Vandpragtnymfe
Vandpragtnymfe. Foto: Bent Lauge Madsen.

Regeringen har i stort omfang brugt smuthuller i loven til at udskyde indsatsen for et bedre vandmiljø i størstedelen af danske vandløb og søer. Ærgerligt mener DN i en pressemeddelse 28. juni 2016.

Regeringen har netop præsenteret nye vandområdeplaner, der skal sikre bedre tilstand i danske vandløb, søer og kystvande. Fra 2016 til 2021 afsættes der 4,2 mia. kroner til at sikre såkaldt ”god økologisk tilstand” i vandmiljøet.

Danmarks Naturfredningsforening er glade for, at vandplanerne, der oprindeligt skulle have været vedtaget og trådt i kraft fra 2015, nu er på banen, så kommunerne har grundlag for at gå i gang med arbejdet.

Ella-Maria-Bisschop-Larsen
– Vi er glade for, at der nu bliver gjort en indsats, for lidt har naturligvis også ret. Men vi bemærker, at regeringen benytter lovens undtagelsesbestemmelser i så betydeligt omfang, at undtagelserne bliver til reglen, når den udskyder indsatser i størstedelen af vandløb og søer, og det syntes vi naturligvis er forkert, siger Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.

Vandområdeplanerne skal sikre, at det danske vandmiljø lever op til EUs vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandmiljøet. Men direktivet åbner op for, at man med særlige undtagelsesbestemmelser kan udskyde indsatsen i udvalgte områder til den næste generation af vandplaner, som forventeligt skal gælde fra 2021 til 2027. For eksempel er der 856 søer, der indgår i vandområdeplanerne, men regeringen har undtaget 499 – altså over halvdelen – fra indsats.

”Forhadte vandløb” skal revurderes

Vandplanerne betyder samtidig, at de såkaldte ”forhadte vandløb”, som den tidligere Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen betegnede de 10.000 kilometer små vandløb, som landbruget ønsker undtaget fra mijøindsats, skal revurderes.

– De små vandløb er fødestuer for mange af vores fisk og samtidig er naturen her særlig udsat på grund af gødning og sprøjtegift fra landbruget. Det ligger endnu ikke fast, hvordan man vil ”revurdere” de små vandløb, men vi håber bestemt ikke, at det ender med en bunden nedskæringsopgave, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

I den oprindelige første generation af vandplaner var målet at sikre vandkvaliteten i alle 75.000 kilometer vandløb. Miljøindsatsen er nu nedbarberet til 19.000 kilometer vandløb.

Reguleringstrykket
Dette bilag til landbrugspakken fra februar 2016 viser, hvor der skal strammes op i udledningen af kvælstof, men landbruget skal først levere opstramningen om nogle år.

Udskyder miljøindsatser af hensyn til landbruget

Vandplanerne viser samtidig, at en del af indsatsen med at nedbringe udledningen af kvælstof, der risikerer at skabe iltsvind i danske kystvand, udskydes til efter 2021. Konkret udsættes et indsatsbehov på 6200 tons til efter 2021.

– Man udskyder halvdelen af den nødvendige indsats for at skabe bedre vandmiljø langs danske kyster til efter 2021. Det skal ses i lyset af den merudledning, som er en direkte konsekvens af den julegave i form af en kæmpe ekstra gødningstilladelse, som regeringen gav til landbruget med landbrugspakken, og det er naturligvis stærkt beklageligt, at et enkelt erhverv på den måde tilgodeses på vandmiljøets bekostning, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Udskydelsen af miljøindsatsen er dog ikke den eneste gave til landbruget, som regeringen kommer med i de nye vandplaner. Efter vedtagelsen af landbrugspakken stod flere miljøforskere frem i Berlingske og fortalte, at de ikke kunne stå inde for de regnemetoder, regeringen havde brugt til at gøre landbrugspakken grønnere. Det var starten på den såkaldte ”gyllegate”, der førte til at nu tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen forlod posten.

Landbrugslobbyen har gentagende gange argumenteret for, at kvælstofregnskabet skal pilles ud af hænderne på miljøforskerne, og det ønske er tilsyneladende blevet hørt af regeringen, for der skal nu laves en såkaldt ”international videnskabelig evaluering”, fremgår det af ministeriets pressemeddelelse om vandplanerne.

-Det er reelt et knæfald for landbrugslobbyen, men hvis det er det der skal til for at imødegå de, der siger kvælstof ingen betydning har i vandmiljøet, ja så imødeser vi med sindsro en evaluering, der forventeligt vil vise, at vi har et dansk forskningsmiljø, som også har styr på kvælstofkredsløb, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

vandløb
Sådan ser store dele af landbruget helst, at vandløbene ser ud. De får ny støtte af regeringen til at fastholde denne forældede opfattelse.

Fakta om vandområdeplanerne:

-Vandområdeplanerne består af fire planer, der beskriver tilstand, mål og indsatser for vandmiljøet 2016-2021. Planerne hed tidligere vandplaner.

-Der er indsatser for kystvande/fjorde, søer, vandløb, spildevand, miljøfremmede stoffer og grundvand. Indsatserne bidrager til, at Danmark kan leve op til EU’s vandrammedirektiv.

-I alt skal der bruges ca. 4,2 milliarder kroner på et bedre vandmiljø i perioden.

-Planerne skal sikre såkaldt god økologisk tilstand i vandmiljøet, men regeringen har i stort omfang gjort brug af såkaldte ”undtagelsesbestemmelser”, der gør det muligt at udskyde miljøindsatsen.

-For vandløb gælder, at 3600 km forventes at nå målopfyldelse med indsatsen i perioden, men der er undtagelser for 5900 km.

-For søer gælder, at 222 forventes at opfylde mål, men der er brugt undtagelser for 499. Af 103 tons nødvendig fosforreduktion håndteres kun 15 tons.

-Af de 119 kystvande opfylder kun 2 målet om god økologisk tilstand i dag, 50 forventes at nå deres kvælstofmål i 2021.

Læs mere om vandplanerne her.

Comments are closed.