Turisme

Ebberød Bank: Havdambrug vil forurene mere end Landbrugspakken

Filmen “Ebberød Bank” handler om skræddermester Vipperup, der bliver overtalt til at blive bankdirektør for Ebberød Bank. Vipperup tager ukonventionelle bankmetoder i brug, da han tilbyder indlånsrenter til 8% og udlånsrenter til kun 4%. Desuden er bankdirektørens gage en fast procentdel af bankens omsætning ikke af dens overskud. Vipperups praksis har givet anledning til idiomet ren Ebberød Bank om en praksis, der ikke anses for økonomisk rationel.

– Hvis der gives tilladelse til de nye havdambrug, der er søgt om, vil de forurene mere, end det Landbrugspakken skal rense op efter landmændene. Så det gamle udtryk Ebberød Bank er meget dækkende. Det siger professor Stiig Markager, Århus Universitet, til journalist Flemming Seiersen 14. marts 2017.

Landbrugspakken skal fjerne 1200 tons kvælstof og 4 tons fosfor, som landbruget får lov til at lukke ud. Det skal ske via vådområder og kommer til at koste 1,6 milliarder kr., som skatteyderne skal betale. Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V) er kaldt i samråd om sagen onsdag den 15. marts.

Havdambrug vil lukke 1100 tons kvælstof og 100 tons fosfor ud

Hvis der gives tilladelse til de nye havdambrug, der er søgt om, vil de lukke 1000-1100 tons kvælstof og 100 tons fosfor ud. Altså lige så meget kvælstof, som Landbrugspakken skal fjerne, og meget mere fosfor.

Professor Stiig Markager.

Udledning fra havbrug tre gange så potent som fra landbruget

– Og det er faktisk endnu værre, siger professor Stiig Markager, Århus Universitet.  Den mængde kvælstof og fosfor, som havbrug lukker ud, er nemlig tre gange så potent, som den landbruget udleder. Udslippet fra havbrug sker nemlig i sommerperioden, hvor algevæksten er aller størst. Udledning fra landbruget sker i perioden november-februar, hvor algerne ikke vokser. Det betyder, at udledningen fra landbruget når ud til havs uden at skabe algevækst.

Læs resten

Havdambrug i Københavns havn – var det noget?

Hvad med lidt havdambrug i Nyhavn? Eventuelt med opdræt af torsk?

Knud Iversen skriver 7. marts 2017:

I Østjyllands aviser er det helt store emne for tiden det kommende megahavbrug ud for Djursland. Myndighederne vil give et havbrug en kæmpe konkurrencefordel ved at tillade placeringen af et havbrug på stedet. Der skal ikke betales for at forurene vores havvand, og virksomheden skal ikke fjerne forureningen ved kilden som det ellers kræves af andre lignende virksomheder.

Knud Iversen har fået en lys ide!

Tilladelsen gælder produktion af 9oooton fisk i sommersæsonen/badesæsonen. Det vil ifølge alle kendte undersøgelser give en forurening/belastning af havet med 4500 ton næringssalte, lort, pis, medicinrester og iltsvind. Havbunden vil i juli måned blive dækket af et bølgende tæppe af grønne langhårede alger på grund af det alt for store indhold af næringssalt der er i vandet.

MEN DET KAN GØRES MEGET BEDRE!!!

Læs resten

Så fattig en natur i så rigt et land!

Her er hele landets naturkapital – klik her for at se det interaktive kort.

Nu er det muligt at se, hvordan naturen har det i din kommune. Naturkapitalen er en ny og unik oversigt over naturværdierne i landets 98 kommuner fra Århus Universitet og Danmarks Naturfredningsforening. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse 22. januar 2017.

Hvordan ser det egentlig ud i din kommune? Det kan du nu finde ud af ved hjælp af et unikt nyt kort, som er udarbejdet af forskere på Aarhus Universitet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Kortet opgør, hvor meget de forskellige naturtyper fylder i de enkelte kommuner, og hvor god kvaliteten af dem er. Dette er opgjort som naturkapitalen, der altså fortæller noget om naturværdien i kommunerne.

Læs resten

Thisted kommune blæser på udkantens borgere i svineprojekt

Den store svinefabrik skal ligge i det åbne land klods op ad Thy Nationalpark, men kommunen har beredvilligt givet dispensation fra planloven. der skulle beskytte borgerne i Jannerup Sogn mod denne type overgreb.

Beboerne i Jannerup Sogn i Thy kæmper en fortvivlet kamp mod et fabriksprojekt i det åbne land, der skal producere 40.000 grise årligt, og som vil påvirke beboernes livskvalitet og økonomiske situation på negativ vis. Men de er oppe imod en sammenrotning i det kommunale system i Thisted, der ganske åbenlyst favoriserer projektmageren – der selv sidder i kommunalbestyrelsen – og blæser på borgernes bekymringer. Kommunen går tilsyneladende så vidt i sine bestræbelser på at tilgodese det stærkt kritiserede projekt, at man tyer til forældede lovparagraffer. Læs nedenstående brev om den seneste svinestreg i “Månegrisprojektet” i Thy.

