Naturstyrelsen

Svar til Naturstyrelsen om Europæisk Bison på Bornholm: Hvad er reelt fakta?

hbr20100706_102i

I svaret til Naturstyrelsen ved Søren Friese fremhæves, at en våd skoveng med siv i Białowieża ikke er en optimal bisonhabitat. Den danner grobund for bl.a. ikter. Det er ikke sådanne lysåbne, vi bør satse på! Foto: Henrik Bringsøe.

Henrik Bringsøe har fremsendt nedenstående svar på Naturstyrelsens artikel “Bisonflokken trives – 13 fødsler, tre dødsfald og en aflivning”, der blev bragt her på siden 20. november 2016. Naturstyrelsens artikel var en reaktion på Bringsøes artikel “Europæisk Bison på Bornholm: Er alle biologiske fakta på bordet?”, som vi bragte 15. november 2016.

Jeg vil gerne takke skovrider Søren Friese for et detaljeret svar, der sender et positivt signal om, at Naturstyrelsen Bornholm prioriterer natur og biodiversitet højt. Det stemmer godt overens med de meldinger, vi har hørt derfra i den seneste årrække.

Læs resten

Bisonflokken trives – 13 fødsler, tre dødsfald og en aflivning

bison_ko-kviekalv-og-stor-tyrekalv-paa-vejen_1_bisonskoven_1-11-2016_mic

To kviekalve og en stor tyr på vejen i den bornholmske bisonskov. Foto: Naturstyrelsen Bornholm.

Statsskovrider Søren Friese svarer her på artiklen om bisonerne på Bornholm, der blev bragt på gylle.dk 15. november 2016. Artiklen var skrevet af Henrik Bringsøe.

Naturstyrelsen på Bornholm har til opgave at forvalte Miljø- og Fødevareministeriets arealer på øen bæredygtigt og bedst muligt i forhold til de politisk fastsatte mål, som er sikring og genopretning af natur og biodiversitet, sikring af kulturspor, sikring og udvikling af rekreation og friluftsliv samt naturnær skovdrift.

sorenfriese

Statsskovrider Søren Friese, Bornholm.

Bisonprojektet indgår som lokalt og nationalt projekt i dette arbejde. Det er politisk funderet i en Folketingsbeslutning fra 2010.

De faglige spørgsmål, Henrik Bringsøe bringer op i artiklen er relevante og har løbende vores opmærksomhed.

Læs resten

Europæisk Bison på Bornholm: Er alle biologiske fakta på bordet?

hbr20100705_432x

På sommerrejse til Białowieża i Polen ser jeg ca. 15 bisoner i en ung skov omkring solnedgang. Jeg har desværre monteret mit teleobjektiv på kameraet, fordi jeg ingenlunde forventede at se bisoner, så jeg får kun få bisoner med på hvert billede. Det er en enestående oplevelse, og min første indskydelse er, at det er imponerende, at vi har den slags “skovbisoner”! Men kan vi overhovedet tillade os at kalde arten skovlevende? Næppe. Forskning peger på, at den har udstrakte sletter som primært levested. Foto: Henrik Bringsøe.

Vi har modtaget denne tankevækkende artikel fra Henrik Bringsøe, Køge. bringsoe@email.dk

henrikbringsoee

Henrik Bringsøe.

I 2012 blev syv individer af Europæisk Bison eller Visent (Bison bonasus) transporteret fra nationalparken Białowieża i det østlige Polen til Almindingen på Bornholm, hvor de blev anbragt i en stor indhegning. Formålet var, at en bestand af disse store planteædere skulle bidrage til at bevare og skabe en natur med mange forskellige levesteder. I tidligere tider havde flere forskellige store pattedyr været med til at skabe den dynamik i dansk natur.

Bisonerne har efterfølgende formeret sig, så der i dag er 13 bisoner i Almindingen, men der kunne have været 15 individer, eftersom to er døde på grund af parasitter.

SVANA under Miljø og Fødevareministeriet skriver i deres artsleksikon bl.a. flg.: ”Den europæiske bison foretrækker lysåbne skove med en blanding af nåletræer og løvtræer.”

Foretrækker den virkelig det?!

Læs resten

Naturstyrelsen vender naturen ryggen på Mors

Ejerslev.Råstofgrav.1

Er det fremtiden for Limfjordsøens herlige natur – og dens indbyggere? Privatfoto.

Den enestående natur på Mors trues af molergravning, og Naturstyrelsen bakker op bag denne ødelæggelse af et landskab, der rummet er kandidatur til listen over UNESCO Verdensarv-lokaliteter. Det skriver læge Jørgen Saaby, Mors, i denne gennemgang af den mere end spegede sag, der lige siden molergravningens begyndelse for ca. 100 år siden har givet anledning til en forbitret og tilbagevendende strid mellem industrien og hensynet til de landskabelige og geologiske værdier. Moler er et råstof, der bruges til kattegrus, bæremiddel for pesticider, tilsætning til dyrefoder, strøelse til fjerkræfarme, underlag til golfbaner og tilsætning til pottemuld.

Læs resten

Tusindvis af naturbeskyttede arealer er ødelagt i Danmark

VardeKommune

Varde kommune – taget på fast gerning – en jordejer er i gang med udjævning og opdyrkning af mose, samt grøftning. Foto: Naturbeskyttelse.dk.

