Vandløb

Vandløbs-oplandets tragedie

Sådan skal et rigtigt vandløb se ud, hvis det skal kunne holde på vandet og forhindre oversvømmelser længere nedstrøms.

Med tilladelsen fra forfatteren, Bent Lauge Madsen, Åmand emeritus, bringer vi denne begavede kommentar til forhandlingerne om en ny vandløbslov.

Overskriften er inspireret af The Tragedy of the Commons,  Garreth Hardins (amerikansk økolog) artikel i Science 1968 (nr. 162: 1243-1248):

En græsnings fælled, eller en jordklode, fælles for mange brugere, er en begrænset ressource, som vil gå sin undergang, fx. overgræsning, i møde, hvis hver enkelt bruger får lov at til at maksimere sit udbytte. I matematisk analyse er det ikke muligt at maksimere to eller flere variable samtidigt. Geopolitisk er det ikke bæredygtigt at give størst muligt udbytte til flest muligt mennesker.

Skift fælleden ud med vandløbsoplandet, så har vi med Hardins skrift et godt udgangspunkt for den nye vandløbslov, regeringen har barslet med.  Her bør fælles administration af hele oplandet (igen) komme i centrum. Oplandet er en begrænset fælles ressource, som de enkelte brugere ikke må maksimere. Den aktuelle ressource er afvandings-kapacitet.

Læs resten

Vin for rent fiskevand

Niels Ebbe Hansen (tv.) med gårdhunden og den gode vin som tak for hjælpen til naturen. Til højre står Rune Hylby fra TØS.

Tuse Å’s Ørredsammenslutning v/Rune Hylby skriver i en pressemeddelelse 8. marts 2017:

I efteråret indgik Super Brugsen i Tølløse og Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) et samarbejde for at belønne de landmænd i lokalområdet, der frivilligt bevarede den 10 meter brede randzone langs de lokale vandløb, Tuse Å og Elverdams Å-systemet. Under overskriften ”Vin for Randzoner”, blev det gode initiativ for miljøet modtaget med undren af både de lokale medier, såvel som landsdækkende presse. Læs resten

En verden af bittesmå økologiske områder

Verdenskort over område uden veje. Rød angiver områder, hvor mindste afstand til nærmeste vej er under en kilometer. Dette kort, som er baseret på data OpenStreetMap, overestimerer de vejløse områder, bemærker forskerne. Det skyldes, at i troperne er kortlægningen af veje mangelfuld. (Grafik:P. Ibisch et al., Science (2016).

Jordens overflade består af ca. 600.000 områder, der ligger mere end en kilometer fra nærmeste vej. Det bekymrer økologer, at kun 7 pct. af disse er større end 100 kvadratkilometer. Det skriver Jens Ramskov, 15. dec 2016, i Ingeniøren.dk med Science som kilde.

Veje forbinder det meste af kloden til glæde for fremkommelighed og vækst, men er samtidig et problem for biodiversiteten, advarer en international forskergruppe anført af Pierre L. Ibisich fra Hochschule für nachhaltige Entwicklung Eberswalde i Tyskland om en i artikel i Science.

Læs resten

SPRØJTEGIFTE GØR LIVET SURT FOR VÅRFLUERNE

_dsc7234

Vandløbsforskeren Jes Rasmussen i aktion i Lemming Å.

TEKST OG FOTO: Peter Nordholm Andersen. Artiklen er produceret som et led i projektet Nye veje til viden om økologi under Økologisk Landsforening.

Landbrugets pesticider er en overset stressfaktor for vårfluelarver og andre følsomme smådyr i vores vandløb. Det mener vandløbsforskeren Jes Rasmussen. Vi tog med ham ud for at granske Lemming Å nord for Silkeborg. Når vandet står højt, forurenes åen med op til 20 forskellige pesticider – og i koncentrationer, som kan halvere antallet af larver, der succesfuldt forvandler sig til vingebårne dyr.

