Miljøbeskyttelse

Danmark på 5. plads blandt EU-landes krav til vandkvalitet

Forskellige tolkninger af kvalitetskrav til vandkvalitet giver uens grænseværdier for kemikalier i vand i EU, viser ny rapport, og der er også stor forskel på, hvor mange grænseværdier de enkelte lande har fastsat. Danmark ligger på en 6. plads med 10 ud af de undersøgte 19 grænseværdier, hvor Holland ligger i top med 18 ud af de 19 mulige.

Det fremgår af rapporten EUROPEAN ENVIRONMENTAL QUALITY STANDARDS (EQS) VARIABILITY STUDY, der blev fremlagt af DCE, 26. april 2017.

Rapporten dementerer de hyppige påstande om overimplementering og Danmarks rolle som duks i beskyttelsen af vandmiljøet. Fem EU-lande går foran DK med flere grænseværdier for farlige stoffer. Det er Holland, Belgien, Tyskland, Rumænien og Tjekkiet.

Flere europæiske lande har forskellige grænseværdier (EQS) for de samme kemiske stoffer i vand, selvom alle i princippet skal benytte de samme vandkvalitetskriterier. En ny DCE-rapport tager udgangspunkt i EU’s fastsatte vandkvalitetskriterier, som er aftalt i det europæiske vandrammedirektiv. I direktivet har landene bestemt, hvor høje koncentrationer af kemikalier som zink, kobolt, sølv og benzener der må udledes i vandet i hele Europa.

En af grundene til forskellene er, at landene kan have særlige hensyn i forbindelse med for eksempel industri, og derfor udleder højere koncentrationer af visse stoffer end andre EU-lande. Det kan give problemer, forklarer en af rapportens hovedforfattere, seniorforsker fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, Hans Sanderson.

”Vand er en international ressource, som flyder over grænser. Hvis et land har fastsat en højere acceptabel forureningsværdi for vandressourcer end et naboland, vil nabolandet nok være utilfreds med, at de kan modtage forurening gennem vandet fra deres nabo. Men det er en følsom diskussion,” siger Hans Sanderson. Læs resten

Til kamp mod naturen med sluser eller diger

Vandene stiger i Jyllinge. Foto: Niels Riis Ebbesen.

Niels Riis Ebbesen har 25. april 2017 sendt denne interessante artikel, som vi gerne bringer, da den berører nogle seriøse problemer, der kun sjældent overvejes.

Det ‘kavaleri’ som ministre, kommunalpolitikere, ingeniører og de berørte lodsejere forsøger at mobilisere til kampen mod ‘Bodils’, ‘Egons’ og ‘Urds’ kommende søstre og brødre, er på ingen måde gavnligt for naturen og miljøet.

Her i mit lokalområde er der et meget kedeligt eksempel på, at naturen kommer til at betale en urimelig høj pris for, at der er nogle villaejere i de lavtliggende dele af Jyllinge Nordmark, som har bosat sig i strandenge ved Roskilde Fjord, disse lodsejere har nemlig valgt den billigste og mindst skånsomme løsning, i deres kamp mod fremtidige oversvømmelser af deres boliger. De vil bygge en højvandssluse og forhindre den naturlige dynamik.

Læs resten

Førende havekspert udelukket fra eksperthøring om havbrug

Blå blok kvajer sig igen. Læs Ekstrabladet i dag.

Blå blok har i en højst usædvanlig sag valgt at sige nej tak til at få en af landets førende eksperter i havmiljø med til en høring, som foregår i Miljø-udvalget på Christiansborg, tirsdag. Det skriver Ekstrabladet 25. april 2017. Dermed føjer miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) endnu en møgsag til sin alenlange liste over kontroversielle beslutninger.

Det handler om professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet, der er ekspert i havmiljø med 20 års erfaring.

Professor Stiig Markager er en af de eksperter, der er udsat for en hadefuld hetz i landbrugskredse, fordi han fastholder, at landbrugspakken vil øge forureningen af havmiljøet.

Han var en af de forskere, der var med til at så tvivl om de beregninger regeringen havde lavet omkring landbrugspakken. Sagen fik øgenavnet ‘Gyllegate’ og den endte med at koste Eva Kjer Hansen (V) posten som Miljø- og Fødevareminister.

Rød blok havde ellers inviteret professoren til at deltage i høringen tirsdag, og professoren havde sagt ja tak til at komme og dele ud af sin ekspert-viden.

Men pludselig fik han at vide, at han ikke var velkommen alligevel.

– Jeg kan bekræfte, at jeg først blev spurgt om jeg ville deltage af nogle politikere fra oppositionen. Og det sagde jeg ja til. Og så blev jeg bagefter ringet op, og så sagde man, at det ikke kunne lade sig gøre alligevel, siger professoren.

