Til kamp for 1,2 mio. skydefugle

Skærmbillede 2016-04-27 06.58

Skydefugle skal nu forsynes med at mærke, der garanterer, at de er lovligt opdrættet.

Bæredygtig Jagt introducerer som de første en mærkningsordning for udsat fjervildt. Mærket skal give forbrugeren en sikkerhed for, at vildtet er frembragt under de lovmæssige krav for udsætning af fjervildt. Bag mærkningsordningen står ”Bæredygtig Jagt”, der er et samarbejde mellem Sektionen for Større Jordbrug, Dansk Skovforening, Danmarks Jægerforbund og Foreningen Danske Herregårdsjægere. Der nævnes ingen personnavne, og udadtil repræsenteres mærkningsordningen af reklamekonsulent Mette Nord.

For en god ordens skyld skal det understreges, at samarbejdet tilsyneladende intet har at gøre med den omdiskuterede protestorganisation ”Bæredygtigt Landbrug”.

På baggrund af det nye mærke mener man, at kunne markedsføre og sælge vildtet som et ”premium-produkt” til selv de mest kritiske forbrugere. Desuden tror man, at mærket vil sikre, at virksomheder og institutioner med stor offentlig bevågenhed fortsat vil vælge de ”godkendte” ejendomme til jagtarrangementer. Der lægges dog ikke skjul på, at det primære sigte med den nye mærkningsordning er at fastholde retten til udsætning af op mod halvanden million skydefugle årligt. Det skal ske ved at fremstå som ansvarlige og med en klar holdning til udsætning af fjervildt.

BæJagt_mærket

Mærket viser en agerhøne, til trods for at der opdrættes og nedlægges langt flere fasaner.

En ejendom, der har ”Bæredygtig jagt”-mærket, overholder lovgivningen og lever angiveligt op til en række etiske krav om god praksis for opdræt og udsætning af fjervildt. Mærket indebærer, at ejendommen kontinuerligt tilstræber at sikre den bedst mulige dyrevelfærd, fra fuglene opdrættes til de nedlægges. Ved jagt og håndtering af det nedlagte vildt sikrer mærket respekt og ordentlig hygiejne, fra det tidspunkt det nedlagte vildt ligger på paraden til det er klargjort til videre bearbejdning.

Jagtloven overholdes
Med mærket vil man dokumentere, at jagtvæsenerne overholder jagtloven og nogle ikke nærmere definerede ”dyreetiske normer”. Videre hedder det i salgsmaterialet; at ”samtidig kan en mærkningsordning sikre og styre sammenhængen mellem antallet af fjervildt, der kan udsættes, og terrænets faktiske bæreevne. Endelig kan ejendomme med Bæredygtig jagt-mærket distancere sig, hvis der andre steder opstår mistanke om dårlig praksis og adfærd i forbindelse med jagt. Mærket vil derfor også på lang sigt understøtte bæredygtig jagt på udsat fjervildt.”

Ved at indtræde i mærkningsordningen modtager jagtvæsenet et diplom samt Bæredygtig Jagt-mærket, der kan bruges i ekstern kommunikation og markedsføring. Endvidere bliver jagtvæsenet optaget i en oversigt over mærkede jagtvæsener på bæredygtigjagt.dk, hvis ejendommen ønsker det.

Det er ikke gratis at deltage i reklamefremstødet. Indbetalingen af det årlige gebyr sker via Dansk Skovforening, som også udsender faktura. Beløbet fastsættes på baggrund af det antal fugle, der udsættes. Derfor skal Bæredygtig Jagt have information om det antal fugle, der udsættes på den pågældende ejendom. Om disse oplysninger bliver offentligt tilgængelige, oplyses der ikke noget om

Her er priserne:
Antal fugle, der udsættes     Afgift pr. år.
<1.500                                      3.000 kr.
1.500 – 4.000                            6.000 kr.
4.000 – 10.000                          9.000 kr.
Guldnål                                    25.000 kr.

Kampagnen er tilrettelagt af reklamekonsulent Mette Nord fra Holm Kommunikation A/S, der holder til på Grønningen i København. På vegne af kampagnen har Mette Nord inviteret Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg til Gisselfeld Gods ved Næstved, hvor der årligt udsættes store antal fasaner. Holm Kommunikation A/S reklamerer for sig selv med dette statement: ”For os handler kommunikation om at skabe målbar, forretningsmæssig værdi – uanset platform”.

BæJagt_fasaner Ernst Tobisch

Fasanen stammer fra Asien og er indført til Europa som skydefugl for knap 200 år siden. Foto: Ernst Tobisch.

Over en mio. skydefugle
Fasanen, der er en indført fugl i Danmark, er det vigtigste omdrejningspunkt for det kommercielle jagtvæsen, og det er for at bevare retten til fortsat at kunne sælge jagtmuligheder på denne fugl, at hele kampagnen skydes i gang. Der sælges og nedlægges omkring 700.000 fasaner hvert år, fortrinsvis på de større godsejendomme især i Østdanmark.

I Danmark opdrættes og udsættes hvert år:
• ca. 1 mill. fasaner,
• over 500.000 gråænder,
• ca. 50.000 agerhøns
Det skal ses i forhold til, at der i Danmark blev skudt i alt 2.25 mill. stykker vildt i jagtsæsonen 2013/14, heraf var de 1,2 mio. fasaner, agerhøns og gråænder, der stort set alle udsættes som skydefugle.

