Sprøjtemidler

Sig JA til et EU uden glyphosat!

Ved slutningen af 2017 skal der i EU træffes en afgørende beslutning, om pesticidet glyphosat skal godkendes i yderligere 10 til 15 år. Du kan være med til at påvirke beslutningen!

Kræftspecialisterne hos World Health Organization (WHO) har givet glyphosat betegnelsen “sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker”. Sammen kan borgerne i EU sende et stærkt signal mod den mest anvendte sprøjtegift i verden! Vi kræver: Ingen nyregistrering for glyphosat og mere gennemsigtige procedurer for godkendelser af sprøjtegifte i EU!

For at det europæiske borgerinitiativ mod glyphosat skal lykkes, er der brug for, at borgere i Europa indsamler mindst en million underskrifter i de kommende måneder.

Tilmeld dig nu og blive en del af det europæiske borgerinitiativ mod glyphosat!

 

Roundup – ny risikofaktor for leversygdom

Normal lever (tv.) og fedtlever (th.).

En ny undersøgelse viser, at det mest udbredte sprøjtemiddel i landbruget globalt har potentiale til at forårsage ikke-alkoholisk fedtlever (NAFLD) hos rotter ved ekstremt lave niveauer af eksponering. Undersøgelsen er præsenteret 29. januar 2017 i Scientific Reports, et tidsskrift i den prestigefyldte Nature-serie.

Undersøgelsen viser, at det vidt udbredte ukrudtsmiddel, Roundup, forårsager en alvorlig leversygdom hos rotter ved en koncentration langt under, hvad der findes i kroppen hos de fleste amerikanere.

Omkring en tredjedel af alle amerikanere påvirkes af ikke-alkoholisk fedtlever (NAFLD), som opstår på grund af ophobning af fedt i leveren. Ophobningen forårsager en inflammatorisk reaktion, der kan skade leveren og andre organer.

Mens NAFLD ikke forårsager symptomer hos de fleste mennesker, kan sygdommen i nogle tilfælde føre til skrumpelever og kræft.

Læs også: Glyphosat i danske børns urin

Læs resten

Stop for sprøjtegifte i franske kommuner!

I den østfranske provinsby Lunéville har Nicolas Rouyer stået i spidsen for tre års arbejde med at udfase brugen af pesticider (© Service communication – Ville de Lunéville)

Fra nytår må offentlige myndigheder i Frankrig ikke længere bruge pesticider til at fjerne ukrudt fra legepladser, parker og fortove.

Franske børn skal ikke længere risikere at lege på offentlig jord, der er sprøjtet med pesticider.

Det er indholdet af en fransk lov, der fra 1. januar 2017 gælder alle franske myndigheder, hvilket i praksis først og fremmest betyder landets kommuner. Det skriver DR Nyheder, 30. december 2016.

Kommunerne vil ikke længere kunne sprøjte pesticider mod hverken ukrudt, svamp eller skadedyr i blomsterkasser eller på fortove og slet ikke i skolegårde eller parker. Sportsarealer og kirkegårde er dog fritaget fra det nationale forbud.

Og det kan rent faktisk langt hen ad vejen lade sig gøre at holde ukrudtet nede uden at ty til pesticider. Det bekræfter Nicolas Rouyer, der er ansvarlig for grønne områder i den østfranske provinsby Lunéville, ifølge DR Nyheder.

Læs resten

Der er svampegift i dit grundvand!

Rester af sprøjtegiften Tebocunazole, der bruges på danske korn og rapsmarker, siver ned i grundvandet, og er fundet i koncentrationer over de tilladte grænseværdier, viser den nye rapport fra Varslingssystemet. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler et forbud mod giften. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse 22. december 2016.

Et af de meget brugte danske sprøjtegifte på korn- og rapsmarker, svampemidlet tebocunazole, siver ned i grundvandet i mængder, der langt overskrider EUs grænseværdier for stoffet. Det viser den årlige rapport fra det danske varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP), der netop er blevet offentliggjort.

Walther Brüsch, DN.

Ifølge geolog og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Walter Brüsch, så bør Miljøstyrelsen gribe ind efter de nye fund af sprøjtegiften.

– Vi ved at en række svampegifte er under mistanke for at have hormonforstyrrende egenskaber, så derfor man nødt til at anvende forsigtighedsprincippet i forbindelse med azol-midler. Vi kan ikke bare blive ved at sprøjte, og krydse fingre for at det ikke ødelægger vores grundvand, som også er vores drikkevand, siger Walter Brüsch og fortsætter:

– I Danmarks Naturfredningsforening ser vi helst, at man overhovedet ikke sprøjter med disse giftstoffer, hvis nedbrydningsprodukter havner i grundvandet og hvor der er usikkerhed om, hvordan det påvirker mennesker og natur.