Naturbeskyttelse.dk afdækkede og hævdede i 2009, at i tusindvis af naturbeskyttede arealer havde lidt overlast i Danmark. Den påstand mødte stor modstand fra landbruget og en række kommuner, som ikke mente, det kunne passe, at der blev set stort på beskyttelsen, og at natur blev ødelagt – dog var dokumentationen så overbevisende, at daværende miljøminister Troels Lund Poulsen igangsatte et serviceeftersyn af naturbeskyttelsesloven og i forlængelse af den en historisk gennemgang af de naturbeskyttede arealer. Der blev afsat 36 mio til opgaven. Resultaterne af Naturstyrelsens gennemgang af de naturbeskyttede arealer er nu ved at være offentlig tilgængelig.

PederStorup

Peder Størup, naturbeskyttelse.dk.

Det skriver Peder Størup på naturbeskyttelse.dk 8. oktober 2015 og et uddrag af artiklen bringes her med forfatterens tilladelse.

Naturbeskyttelse.dk formidlede bekymringen over tilstanden i de beskyttede naturområder, bl.a. i DR P1 natursyn: Det er skidt derude.  “En af dem, der frygter, at det i virkeligheden står værre til end hvad DMU’s stikprøvekontrol viser, er Peder Størup, der står bag hjemmesiden naturbeskyttelse.dk. Og det var netop hans bekymring for den danske natur, der i sin tid drev ham til selv at undersøge, hvordan §3-arealerne har det. En undersøgelse der har været til inspiration for både Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Naturfredningsforening (Klima og miljø 12. november 2010).

Læs resten

Stort stenrev genskabt ved Læsø

Stenrev_stenudsmid_Naturstyrelsen

Enorme mængder sten blev smidt i havet ved Læsø. Foto: Naturstyrelsen.

100.000 tons sten blev lagt lagt ud på bunden af havet i 2008 nordøst for Læsø. Stenene skulle genoprette et gammelt stenrev og tiltrække tangskov, muslinger, hummere, krabber og fisk. I dag stortrives  (se video) livet på det genskabte stenrev, og naturgenopretningsprojektet har netop vundet en europæisk pris – EU’s ’Natura 2000 Award’. På mindre end fire år er den samlede biomasse steget 6-8 gange per kvadratmeter af havbunden, og bestanden af visse centrale fiskearter som torsk, kulmule og sej, er tredoblet. Det skriver Videnskab.dk 1. juni 2015.

Læs resten

Naturstyrelsen bryder skovloven

KampsvognssporSol

Skovbunden ligner en øvelsesplads for kørsel med kampvogne, når Skovstyrelsens folk har været på færde. Foto: Wium-Andersen.

I statens skove i Nordsjælland skal der i år fældes 93.000 kubikmeter træ, der skal køres ud af skoven af 4500 lastbiler, dersom hver rummer 20 kubikmeter træ. Aktiviteterne giver naturligvis store skader på skovbunden og på vejene. For skov­ningsmaskinerne har travlt. Fældet træ og grene sprøjter bagud af skovningsmonstrene, der efterlader spor, der kan være ½ meter dybe, og står tilbage som skæmmende ar i skovbunden. Læs resten

Fusk eller sjusk i ny skovrapport?

Biologerne Hans Henrik Bruun, Jacob Heilmann-Clausen, Rasmus Ejrnæs, Anders Højgård Petersen, Carsten Rahbek offentliggjorde 4.3. 2015 en kras bredside mod Naturstyrelsen, der på det nærmeste beskyldes for at starte en ny “Skovsminke“-sag! Indlægget blev trykt i dagbladet Politiken, men med forfatternes tilladelse kan det læses her.

Skov_dodvedNaturstyrelsen under Miljøministeriet offentliggjorde i slutningen af januar 2015, at der nu er flere gamle træer og mere dødt ved (døde stammer og grene) i de danske skove, end der har været i flere hundrede år.

Den primære grund til at interessere sig for mængden af dødt ved i skovene er hensynet til de vilde arter af svampe, mosser, insekter og større dyr, altså biodiversiteten. Eftersom særligt mange udryddelsestruede arter er afhængige af dødt ved, er spørgsmålet centralt i den igangværende debat om forvaltning af dansk natur. For eksempel var manglen på dødt ved en hovedårsag til at Danmark i 2013 måtte rapportere til EU at samtlige Habitatdirektivets skovtyper var i ”stærkt ugunstig bevaringstilstand”.

Naturstyrelsens overraskende nyhed var baseret på en rapport fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet. Desværre holder rapportens konklusion næppe, for den gør sig skyldig i nogle alvorlige brud på god faglig praksis.

Læs resten

Det fynske Helnæs-naturprojekt blandt de bedste i EU

Helnaes_luft_1920_1080

Helnæs Made var oprindelig en havbugt, der blev inddæmmet i slutningen af 1700-tallet.

Naturstyrelsens pleje af strandenge og overdrev på halvøen Helnæs var blandt de bedste naturprojekter i EU 2013. Det mener EU’s LIFE Fond, der har udvalgt Naturstyrelsens projekt som et af de 13 bedste blandt i alt 46 naturprojekter, der blev afsluttet i 2013, og som har modtaget støtte fra EU’s LIFE Fond. Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse 18. februar 2015.

Læs resten

Skovduer skydes fra ungerne i reden

– Jeg hørte rygter sidste weekend om, at alle der søger får tilladelse. De tjekker ikke en gang, om man har en mark, hvor de kan gøre skade.

Sådan skriver en jæger på internetforummet Nordisk Våbenforum, om muligheden for at få dispensation til at skyde duer uden for den normale jagttid fra november til januar.

Særlige regler betyder nemlig, at det er muligt at få tilladelse til at skyde duer uden for almindelig jagttid, hvis man sender en ansøgning til Naturstyrelsen. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.