Læs resten

Befolkningen i Østjylland betaler for forureningen fra havdambrug

Vi har modtaget denne kommentar 8. december 2016  fra Knud Iversen til planerne om en stor udvidelse af havdambrug ud for Østjyllands kyster.

Så kom Ejendomsskatteskemaet for 2016. Grundskylden er ikke steget, men Miljøafgiften er steget med næsten 20% i forhold til 2015. Hvad er det vi betaler for? Det kræver en forklaring!

Knud Iversen.

For 30 år siden under Poul Schlüters (K) borgerlige regering tog forureningsbekæmpelsen fart under indtryk af møgbeskidte vandløb, mørkegrønne søer samt omfattende iltsvind og fiskedød i Kattegat. Miljøbevidste kommunalpolitikere fik sat gang i et arbejde, der skulle standse svineriet. Der blev bygget rensningsanlæg, der skulle kloakeres, giftigt spildevand skulle ikke i kloaken men opsamles, kloaknettet skulle deles så regnvand ikke kom igennem rensningsanlægget, der blev bygget underjordiske tanke der i tilfælde af stormflod, kunne opbevare kloakvandet til stormfloden var ovre .o.s.v. Nu skal selv havekolonierne kloakeres.

Vi har betalt og betalt

Der er brugt milliarder på indsatsen for et renere havmiljø. Os der var unge i 1960’erne har fulgt det hele. Det arbejde har nu varet i ca. 30 år, og det virker. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har konstateret, at vandet i Kattegat er begyndt at have det bedre. De indre farvande, fjorde og bugter regner man med vil have det bedre om ca. 10 år. Der kan igen fanges fisk i Aarhus havn, så det går fremad.

Læs resten

Modstand mod havdambrug ved Djursland – afgørelse først i 2018

havdambrugendelave

Modstanden mod tre nye havdambrug ved Djurslands kyster er stor. Ved høringsfristens udløb den 28. november var der indkommet 10 svar til Natur- og Erhvervsstyrelsen fra bl.a. de to kommuner på Djursland, Danmarks Naturfredningsforening, Foreningen Levende Hav og en række borgere.

Denne høring gælder kun den fysiske placering af havdambrug i Hjelm Bugt, ved Glatved  og Rugaard Strand og sydvest for Anholt. Den efterfølgende miljøafgørelse kan først ventes en gang i 2018, oplyser overfiskerikontrollør Stig Prüssing, Natur- og Erhvervsstyrelsen. Det skriver journalist Flemming Seiersen, Ørsted, 30. november 2016 i denne artikel til gylle.dk.

flemming

Flemming Seiersen.

Det er firmaet Snaptun Fisk Export og Hjarnø Havbrug, der har søgt om at anlægge havdambrugene – med regnbueørreder – på op til 3,4 kvadratkilometer i Kattegat.

Modstandernes argumenter er mange og omfattende med hovedvægten på miljøbelastningen fra havdambrugene:

·         udledning af medicin- , nærings- og  andre miljøbelastende stoffer

·         affald fra havbrug som plastic, tovværk, bøjer m.m.

·         udslip af store mængder fisk fra havbrugene, viser erfaringerne

·         undslupne fisk har en væsentlig negativ betydning for den eksisterende fiskebestand

·         de landskabelige og det naturmæssige forhold som den uforstyrrede udsigt over kysten og havet

·         forstyrrelse af fuglelivet, bl.a. de mange rastende vandfugle

·         bekymring for hele økosystemet

·         strøm- og vindforhold vil føre medicinrester og affald nord om Djursland til de lavvandede badestrande ved Bønnerup og Fjellerup

·         trussel mod kystturismen.

StiigMarkager

Professor Stiig Markager advarer om øget forurening.

Professor ved Århus Universitet, Stiig Markager, advarer mod de økologiske konsekvenser af havdambrug ved  Djursland: – Merudledning af næringsstoffer fra havbrug kan forstærke problemerne for ålegræs med hensyn til fiskedød. Udledningen af kvælstoffer i den lyse tid om sommeren har langt større skadevirkning end udledningen fra  landbruget, der hovedsagelig sker i den mørke tid fra november til februar. Det betyder, at udledningen fra havdambrug i juni-juli har tre gange så stor en effekt som næringsstoffer, der kommer ud gennem åerne. Det vil modvirke EU’s Vandrammedirektiv, der kræver en nedbringning af kvælstof fra 60.000 til 42.000 tons.

Stiig Markager tilføjer, at det er klart, at ejerne af havbrug  ser deres fordel i flydende havnet. Det er en billigere løsning at nedsænke net i havet. De skal og kan ikke rense spildevandet, som de skal fra dambrug på land.