Jes Rasmussen hvirvler bunden op med gum­mistøvlerne foran fangstnettet. Små grene, partikler og sort jord farver vandet uklart. Lidt efter hiver den erfarne feltbiolog og vandløbs­forsker nettet op. Lemming Å klukker omkring Jes Rasmussens ankler, mens han nærstude­rer fangsten. Han er ved at tage temperaturen på den biologiske tilstand i vandløbet.

– Her er en art af en vårflue, der er ret følsom over for pesticider. Det viser mig, at åens økologi har det nogenlunde fornuftigt lige nu. Måske fordi vi er tidligt på dyrkningssæson-en her først i maj? I hvert fald ville den her larve ikke være her, hvis et regnskyl for nylig havde sendt en ordentlig omgang pesticider via markernes dræn ud i vandet, vurderer Jes Rasmussen, der er Post doc ved Institut for Bioscience – Vandløbs- og ådalsøkologi under Århus Universitet.

Læs resten

Naturens genopretning – suveræne succeser eller tomme tiltag?

wilhjelm

Kom med til endnu en fed Wilhjelmkonference fredag d. 18. november 2016. En dag spækket med spændende oplæg og relevante diskussioner.

Læs resten

Vandet fra Landet – klimasikring og vandløb

vandby

Oversvømmelser koster dyrt i mange byer, når vandmasserne kommer væltende ude fra landet. Foto: Teknologisk.

Vandet fra landet kan skabe store problemer i byerne, når vandløb går over deres bredder og oversvømmer byen. Den problemstilling har partnerskabet ’Vandet fra Landet’ arbejdet med. Partnerskabet begyndte i januar 2014 og har sat fokus på løsninger for vandhåndtering på landet, som kan standse eller forsinke vandet, der løber mod byerne.

Partnerskabet er finansieret af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning som en del af regeringens innovationsstrategi og ledes af Teknologisk Institut, Orbicon og Smith Innovation. Den 6. oktober blev der afholdt afslutningskonference med cirka 70 deltagere fra partnerskabet, kommuner, styrelser mv. Her blev to et halvt års erfaringer del og debatteret. Det skriver Hedeselskabet i sit nyhedsbrev 21. oktober 2016.

Læs resten

Kræftens Bekæmpelse siger – stadig – ja til støttekroner trods kræftrisiko

Kartoffelmark

Kemisk nedvisnet kartoffelmark i Lammefjorden, september 2015.

Igen i år har patientforeningen Kræftens Bekæmpelse samarbejdet med Lammefjordens Grøntsagslaug om at samle penge ind til kampagnen “Støt Brysterne”, trods det store forbrug af muligt kræftfremkaldende sprøjtegifte hos avlerne i Lammefjordens Grøntsagslaug. Vi bringer derfor artiklen fra 2015 om emnet, der åbenbart stadig er aktuelt.

Ikke en fugl, ikke en frø og ikke et eneste græsstrå er at se, så langt øjet rækker. Vissenbrune ligger de kemisk nedvisnede dyrkningsfelter i den 5600 hektar store inddæmmede Lammefjorden i Odsherred på Sjælland.

Lammefjordens Grøntsagslaug dyrker her sine berømmede grøntsager med maksimal anvendelse af herbicider, fungicider og insekticider. Denne kemiske cocktail overlever intet – undtagen netop de kartofler, gulerødder og asparges, som de lokale agroproducenter markedsfører med stor energi gennem førende supermarkedskæder.

Markedsføringen er så overbevisende, at den respekterede forening Kræftens Bekæmpelse har sagt ja til at modtage økonomisk støtte fra den kemiske grøntsagsproduktion. For hvert kilo Lammefjordens Kartofler, der sælges til 11 kroner, videresendes 50 øre til kræftforeningens kampagne ”Støt Brysterne”. Ifølge den administrerende direktør strider støtteaftalen ikke mod foreningens etiske retningslinjer.

LammeKartoffel_1

“Når du køber grøntsager fra Lammefjorden, hjælper du dig selv og din familie til at spise sundt” – står der på støtteposen, som Kræftens Bekæmpelse tjener 50 øre på.