Høringen i Miljø-udvalget handler om en af Miljøminister Esben Lunde Larsens hjertesager, der skal bane vejen for at etablere flere af de såkaldte havbrug, hvor man ’dyrker’ regnbue-ørreder og andre lakse-fisk i store bure ude i havet.

Læs resten

Skru op for miljøteknologien i landbruget

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver ved Det Økologiske Råd, skriver i Politiken 17. april 2017:

LANDBRUGETS ammoniakforurening koster årligt 250-300 for tidlige dødsfald og luftvejslidelser og sygedage i hundredtusindvis. Død og sygdom, der koster danskerne 2,7 mia. kr. hvert eneste år ifølge den seneste vismandsrapport fra Det Økonomiske Råd. Hertil skal lægges ødelæggelser af den danske natur, hvor halvdelen overforurenes med kvælstof. Det er det danske landbrug, der står for 95 procent af landets ammoniakforurening.

Kåre Press-Kristensen.

Landbrugets ammoniakforurening er grænseoverskridende. Dansk udledning påfører derfor ifølge DCE ved Aarhus Universitet helbredsskader for omkring 15 mia. kr. årligt i udlandet. Derfor skal Danmark ifølge FN’s Göteborg-protokol og EU’s nye NEC-direktiv reducere ammoniakforureningen med 24 procent i 2020 i forhold til udslippet i 2005.

Læs resten

Fabrikslandbrug beordres til at offentliggøre giftige udslip i USA

En dommer har beordret USA’s miljøstyrelse (EPA) til at lukke et smuthul i lovgivningen, der hidtil har gjort det muligt at undlade at rapportere om farlige stoffer, der frigives til miljøet fra store fabriksanlæg med opdræt af husdyr, de såkaldte CAFO’er (concentrated animal feeding operations). Det skriver EcoWatch, 11. april 2017.

Advokat Jonathan Smith, Earthjustice.

“Vi bifalder rettens klare beslutning om at håndhæve denne afgørende miljømæssige sikkerhedsforanstaltning for at beskytte den offentlige sikkerhed,” sagde Earthjustice-advokaten Jonathan Smith, der havde argumenteret for afgørelsen i for retten i begyndelsen af april 2017.

Læs resten

Miljøforskere skal steges i Folketinget

Lunde Larsen (V) opfører sig som landbrugs-erhvervsminister, skiftevis arrogant, giftigt eller pedantisk – vel vidende at det er lige meget, hvad han siger, for han er beskyttet af Folketingets flertal.

”Forskerne siger…”. Mindst ti gange dækkede miljøminister Esben Lunde Larsen sig ind under, hvad AUs vandmiljøforskere har skrevet i NOVANA-rapporten, og hvad chefkonsulent Poul Nordemann har sagt til ALTINGET: Der har ikke vist sig en signifikant stigning i kvælstofudledningen i de senere år, og der er intet som peger på at merudledning skyldes landbruget. Og så tilføjede ministeren, for at afværge oppositionens gentagne spørgsmål, at miljøordførerne jo selv kan spørge forskerne. Det skriver forskerforum.dk, 6. april 2017.

Alternativets ordfører Christian Poll takkede ja, hvis ministerens opfordring er en indbydelse til NOVANAs forskere og andre vandforskere til at deltage i en høring i Miljøudvalget. Så nu kan AUs NOVANA-forskere se frem til en stegning i Folketinget. Det er i hvert fald, hvad oppositionen – med Simon Kollerup (S), Maria Gerding (EL) og Christian Poll (Alt.) i spidsen – vil anmode om. De ønsker et åbent samråd, så offentligheden kan være med. Men måske ønsker minister Lunde Larsen lukkede døre. Sidste gang forskere var indkaldt som fakta-vidner kostede det som bekendt minister Eva Kjer Hansen ministertaburetten.

Læs resten

Lad landbruget selv betale for egen forurening

Gebyrfinansieret teknologistøtte skal reducere landbrugets forurening, mener Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse, 4. april 2017. Dermed opfordrer Rådet til at bryde med den særstilling, landbrugets politiske lobbyister har skaffet erhvervet, hvor det er skatteyderne, der i stigende grad betaler for at bekæmpe forureningen.

Landbrugets ammoniakforurening er en af vores største kilder til skadelig luftforurening. Naturen og befolkningen lider under forureningen, der koster flere dødsfald end trafikulykker. Derfor foreslår miljøorganisationen Det Økologiske Råd, at der indføres teknologistøtte til reduktion af ammoniakforureningen. Støtten skal finansieres af et gebyr på ammoniakudledning. Derved motiveres landbruget dobbelt til at indføre miljøteknologi, så Danmark kan leve op til vores internationale FN- og EU-forpligtelser i 2020.

