Til kamp mod naturen med sluser eller diger

Vandene stiger i Jyllinge. Foto: Niels Riis Ebbesen.

Niels Riis Ebbesen har 25. april 2017 sendt denne interessante artikel, som vi gerne bringer, da den berører nogle seriøse problemer, der kun sjældent overvejes.

Det ‘kavaleri’ som ministre, kommunalpolitikere, ingeniører og de berørte lodsejere forsøger at mobilisere til kampen mod ‘Bodils’, ‘Egons’ og ‘Urds’ kommende søstre og brødre, er på ingen måde gavnligt for naturen og miljøet.

Her i mit lokalområde er der et meget kedeligt eksempel på, at naturen kommer til at betale en urimelig høj pris for, at der er nogle villaejere i de lavtliggende dele af Jyllinge Nordmark, som har bosat sig i strandenge ved Roskilde Fjord, disse lodsejere har nemlig valgt den billigste og mindst skånsomme løsning, i deres kamp mod fremtidige oversvømmelser af deres boliger. De vil bygge en højvandssluse og forhindre den naturlige dynamik.

Politiet rykker ud, men kan intet stille op mod vandmasserne, når det stormer. Foto: Niels Riis Ebbesen.

Ulovlige boliger skabte  problemet

Forhistorien er, at området oprindeligt var bebygget med små sommerhuse af træ, som var hævet 40-60 cm over terræn på betonsokler, og derfor var der ikke nogen som bemærkede og bekymrede sig, hvis der i løbet af vintrene havde været storme, som medført høj vandstand i Roskilde Fjord.

Men op gennem 70’erne og 80’erne blev de små billige sommerhuse i Jyllinge Nordmark meget attraktive for unge mennesker, som brugte dem til helårsbeboelse, og så havde de deres folkeregisteradresse hos familie og venner. Og på et tidspunkt var den ulovlig helårsbeboelse i Nordmarken blevet så omfattende, at Gundsø kommune til sidst bøjede sig, og gav området helårs status, og det har efterfølgende medført, at de små sommerhuse er blevet udskiftet med store dyre typehuse, som ikke er hævet over terræn.

Derfor blev husene i den lavtliggende del af Jyllinge Nordmark meget hårdt ramt af den stormflod som ‘Bodil’ forårsagede, og det var kun en blanding af held, og beredskabstyrelsens præventive indsats med watertubes som forhindrede, at ‘Egon’ og ‘Urd’ også oversvømmede de laveste dele af området.

Løsningen der kan forhindre fremtidige oversvømmelser i Jyllinge Nordmark vil naturligvis være, at der bygges et dige ud mod Roskilde Fjord, det projekt er sådan set helt uproblematisk for naturen, og det vil kun være husejerne i første række, som kommer til ærgre sig over, at de mister deres fjordudsigt.

Hårdt går hav mod kyst og sommerhuse, når det stormer i Jyllinge. Foto: Niels Riis Ebbesen.

Digeløsning vil være logisk

Men langs nordsiden af Nordmarken løber Værebro Å, og ved en stormflod strømmer vandet ind i åen, og det kan derfor oversvømme området af bagvejen. Den oplagte løsning vil så være, at der også etableres et dige langs med åen, men et sådant dige skal føres langt ind i landet, og det vil naturligvis forøge den samlede pris for projektet. Et ådige vil også være en ulempe for alle de grundejere som har ejendommene langs med åen, de vil dels skulle afgive noget af deres grund til diget, og så vil deres å-udsigt blive konverteret til en udsigt til et dige.

Løsningen med et dige langs åen vil også medføre, at der vil opstå en trampesti på toppen af diget, og grundejerne langs åen er selvsagt ikke interesseret i, at folk kan færdes på diget og derfra kigge ind i deres haver.

Derfor har grundejerne i Jyllinge Nordmark fostret den idé, at der i stedet skal bygges en højvandssluse i Værebro Å’s udmunding, som kan lukkes ved højvande, og så skal der naturligvis være nogle store pumper, som løbende kan pumpe det tilstrømmende åvand ud i Roskilde Fjord.

Saltslåning og massedød

Men sådan en højvandssluse er et groft overgreb på naturens dynamik. i Roskilde Fjord lever en række arter af ferskvandsfisk, som er brakvandstolerante, og de er lige som de andronome arter afhængige af, at de kan flygte op i åernes ferskvand, når en stormflod presser ekstra meget koldt saltvand ind i fjorden. Og efterhånden som der er flere og flere åløb der bliver lukket af med højvandssluser, så vil fremtidige stormfloder, med usvigelig sikkerhed medføre saltslåning og massedød blandt de brakvands tolerante ferskvandsfisk.

Derfor er det relevant, at konkludere, at mange af de løsninger som der i de kommende år bliver etableret for at beskytte de sommer- og helårshuse, som er bygget på alt for lave koter tæt på havet, er grove overgreb på naturen og miljøet, og at de udelukkende er resultatet af dumhed og grådighed, for der burde aldrig være bygget helårsboliger i de lavtliggende strandenge.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.