Miljøbelastningen
Støttekartoflerne forhandles bl.a. af de miljøbevidste supermarkedskæder under COOP – Superbrugsen og Irma. Også Dansk Supermarked sælger dem i sine Føtex-butikker. Overraskende nok har ingen af de højtprofilerede dagligvarekæder set de kemiske agroproducenter nærmere i kortene.

”Det er vigtigt for Coop at fremme salg af varer, der er produceret på måder, der belaster miljøet mindst muligt. Strandlyst, der producerer kartoflerne til os, overholder de gældende regler inden for sprøjtefrister og miljøregler”, oplyser informationsdirektør Jens Juul Nielsen, Coop.

 

Men hvilke sprøjtemidler, der anvendes, er Jens Juul Nielsen ikke i stand til at oplyse.

jensJuul

Informationschef Jens Juul Nielsen har ikke styr på sprøjtemidlerne i Coop’s kartofler.

MaiaLindstromSejersen

Maia Lindstrøm Sejersen, Dansk Supermarked.

Heller ikke Dansk Supermarked kan fortælle, hvilke sprøjtegifte der er anvendt ved fremstillingen af Lammefjordens Kartofler. Ganske vist hævder kommunikationskonsulent Maia Lindstrøm Sejersen, at ”som udgangspunkt foretages der kun bekæmpelse med sprøjtemidler, hvis behovet opstår. Det er derfor ikke muligt at svare på, hvor tit og med hvilke midler, da det afhænger af årsagen til bekæmpelsen, og hvornår behovet opstår”.

Den fremstilling er dog ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Hos Lammefjordens Grøntsagslaug sprøjtes der både forebyggende og rutinemæssigt efter faste sprøjteplaner.

Veddinge Strand|Vig|Holb‘k|Svinninge

Lammefjorden blev inddæmmet og afvandet i slutningen af 1800-tallet. Læs historien her.

Ingen af avlerne har dog ønsket at stå frem trods gentagne henvendelser. Lauget har overladt det til sin planteavls-konsulent, Kim Enemark, at fortælle om den kemiske planteavl. Enemark meddeler i en mail:

”Kartoflerne på Lammefjorden dyrkes traditionelt med anvendelse af midler mod ukrudt og svampe. Der er meget individuelle måder at sprøjte på afhængig af den enkelte landmand og også afhængig af de forskellige kartoffelsorter og jordtyper. F.eks. aspargeskartofler er meget modtagelige for skimmel og sprøjtes derfor lidt oftere end andre sorter. De kan af samme årsag ikke dyrkes økologisk.

Almindeligvis sprøjtes der for ukrudt, til hvilket en lang række midler er godkendt – hovedmidlet er Fenix, men der kan være mange andre løsninger. Der anvendes ikke insektmidler i kartoflerne, men kartoffelskimmel kontrolleres med en række behandlinger. Der er nok godkendt i omegnen af 10 forskellige svampemidler til dette formål, og der er næppe to landmænd, som gør helt det samme. Det mest anvendte middel er nok Ranman Top – et gæt”.

Kartofler_Markbog2015 Kartofler2_markbog2015Et hav af sprøjtemidler
Ifølge ”Markbogen 2015” fra DLA Agro anbefales der mere end 25 forskellige pesticider til intensiv kartoffelavl.

Der er midler til bejdsning, til ukrudtsbekæmpelse, mod kartoffelskimmel, mod skadedyr og til nedvisning. Midlerne er alle stærke miljøgifte, der ikke må komme i kontakt med vandløb eller søer, og i flere tilfælde er der også tale om midler med betydelige sundhedsrisici.

Som nævnt af Lammefjordens Grøntsagslaugs planteavlskonsulent anvendes ukrudtsmidlet Fenix som hovedmiddel. Det er baseret på aktivstoffet aclonifen, og er af Miljøstyrelsen klassificeret som muligt kræftfremkaldende. Derudover skaber midlet også risiko for overfølsomhed ved hudkontakt.