Læs resten

Bisonflokken trives – 13 fødsler, tre dødsfald og en aflivning

bison_ko-kviekalv-og-stor-tyrekalv-paa-vejen_1_bisonskoven_1-11-2016_mic

To kviekalve og en stor tyr på vejen i den bornholmske bisonskov. Foto: Naturstyrelsen Bornholm.

Statsskovrider Søren Friese svarer her på artiklen om bisonerne på Bornholm, der blev bragt på gylle.dk 15. november 2016. Artiklen var skrevet af Henrik Bringsøe.

Naturstyrelsen på Bornholm har til opgave at forvalte Miljø- og Fødevareministeriets arealer på øen bæredygtigt og bedst muligt i forhold til de politisk fastsatte mål, som er sikring og genopretning af natur og biodiversitet, sikring af kulturspor, sikring og udvikling af rekreation og friluftsliv samt naturnær skovdrift.

sorenfriese

Statsskovrider Søren Friese, Bornholm.

Bisonprojektet indgår som lokalt og nationalt projekt i dette arbejde. Det er politisk funderet i en Folketingsbeslutning fra 2010.

De faglige spørgsmål, Henrik Bringsøe bringer op i artiklen er relevante og har løbende vores opmærksomhed.

Læs resten

Europæisk Bison på Bornholm: Er alle biologiske fakta på bordet?

hbr20100705_432x

På sommerrejse til Białowieża i Polen ser jeg ca. 15 bisoner i en ung skov omkring solnedgang. Jeg har desværre monteret mit teleobjektiv på kameraet, fordi jeg ingenlunde forventede at se bisoner, så jeg får kun få bisoner med på hvert billede. Det er en enestående oplevelse, og min første indskydelse er, at det er imponerende, at vi har den slags “skovbisoner”! Men kan vi overhovedet tillade os at kalde arten skovlevende? Næppe. Forskning peger på, at den har udstrakte sletter som primært levested. Foto: Henrik Bringsøe.

Vi har modtaget denne tankevækkende artikel fra Henrik Bringsøe, Køge. bringsoe@email.dk

henrikbringsoee

Henrik Bringsøe.

I 2012 blev syv individer af Europæisk Bison eller Visent (Bison bonasus) transporteret fra nationalparken Białowieża i det østlige Polen til Almindingen på Bornholm, hvor de blev anbragt i en stor indhegning. Formålet var, at en bestand af disse store planteædere skulle bidrage til at bevare og skabe en natur med mange forskellige levesteder. I tidligere tider havde flere forskellige store pattedyr været med til at skabe den dynamik i dansk natur.

Bisonerne har efterfølgende formeret sig, så der i dag er 13 bisoner i Almindingen, men der kunne have været 15 individer, eftersom to er døde på grund af parasitter.

SVANA under Miljø og Fødevareministeriet skriver i deres artsleksikon bl.a. flg.: ”Den europæiske bison foretrækker lysåbne skove med en blanding af nåletræer og løvtræer.”

Foretrækker den virkelig det?!

Læs resten

Naturens genopretning – suveræne succeser eller tomme tiltag?

wilhjelm

Kom med til endnu en fed Wilhjelmkonference fredag d. 18. november 2016. En dag spækket med spændende oplæg og relevante diskussioner.

Læs resten

Amputeret nationalpark i Nordsjælland er ikke meget værd

NationalparkNordsjælland

Nationalparkens besynderlige udseende skyldes massiv modstand fra lodsejere i Nordsjællands Landboforening. I den nye nationalpark er 87 procent af arealerne statsejede, mens blot seks procent er privatejet.

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og alle Folketingets partier på nær Enhedslisten og Alternativet har netop godkendt Danmarks femte Nationalpark: Nationalpark Kongernes Nordsjælland, men der er tale om et stærkt amputeret projekt, der ikke forventes at få den store betydning.

– Der er behov for yderligere udvikling, hvis Nationalpark Kongernes Nordsjælland skal blive til gavn for naturen, siger Danmarks Naturfredningsforening.

– Skal en stor nationalpark bestå af grisestalde, grillbarer og grantræer? Eller skal en ny nationalpark indeholde noget af landets ypperste natur med grønne ådale, dybe løvskove og vide sletter? Sådan kommenterede DN  i januar 2015 amputeringen af den oprindelige 40.000 hektar store projekt til de nuværende 24.000 hektar.

Ella-Maria-Bisschop-Larsen

Ella Maria Bisschop-Larsen, DN.

– Hvis danskerne skal have noget ud af deres nationalparker, så skal de indeholde noget af nationens ypperste natur. Her er det afgørende, at naturen ikke ligger i små klatter rundt i hjørnerne af parken, men derimod udgør store sammenhængende områder. her skal naturen udvikles efter klare mål. I forslaget til Kongernes Nordsjælland er naturen ikke en prioritet, men snarere en biting. Forslaget er så skrabet, at vi ikke kan støtte parken i den foreliggende udgave, sagde Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.