Ifølge Bæredygtig Jagt foregår fasanopdrættet typisk på denne måde (uddrag fra hjemmesiden):

”Når man opdrætter fasaner til udsætning i naturen, starter man med at indfange vilde fasanhøner fra midten af januar til slutningen af marts. De lægger typisk de første æg omkring den 1. april og udsættes i naturen igen i første halvdel af maj, så de efterfølgende kan nå at få et kuld kyllinger i naturen.
De første fasankyllinger udruges i opdrættet af de indsamlede æg i midten af maj. Fasankyllingerne lever fem til seks uger i opdrættet afhængigt af vejret, og herefter sættes de ud i naturen på såkaldte udsætningspladser.

I løbet af august og september spreder de nu store fasankyllinger sig rundt om i terrænet. Her ser man dem ofte bevæge sig rundt på stubmarker og langs markveje og levende hegn. Desto mere fasanerne bevæger sig rundt i terrænet på egen hånd, jo mere kommer de til at ligne vilde fasaner i deres adfærd.
I sidste halvdel af oktober er fuglene fuldt udvoksede med flotte farver og lange haler, og her begynder årets første fasanjagter.

Når jagten på fasanerne starter, har de bevæget sig så meget rundt i naturen, at deres adfærd kan være svær at skelne fra de fasaner, der er opvokset vildt i naturen. De bliver dermed et jagtobjekt på lige fod med deres vilde artsfæller.”

BæJagt_jægeren

Fasanjagt er typisk en selskabsform, hvor mange deltagere kappes om at nedlægge flest fugle i løbet af en dag. Foto: Ernst Tobisch.

Skydefugle opdrættes til ”lystmord”
Dyrenes Beskyttelse er blandt de mere markante kritikere af denne lystbetonede jagtudøvelse, hvor selskaber nedlægger store antal fugle på enkeltjagter. I en større rapport opsummerer foreningen sine holdninger. Her er et uddrag:

”Ud fra en samlet vurdering af de oplysninger der fremlægges i nærværende rapport tager Dyrenes Beskyttelse kraftigt afstand fra opdrættet og udsætningen af dyr til jagtformål. Dyrenes Beskyttelse mener, at der er så omfattende etiske og dyrevelfærdsmæssige problemer forbundet med opdræt og udsætning, at al kommercielt opdræt og udsætning af vildt til jagt bør afvikles.

Dyrenes Beskyttelse er af den opfattelse, at det af etiske årsager er uacceptabelt, at der opdrættes pattedyr eller fugle blot med det ene formål at drive jagt på dem. Udsætning af skydefugle er uforeneligt med DB ’s synspunkt, om at jagt kun er acceptabelt, hvis det er naturens overskud, der jages, og hvis denne høst foregår på et bæredygtigt og dyreværnsmæssigt forsvarligt grundlag. For DB er det således ikke tilstrækkeligt, at forbedre
de dyreværnsmæssige forhold omkring opdrættet, udsætningen og jagten på de udsatte fugle. Udsætningernes formål er primært at levere jagtobjekter til efterårets jagter, hvorfor det omfattende opdræt og udsætning af fasaner må betegnes som en ren underholdningsindustri.

Skydefuglene tjener det samme formål, som f.eks. dyrs optræden i et cirkus, nemlig underholdning. Når dyrene fungerer som skydefugle, er der tale om en skærpende omstændighed, da de optræder med livet som indsats. Dette er baggrunden for, at nedskydningen af skydefugle må betegnes som ”lystmord”. I anden underholdningsindustri stilles der særlige krav til den måde, som dyrene behandles på. Det kommer f.eks.til udtryk i dyreværnslovens § 14, hvor dyr ikke må dresseres eller bruges til fremvisning, cirkusforestillinger, filmoptagelser eller lignende, hvis dyret derved påføres væsentligt ulempe.”

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er heller ikke begejstrede for udsætningen af de mange skydefugle. Her er et par uddrag af de to foreningers politik på området.fasan

DN’s Politik

Udsætning og fodring af fuglevildt skal udfases, medmindre formålet er reintroduktion eller flytning af særlige arter.
Udsætninger må ikke finde sted på steder og måder, som kan give en negativ påvirkning af områdets naturlige flora og fauna.
Der bør udarbejdes retningslinjer for udsætningsvolierer i skove.
(Se uddybning i Bemærkninger til Jagt- og Vildtforvaltningspolitik, note 19).

Note 19
I dag er det forbudt at fodre vildtet med jagt for øje, men der sker stadig ulovlig jagt ved foderpladser. Omfanget af denne jagt er ukendt, for der er ikke meget tilsyn med, om reglerne overholdes.
Der sker også jagt ved en række søer, hvor ænder bliver fodret. Andefodring ødelægger vandkvaliteten i søen og kan tiltrække rotter. Udsætning af fasaner fra store volierer kan også give rotteproblemer og er skyld i, at der flere steder sker ulovlig jagt af rovdyr, som kommer for tæt på volieren. Der findes i dag ingen regler for volierernes størrelse og udformning eller krav om, at det skal fjernes efter brug. Der er mange eksempler på, at volierernes ejere eller brugere har hængt transistorradioer, foliebakker og andre skræmmeanordninger op i skove.
Når der udsættes mange fasaner, kan det have store negative konsekvenser for den lokale fauna i bl.a. skovbrynene, som bliver ødelagt. DN mener, at mange udsætninger nu har fået et omfang og en forretningsmæssig karakter, som ikke er i overensstemmelse med den
grundlæggende forudsætning for jagt, nemlig at det er en rekreativ aktivitet, som skal være en høst af et naturligt overskud i bestanden.

DOF arbejder for:

1. Stop for udlejning af jagt på (udsatte) Gråænder for mindre end et år ad gangen.
2. Stop for udsætning af Fasan, Gråand og Agerhøne.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

En kommentar til Til kamp for 1,2 mio. skydefugle

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.