Ligeledes er de anbefalede insektmidler mod bladlus, Pirimor G og Teppeki, klassificeret som muligt kræftfremkaldende, mens to af midlerne mod kartoffelskimmel, Cymbal 45 og Proxanil, begge kan forårsage fosterskader.

Disse uønskede virkninger mistænkes for at forstærkes, når kartoffelavlerne sammenblander forskellige pesticider. Og det gør de hyppigt. Ifølge planteavlskonsulenten anvender Lammefjordens avlere i vid udstrækning det meget populære middel mod kartoffelskimmel, Ranman Top, og netop denne sprøjtegift markedsføres af producenten som et ”forebyggende” middel, der med fordel kan blandes op med syv andre sprøjtegifte, bl.a. Cymbal 45 og Proxanil.

Philippe

Professor Philippe Grandjean.

Denne forstærkede kemiske cocktail har aldrig været underkastet nogen særskilt risikovurdering af hverken producenter eller myndigheder, selv om der foreligger veldokumenterede advarsler mod den forstærkede synergieffekt. Det bekræftes af professor, dr.med. Philippe Grandjean, der er forskningsleder i miljømedicin ved Syddansk Universitet i Odense.

“Det er velkendt, at når man blander kemiske sprøjtemidler, der hver for sig har en vis giftvirkning, risikerer man at få nye og stærkere virkninger. Dem er der ikke taget højde for i myndighedernes godkendelse. Det er derfor helt klart et problem, når der blandes syv forskellige stoffer, hvoraf flere er mistænkt for kræftvirkning eller fosterskader”, siger Philippe Grandjean og fortsætter:

”Vi har for nylig lavet beregninger på, hvad pesticider – langt overvejende fra rester i fødevarer – betyder for næste generations intelligens. I gennemsnit drejer det sig om et tab på mellem 1 og 2 IQ-point for hver eneste fødsel i Danmark. På EU-niveau har vi beregnet prisen til op mod 150 milliarder Euro, i Danmark nok i størrelsesordenen 10 milliarder kroner om året”.

logoNøglehuller og fuldkorn
Trods disse enorme omkostninger og de åbenlyse risici for kræft- og fosterskader har Kræftens Bekæmpelse indgået en økonomiske støtteaftale, der tillader, at Lammefjordens Grøntsagslaug benytter foreningens kendte logo på sine emballager.

Foreningens pressechef, journalist Claus Fahrendorff skriver i en mail:

”Med hensyn til anvendelsen af pesticider i den konkrete situation må jeg venligst bede dig om, at finde svar på ved de enkelte fødevareproducenter. Dem har Kræftens Bekæmpelse ikke”.

Dette svar er overraskende, da Kræftens Bekæmpelse skal – ifølge sine etiske retningslinjer for gaver og faste bidrag – ”altid vurdere en virksomhed, som er potentiel samarbejdspartner i forhold til om virksomhedens produktion og/eller produkter indebærer væsentlig kræftrisiko, og om virksomheden understøtter eller skader Kræftens Bekæmpelses omdømme og værdier”.

Fenix 5 ltr. (DK) 2407_RETTET.pdf

Kræftens Bekæmpelse accepterer – eller overser – at en af de hyppigst anvendte sprøjtegifte, som Lammefjordens Kartofler behandles med, er faremærket “muligt kræftfremkaldende”.

Et enkelt tjek af det foretrukne ukrudtsmiddel – Fenix – som Grøntsagslaugets planteavlskonsulent angiver som ”hovedmidlet” – ville have afsløret det som ”muligt kræftfremkaldende”. Det samme gælder to af de anbefalede insektmidler, mens yderligere to skimmelmidler kan være ”årsag til fosterskader”.

Disse risici fremgår klart af Miljøstyrelsens godkendelser.

LeifVestergaardPedersen1

Adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen, Kræftens Bekæmpelse.

Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, forklarer, at man ikke har tjekket produktionen for kræftrisiko, fordi man ikke ønsker at skræmme befolkningen fra at spise grøntsager. Vestergaard Pedersen skriver i en mail:

image8”Når det drejer sig om fødevarer, har vi valgt at kræve, at de som udgangspunkt skal leve op til nøglehuls- og fuldkornsmærkninger ved virksomhedssamarbejder. Det er en af Kræftens Bekæmpelses helt store opgaver at hjælpe danskerne med at undgå at få kræft. Og vi har solid evidens for, at personer, som spiser mange grøntsager, er mere sunde og sjældnere får kræft, end dem, der spiser få grøntsager. Hvis man spiser mange grøntsager, reducerer man altså risikoen for at få kræft. Forskning på området viser, at denne sundhed kan opnås med såvel økologisk som konventionelt dyrkede afgrøder.”

h-j-kolmos

Professor Hans Jørn Kolmos er ikke enig med Kræftens Bekæmpelse.

Denne vurdering deles ikke af professor, dr. med. Hans Jørn Kolmos, der er forskningsleder i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet i Odense. Kolmos mener derimod, at ”der er tale om en markant etisk udfordring for enhver forsker, hvis man tilbydes økonomisk støtte fra den type virksomheder, der står for de miljøpåvirkninger, forskningen skal afdække. Med samme begrundelse afviser Kræftens Bekæmpelse jo selv at modtage bidrag fra tobaksindustrien. Risikoen er åbenlys for at medvirke til en blåstempling af den virksomhed, som betaler.”

Også risiko for diabetes
I en ny undersøgelse fra september 2015 har Diabetesforeningen i Danmark påvist en hidtil overset bivirkning ved den udbredte anvendelse af sprøjtemidler. I en pressemeddelelse fra foreningen hedder det, at ”når du bliver udsat for pesticider, stiger risikoen for at udvikle diabetes med 61 procent. Det gælder alle former for pesticider – og det gælder alle former for diabetes”.

Diabetesforeningen påpeger, at diabetes er den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark, og at antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år. Over 320.000 personer har fået diagnosen i dag. Man regner med, at mere end 600.000 har diagnosen i år 2025. Forskerne bag pesticid-studiet skal nu til at kigge på, om pesticider også øger risikoen for andre sygdomme, såsom neurologiske lidelser og forskellige former for kræft.

agerhøne-Tosteberga-1-of-1-8

Det er velkendt, at den udbredte anvendelse af skrappe sprøjtegifte fjerner fødegrundlaget for markens fugle og frøer, men virkningerne strækker sig langt uden for de sprøjtede arealer.

PrintHvert 4. vandinsekt forgiftes
Det gælder generelt for samtlige sprøjtemidler, der kan anvendes af Lammefjordens kartoffelavlere, at de er særdeles farlige for vandmiljøet. De fleste er klassificerede som ”meget giftig for organismer der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”, og af samme grund må midlerne ikke anvendes nærmere end f.eks. 30 meter fra vandløb og søer.

Lammefjorden1_15-09-09_0003

Al drænvand fra Lammefjordens marker samles i de to store afvandingskanaler, der fører ud i Issefjorden.

Imidlertid tager denne godkendelse ikke højde for, at markerne i Lammefjorden alle er lavtliggende tidligere fjordbund, der kun kan tørholdes ved intensiv og konstant dræning. De laveste arealer i Lammefjorden ligger mere end syv meter under havoverfladen i Issefjorden, som modtager drænvandet fra den højkemiske kartoffelavl. Populært sagt kan man sige, at området har karakter af en stor balje, som nedbør og sprøjtemidler hældes i, hvorefter denne opløsning enten pumpes op i de to hovedkanaler eller udledes til samme gennem dræn.

Så selv ved regelret anvendelse af de mange pesticider vil der tilføres vandmiljøet store mængder kemiske aktivstoffer, og en undersøgelse fra sommeren 2015 påviser, at dyrelivet påvirkes negativt, når det sker.

jesRasmussen

Post. doc Jes Rasmussen.