Læs resten

Lerjordens ‘motorveje’ sender pesticider ned i grundvandet

Nedsivningen af sprøjtegifte er stor fra kartoffelmarker på sandjord, men den ser ud til at være endnu værre på lerjord.

Overvågningen af grundvand og sprøjtemidler viser, at flest stoffer slipper igennem lerjord. Det skriver Politiken, 20. december 2016.

Lerjord kan virke stiv og uigennemtrængelig, men i virkeligheden er den fuld af regnormehuller og sprækker, der virker som ’motorveje’ ned til grundvandet for de sprøjtemidler, som ikke nedbrydes med det samme, når de er bragt ud på markerne. Derfor fhttp://politiken.dk/indland/art5749302/Lerjordens-motorveje-sender-pesticider-ned-i-grundvandetinder geologerne flere sprøjtemidler og deres nedbrydningsprodukter under lerede marker end under marker på den ellers løsere sandjord.

Det er en af konklusionerne i dette års rapport fra det såkaldte VAP-program, et varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand.

Læs resten

ÆBLER ER RIGE PÅ PESTICIDER

æble_prosulfocarb

Æbler forsyner danskerne med hele 30 procent af alle pesticider i vores kost. Et af dem er en insektgift med navnet chlorpyrifos, som professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, direkte advarer gravide mod at indtage. Spis økologisk, er hans råd til dem.

TEKST: Peter Nordholm Andersen. Teksten er produceret som et led i projektet Nye veje til viden om økologi under Økologisk Landsforening.

Skulle du vælge én afgrøde, du spiste økologiske varianter af, så er æbler et godt bud. Æblerne indtager suverænt førstepladsen over de afgrøder, der forsyner danskerne med flest pesticidrester.

Årsag: Vi spiser dem året rundt i store mængder, og æbler sprøjtes hyppigt. Faktisk tegner æbler sig for hele 30 procent af alle de pesticidrester, danskerne indtager.

Læs resten

Hvad er det dog for en tisgul kant i Nationalpark Vadehavet?

fremskudtdige_oversigt

På det toppen af det fremskudte dige ved Højer Sluse er der brolagt med SF-sten – og den slags skal holdes pænt og nydeligt. Selvom vi befinder os i Nationalpark Vadehavet, skal der være styr på ukrudt og anden unaturlighed, så hvorfor ikke finde sprøjten frem?

En ting er, fremskudtdige_taetpaaat digegreven maskinklipper de velgødskede grønne græsplæner på havsiden af diget (til højre ligger Vadehavet, men skal man virkelig sprøjte brolægningen?Eller er det bare randzonen mellem brolægning og digets græsflora, der absolut skal markeres?

Er der ingen dernede i det sønderjyske, der tænker på, hvor bagstræberisk et signal, der sendes, når naturfjendske kemikalier anvendes med løs hånd?

Billederne er fra november 2016.

Har du selv billedeksempler på tilsvarende letsindigheder, så send dem til gylle.dk på facebook. Husk at angive tid og sted.

 

SPRØJTEGIFTE GØR LIVET SURT FOR VÅRFLUERNE

_dsc7234

Vandløbsforskeren Jes Rasmussen i aktion i Lemming Å.

TEKST OG FOTO: Peter Nordholm Andersen. Artiklen er produceret som et led i projektet Nye veje til viden om økologi under Økologisk Landsforening.

Landbrugets pesticider er en overset stressfaktor for vårfluelarver og andre følsomme smådyr i vores vandløb. Det mener vandløbsforskeren Jes Rasmussen. Vi tog med ham ud for at granske Lemming Å nord for Silkeborg. Når vandet står højt, forurenes åen med op til 20 forskellige pesticider – og i koncentrationer, som kan halvere antallet af larver, der succesfuldt forvandler sig til vingebårne dyr.

Jes Rasmussen hvirvler bunden op med gum­mistøvlerne foran fangstnettet. Små grene, partikler og sort jord farver vandet uklart. Lidt efter hiver den erfarne feltbiolog og vandløbs­forsker nettet op. Lemming Å klukker omkring Jes Rasmussens ankler, mens han nærstude­rer fangsten. Han er ved at tage temperaturen på den biologiske tilstand i vandløbet.

– Her er en art af en vårflue, der er ret følsom over for pesticider. Det viser mig, at åens økologi har det nogenlunde fornuftigt lige nu. Måske fordi vi er tidligt på dyrkningssæson-en her først i maj? I hvert fald ville den her larve ikke være her, hvis et regnskyl for nylig havde sendt en ordentlig omgang pesticider via markernes dræn ud i vandet, vurderer Jes Rasmussen, der er Post doc ved Institut for Bioscience – Vandløbs- og ådalsøkologi under Århus Universitet.