Læs resten

Aarhus-renseanlæg bliver verdens mest ressourceeffektive

Aarhus Vand har en klar ambition om at være fremtidens vandforvaltere.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard og direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, præsenterer den 28. marts 2017 planerne for et nyt Marselisborg Renseanlæg, som skal være et internationalt fyrtårn for energiproduktion og ressourceudnyttelse af spildevand.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Marselisborg Renseanlæg i Aarhus er kendt af fagfolk i både ind- og udland som et af de mest grønne renseanlæg i verden. Anlægget er på få år gået fra at være energisluger til energiproducent, så det nu producerer over 50 procent mere energi, end det forbruger. Den overskydende energi kommer aarhusianerne til gavn i form af grøn el og varme.

Læs resten

Ebberød Bank: Havdambrug vil forurene mere end Landbrugspakken

Filmen “Ebberød Bank” handler om skræddermester Vipperup, der bliver overtalt til at blive bankdirektør for Ebberød Bank. Vipperup tager ukonventionelle bankmetoder i brug, da han tilbyder indlånsrenter til 8% og udlånsrenter til kun 4%. Desuden er bankdirektørens gage en fast procentdel af bankens omsætning ikke af dens overskud. Vipperups praksis har givet anledning til idiomet ren Ebberød Bank om en praksis, der ikke anses for økonomisk rationel.

– Hvis der gives tilladelse til de nye havdambrug, der er søgt om, vil de forurene mere, end det Landbrugspakken skal rense op efter landmændene. Så det gamle udtryk Ebberød Bank er meget dækkende. Det siger professor Stiig Markager, Århus Universitet, til journalist Flemming Seiersen 14. marts 2017.

Landbrugspakken skal fjerne 1200 tons kvælstof og 4 tons fosfor, som landbruget får lov til at lukke ud. Det skal ske via vådområder og kommer til at koste 1,6 milliarder kr., som skatteyderne skal betale. Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V) er kaldt i samråd om sagen onsdag den 15. marts.

Havdambrug vil lukke 1100 tons kvælstof og 100 tons fosfor ud

Hvis der gives tilladelse til de nye havdambrug, der er søgt om, vil de lukke 1000-1100 tons kvælstof og 100 tons fosfor ud. Altså lige så meget kvælstof, som Landbrugspakken skal fjerne, og meget mere fosfor.

Professor Stiig Markager.

Udledning fra havbrug tre gange så potent som fra landbruget

– Og det er faktisk endnu værre, siger professor Stiig Markager, Århus Universitet.  Den mængde kvælstof og fosfor, som havbrug lukker ud, er nemlig tre gange så potent, som den landbruget udleder. Udslippet fra havbrug sker nemlig i sommerperioden, hvor algevæksten er aller størst. Udledning fra landbruget sker i perioden november-februar, hvor algerne ikke vokser. Det betyder, at udledningen fra landbruget når ud til havs uden at skabe algevækst.

Læs resten

Betalingsjagter kan mere end redde skoven

Billedtekst: Søskoven i Gribskov er udlagt som plukhugstskov. I denne skov, bestående af ege og bøge, skal der “plukkes” gamle træer senere i år. Statsrevisorerne skrev i deres beretning i 2016: Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at de gældende principper for plughugstskov ikke garanterer biodiversitet. Eget foto.

Biolog Søren Wium-Andersen skriver 10. marts 2017:

Mange skovgæster har i de seneste tre måneder med undren set på de omfattende fældninger i de dele af statens skove, som er udlagt eller som forventes udpeget som biodiversitetsskov eller til ”Urørt skov” efter Naturpakken.

Søren Wium-Andersen.

Det blev ved vedtagelsen af Naturpakken i maj 2016 aftalt, at udlægningen af ”Urørt skov” sker ved en indfasning, hvor der udtages økonomiske værdier over de næste 10 år fra løvskove og 50 år fra nåleskove. Det betyder i praksis, at på en hektar med 60 hugstmodne løvtræer, kan Naturstyrelsen fjerne 55 træer i løbet af de kommende ti år, hvilket forringer værdien af de urørte skove. Derfor undrer det mig, at politikerne ikke kræver, at der findes alternative midler til dækning af udgifterne ved Naturpakken. Herved kan politikerne allerede nu beskytte de fremtidige urørte skov og de arealer, der allerede er udpeget som plukhugstskove. Indtægterne hertil kan hentes ved at udleje jagten i de skove, hvor Kongehuset har jagtretten.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.