»Vi ser effekter på dyrelivet på koncentrationer af pesticider, der ligger på mellem en tiendedel og en hundrededel af de grænseværdier, vi har,« siger post. doc. Jes Rasmussen, Århus Universitet.

Miljøstyrelsen: Brugen er sikker
Ifølge Rasmussen lider danske vandløb i perioder med kraftig regn så meget under landbrugets benyttelse af pesticider, at en lang række af smådyrene dør eller bliver skyllet væk. Resultatet er, at biodiversiteten dykker med op til 40 pct.

»Vi har fat i den stresspåvirkning, som er mest underkendt, mest overset og skaber størst ravage i forhold til, hvad man tror,« siger Jes Rasmussen til Ingeniøren.dk.

Sommer ved den jyske å med emphemera Danica, taget i juni 2010 ved Gram Å

Fire ud af hver 10 vandinsekter dræbes af sprøjtegifte i drænvandet. Foto: Henrik Leth.

»Mindst halvdelen af vores landbrugsvandløb er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider værdier, hvor vi i laboratoriet ser varige skader. Vårfluer, døgnfluer, slørvinger og en del guldsmede er blandt de dyr, der påvirkes voldsomt af sprøjtegifte, som havner i vandløbene, mens andre arter som snegle og muslinger bedre tåler giftene”.

Jes Rasmussen understreger, at der er tale om en voldsom påvirkning. Han påpeger, at »vindafdriften fra sprøjtning med pesticider er ubetydelig i forhold til, hvad der havner i vandløbene fra drænene. Den bufferzone er ikke meget værd, for drænene forbinder langt, langt ind under markerne.«

LeaFrimann

Kontorchef Lea Frimann, Miljøstyrelsen.

Forskerne finder det frustrerende, at dyrelivet i vandløbene spiller en så lille rolle, når pesticider bliver godkendt, men kontorchef Lea Frimann Hansen, Miljøstyrelsen, afviser, at reglerne ikke tager hensyn til sprøjterester i drænvandet.

»Det bidrag, der kommer via drænvand, kan være meget større, end der kommer via afdriften. Derfor indgår begge dele allerede i risikovurderingen i dag. Vi har vurderet, at med den sikkerhedsmargen, der er lagt ind i godkendelsen, og med de doser, vi i laboratorieforsøg ser effekter på dyr og planter ved, er brugen sikker,« påstår Frimann Hansen.

 

 

Lunde Larsen vil sprøjte miljøområder

Stork_JohsLarsen_edit

Storken får ikke en chance i Lunde Larsens fagre nye sprøjtemiljøverden.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er modstander af sprøjteforbud på de særlige miljøarealer, som alle agroproducenter med mere end 15 hektar jord skal udlægge for at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealerne. Det er frivilligt at udlægge disse arealer, men EU-kravet om 5 procent miljøfokusområder (MFO-arealer er et af de tre grønne krav, alle EU-landmænd skal overholde for at få den grønne støtte.

esben_lunde_larsen

Der er ikke meget miljøminister over den sprøjteglade teolog Lunde Larsen fra Hvide Sande.

Alligevel opfordrer miljø- og fødevareministeren nu EU-Kommissær Phil Hogan til at droppe sprøjteforbuddet. grønne krav. Dermed bakker Lunde Larsen op bag Landbrug & Fødevarers voldsomme protest mod sprøjteforbuddet. Det skriver landbrugsavisen.dk 9. september 2016.

I et brev til Hogan peger Lunde Larsen på en række ulemper ved et sprøjteforbud: Det vil bl.a. give udbyttetab for landmændene, og det vil være dyrt og besværligt at kontrollere. Og medlemslandenes IT-systemer, som netop i dyre domme er bygget op til at kunne håndtere EU-reformen, vil skulle ændres med risiko for forsinkelser i udbetalingen af landbrugsstøtte, pointerer den danske minister.

Læs resten

Bare host op med millionerne!

mogens_dall_web_7

Formanden for Landbosyd, Mogens Dall, kræver milliontilskud fra skatteyderne til erhvervets nedslidte rørledninger. Foto: Landbosyd.