Læs resten

Drop alt det bullshit

skaermbillede-2016-11-17-05-25-45Norges eneste restaurant med tre Michelin-stjerner har modtaget årets Matprisen for sit arbejde med økologisk mad. Det skriver Dagens Næringsliv 10. november 2016.  Madprisen blev etableret i 2014 af ØQ (Økologisk mad i storhusholdning) og DebioInfo.

– Økologi er en selvfølge hos oss. Vi trenger ikke å slå oss på brystet og si at vi er økofolk fordi det høres bra ut, sier Holmboe Bang.

– Vi er en restaurant som serverer god mat. Skal du ha god mat må du ha fantastiske råvarer, og skal du ha fantastiske råvarer så må du ha matvarer som ikke er sprøytet.

Læs resten

Fakta-Fuglede er atter på afveje

skaermbillede-2016-11-07-19-54-21

Titlen på interviewet er et Fuglede-citat, men kunne også være en dobbeltbundet hentydning til indholdet af selve interviewet. Screenshot fra Berlingskes online-version af artiklen.

“Mange tror, at jeg vil pine dyrene og ødelægge naturen. Jeg lever i, med og af naturen. Jeg sprøjter ikke med noget stof, der er værre end kogesalt.«

Flemming Fuglede Jørgensen laver en kunstpause, som om han vil være sikker på, at jeg citerer ham for dette. Han hæver stemmen:

»Ikke noget, der er værre end ganske almindeligt salt.«

Denne udtalelse er fra et langt interview med protestlandmændenes formand, gårdejer Flemming Fuglede Jørgensen i Berlingske, 4. november 2016. Interviewet er gennemført af Berlingske-journalisterne Lars Nørgaard Pedersen og Ida Marie Odgaard.

Kaster man imidlertid blot et enkelt blik på Fugledes sprøjtejournal fra 2014, som den er udleveret til offentliggørelse af Miljøstyrelsen som svar på en aktindsigt, kan man konstatere, at den farverige gårdejer nok en gang er på afveje. En stribe af de mange sprøjtemidler, der anvendes af Fuglede på den 550 hektar store ejendom ved den udtørrede Ingstrup Sø i Nordjylland, er forsynet med en faremærkning, der afslører gårdejerens påstand om “ganske almindeligt salt” som værende milevidt fra sandheden.

Her er et udvalg af Fugledes sprøjtemidler med tilhørende faredeklaration fra Miljøstyrelsens godkendte etiketter:

BROADWAY https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=50980  Ukrudtsmidler R50/53
COMMAND CS https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=50360  Ukrudtsmidler R53
CYPERB 100 https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=60940      Skadedyrsmidler R50/53
FLEXITY https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=70163  Svampemidler R52/53
FOCUS ULTRA https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=50393  Ukrudtsmidler R52/53
FOLICUR EC 250 https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=72201  Svampemidler

R51/53,

R63

GLYFONOVA 360 SL https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=50358  Ukrudtsmidler R50/53
INTER-PENDIMETHALIN 330 https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=50331  Ukrudtsmidler R50/53
KERB 400 SC https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=50837  Ukrudtsmidler

R40,

R51/53

MAVRIK 2F https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=60084  Skadedyrsmidler R50/53
MODDUS M https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=80053  Vækstregulering R51/53
MONITOR https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=50409  Ukrudtsmidler R50/53
MUSTANG FORTE https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=51005  Ukrudtsmidler R50/53
NUANCE WG https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=51035  Ukrudtsmidler R50/53
ORIUS 200 EW https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=72251  Svampemidler

R50/54,

R63

OXITRIL CM https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=50342  Ukrudtsmidler

R50/54,

R64

PIRIMOR G https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=60028  Skadedyrsmidler

R40,

R50/53

PRIMUS https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=50411  Ukrudtsmidler R50/53
PROLINE EC 250 https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=72200  Svampemidler

R50/53,

R61,R63

REACTOR 360 CS https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=51004  Ukrudtsmidler R52/53
RUBRIC https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=72284  Svampemidler

R40,R50/53,

R62,R63

STARANE XL https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=50765  Ukrudtsmidler R50/53
STOMP CS https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=50947  Ukrudtsmidler R51/53
TERN https://middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=70113  Svampemidler

R48/22,

R50/53

 Denne statistik er udarbejdet af cand.stat. Klaus Flemøse på grundlag af Miljøstyrelsens data.

Flere af de anvendte midler er mærket som “mulighed for kræftfremkaldende virkning”, så der er altså tale om væsentlig stærkere gifte end “ganske almindeligt salt”. Etiketten fra giftmidlet “Rubric”, der anvendes mod svampesygdomme i korn og roer, afslører en ganske anden virkelighed end den nordjyske på gården ved Ingstrup:

skaermbillede-2016-11-07-20-09-17

Rubric er mærket: R20 Farlig ved indånding; R40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt; R50/53 Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet; R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen,; R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten; S2 Opbevares utilgængeligt for børn.

 

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.