Haderslev kommune vil spare: Overvejer at fritlægge rørlagte vandløb – men landboformand kræver skatteydermillioner på bordet.

Haderslev Kommunes forvaltning ønsker at få fritlagt vandløb, der i dag løber i rør under jorden, fordi det vil koste skatteyderne op mod 100 mio. kr. at renovere de defekte rørledninger under landbrugets marker.

Den løsning protesterer formand for landbosyd Mogens Dall heftigt imod.

“I bund og grund er det ikke et særligt positivt tiltag. Det gør jo marker ukurante. Det er jo derfor, du har lagt dem ned,” siger Mogens Dall. Det skriver landbrugsavisen.dk 29. august 2016.

Læs resten

Lunde Larsen pynter sig med lånte millioner

Esben_Lunde_Larsen_06

Så er miljø- og fødevareministeren atter ude i gråzonen, hvor der fuppes med “nye” millioner og med lånte fjer.

3.500 kilometer vandløb skal have mere liv, så derfor har regeringen afsat 630 mio. kroner til at skabe bedre levevilkår for fisk, planter og bunddyr i danske vandløb og åer. Havørreder, døgnfluer og vandranunkler får nu bedre levevilkår.

Dette glade budskab fremgår af en pressemeddelelse 25. august 2016 fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

– Vi skal have hævet vandkvaliteten i åer og vandløb, så fisk, smådyr og planter trives bedre. Det sætter vi turbo på nu. Kommunerne kan få penge til blandt andet at fjerne gamle opdæmninger, lave okkerrensningsanlæg eller ligefrem genslynge åer. Det er indsatser, der for alvor vil gavne vandmiljøet, hævder miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i pressemeddelelsen om formålet med regeringens rekordstore investering.

Men er det så enkelt, at regeringen gerne vil gøre noget godt for naturen? Er det virkelig sandt? Og er det noget Lunde Larsen har taget initiativ til – og hvor kommer pengene fra?

 

Svarene er nej, nej og atter nej – pengene blev afsat af den forrige regering, hvor miljøministeren hed Ida Auken. Der er tale om den helt nødvendige bevilling, der skal investeres for at opfylde EU’s vandrammedirektiv.

Selve beløbet er beskåret med 162 mio. kr., så reelt er der tale om en spareøvelse, hvoraf 25 procent kommer fra EU. Regeringens “bidrag” er altså nærmere 400 mio. end de annoncerede 630 mio. kr.

 

PapirsvinAuken

Det var miljøminister Ida Auken, der afsatte de mange millioner til vandløbenes forskønnelse i 2014.

Ændrede spilleregler

I perioden 2013-2015 har kommuner og stat i samarbejde allerede gjort sig en lang række erfaringer med vandløbsrestaurering. Den nye ordning bygger videre på disse erfaringer, men også på tidligere afsatte bevillinger.

I 2014 blev kommunerne bedt om at udarbejde et indsatsprogram til fysisk forbedring af forholdene i de danske vandløb. Indsatsprogrammet skulle være redskabet til at nå målopfyldelse i VP 2. I VP1 var det staten, der havde foreslået alle indsatserne, hvilket medvirkede til, at rigtig mange indsatser aldrig blev gennemført, typisk på grund af manglende lokalkendskab og dermed forkerte prioriteringer.

Det var også nyt, at indsatsprogrammet til VP2 (det der i dag hedder Vandområdeplanerne) skulle udarbejdes i samarbejde med lokale vandråd for hvert hovedvandopland (dem er der 23 af i Danmark). Til arbejdet forudsatte man, at alle planlagte indsatser i VP1 var gennemført og økonomien derfor afholdt, og man havde derfor en økonomisk ramme på 696 mio. kr. til arbejdet, altså nye penge til området.

Landbrugspakken æder overskuddet

Det var forventet at VP2 skulle virke fra senest 22. december 2015, men politisk blev dette udskudt til sommeren 2016. I forbindelse med udskydelsen ændrede man på flere ting i vandområdeplanerne, dog uden at dette medførte en supplerende høring.

En af de ting man ændrede, var vandløbenes målsætning. I de vedtagne vandområdeplaner opererer man ikke længere med højt målsatte vandløb (Faunaklasse 7, høj fisketæthed og en sund plantesammensætning). Alle vandløb er nu målsatte til god økologisk tilstand. Dette var en politisk beslutning for ikke at overimplementere vandrammedirektivet.

Også en række planlagte indsatser er blevet sløjfet. Det var indsatser, som kommuner og vandråd i samarbejde havde udarbejdet og deraf forventet ville blive gennemført. I forhold til økonomien, som var den oprindelige ramme på 696 mio. kr., er beløbet nu skåret ned til 630 mio. kr. Besparelsen skal bruges til at finansiere landbrugspakken.

Af de netop offentliggjorte vandområdeplaner kan man på side 65 læse følgende: Med aftale om Fødevare- og landbrugspakke er midler i Landdistriktsprogrammet, der oprindeligt var afsat til miniådale, dobbeltprofil og restaurering af hele ådale, omprioriteret til andre formål.

Og i den sammenfattende redegørelse på side 9: Sluttelig indebærer aftalen som indirekte konsekvens, at midler fra Landdistriktsprogrammet omprioriteres fra vandløbsområdet til kvælstofindsatsen, så vandløbsindsatser i ca. 300 km. vandløb må udgå, mens kvælstofindsatsen forøges med ca. 1.400 tons.

Vandområdeplanerne og den sammenfattende redegørelse kan du læse her.

Lånte fjer og løftebrud

Da Ida Auken var miljøminister forventede embedsværket, at man skulle bruge alle penge i VP 1 og derefter tilføre 696 mio. kr. til brug i VP2. Men sådan gik det ikke, kommunerne nåede ikke i hus til tiden.

Nu har man så fjernet 66 mio. kr. fra planlægningen (696-630 mio. kr.) og desuden ”lånt” 96 mio. kr. (630-534 mio. kr.) fra ikke-gennemførte VP1 indsatser. Samtidig bør det huskes, at Danmark er meget meget langt fra at nå målopfyldelsen i alle vandløb, så hver en krone tilført området vil bringe kommunerne tættere på målet (og omvendt hvis man fjerner midler). Med en økonomisk nedjustering skubber man bare problemet videre til tredje og sidste planperiode (2021-2027), for i 2027 skal vi være i mål med alle vandløb.

I forhold til den praktiske effektuering af indsatserne er det kommunerne, der skal realisere disse med udgangspunkt i to nye bekendtgørelser, men undervejs er der sket en markant ændring af spillereglerne.

I den ene bekendtgørelse er der opgivet et bilag 1 over referenceværdier til brug ved ansøgning om midler til realiseringen. Problemet her er, at de værdier man kan søge i små vandløb, er meget meget langt fra de værdier, kommunerne anvendte, da man planlagde indsatsprogrammet.

De nye referenceværdier blev først udregnet ultimo juni 2016 efter vedtagelse af Vandområdeplanerne, og havde kommunerne kendt disse ved indsatsplanlægningen i 2014, så havde man ikke foreslået indsatser, som ikke kan realiseres p.g.a. manglende mulighed for at opnå tilskud. I kommunerne og blandt medlemmer af vandrådene og rådgivere har alle haft den klare opfattelse, at alle indsatser som var foreslået, ville blive gennemført indenfor den oprindeligt planlagte ramme.

I praksis betyder ministerens løftebrud og de ændrede spilleregler, at kommunernes og vandrådenes forventninger om at gennemføre de planlagte vandløbsrestaureringer risikerer at blive beskåret med mange millioner – udover de 162 millioner der allerede er forsvundet. Gylle.dk har været i kontakt med flere kommuner, som frygter op til en halvering af den oprindeligt afsatte beløbsramme.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.