Søgeresultater for: æbler
ÆBLER ER RIGE PÅ PESTICIDER
Æbler forsyner danskerne med hele 30 procent af alle pesticider i vores kost. Et af dem er en insektgift med navnet chlorpyrifos, som professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, direkte advarer gravide mod at indtage. Spis økologisk, er hans råd til dem.
TEKST: Peter Nordholm Andersen. Teksten er produceret som et led i projektet Nye veje til viden om økologi under Økologisk Landsforening.
Skulle du vælge én afgrøde, du spiste økologiske varianter af, så er æbler et godt bud. Æblerne indtager suverænt førstepladsen over de afgrøder, der forsyner danskerne med flest pesticidrester.
Årsag: Vi spiser dem året rundt i store mængder, og æbler sprøjtes hyppigt. Faktisk tegner æbler sig for hele 30 procent af alle de pesticidrester, danskerne indtager.
Lunde Larsen nægter at stoppe giftregnen over danske æbler
Selvom det regner med giftrester, får de økologiske frugtavlere den kolde skulder af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Foto: Økologisk Landsforening.
De økologiske frugtavlere får ødelagt deres frugt på grund af sprøjtegift, der havner de forkerte steder i form af nedbør. Men ingen vil erstatte deres økonomiske tab. Heller ikke miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, som nægter at tage ansvar, selv om hans egne embedsmænd har godkendt sprøjtegiften. Det skriver OrganicToday, 30 juni 2016.
Tre år i træk har frugtavlere – økologiske og ikke-økologiske – måttet se dele af deres høst af æbler og pærer blive kasseret, fordi de var forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb, som bruges i så store mængder andre steder i Danmark, at regnvandet forurener frugterne – sandsynligvis også i private haver overalt i Danmark.
Æbler kan blive fri for giftrester trods sprøjtning
Pesticidrester påvises i næsten halvdelen af al frugt herhjemme, der dyrkes med sprøjtemidler, men det forhold håber et forskerhold fra Århus Universitet at ændre med et nyt projekt. Det skriver FødevareWatch 6. januar 2015.
Holdet har fundet frem til, hvordan man kan sprøjte frugten, uden at det efterlader giftrester, og deres forskningsresultater skal nu afprøves i praksis på tre erhvervsplantager. Læs resten
Skal der overhovedet kunne dyrkes æbler i Danmark?
Hvert efterår oversprøjtes en stadig større andel af de nysåede korn-, kartoffel- og frømarker med ukrudtsmidlet prosulfocarb, som bl.a. er aktivstoffet i det meget solgte middel Boxer.
Anvendelsen er eksploderet: i 1993 blev der solgt 25 tons aktivt stof, i 2010 var det steget til 820 tons, altså en 33-dobling. Det betyder, at der forekommer betydelige mængder af det stærkt giftige stof i regnvand og i atmosfæren, hvilket virker ødelæggende på usprøjtede afgrøder uden for de besprøjtede marker.
Hele den danske æbleavl – og en lang række andre afgrøder som f.eks. kål, porrer og øvrige grøntsager – rammes af det giftige nedfald, uanset om der er tale om økologiske eller konventionelle produkter. Det kan betyde meget store økonomiske tab, fordi produkterne må kasseres, hvis de er forurenede med prosulfocarb.
Alligevel kvier Miljøministeriet sig ved at stoppe brugen af dette kemikalie; landbruget og kemiproducenten skal først have love at prøve at stoppe forureningen med en ”frivillig” handleplan.
Planteavler Søren Moeslund Larsen vil gerne være fri for nedfald af giftige kemikalier på sine afgrøder.
I et læserbrev i LandbrugsNyt 23. september 2014 beskriver Søren Moeslund Larsen, økologisk planteavler og formand for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening, hvad sagen drejer sig om:
I forrige uge beskyldte Bo Secher, planteavlschef, DLS, i et debatindlæg i LandbrugsNyt Økologisk Landsforening for at slå plat på, at økologiske æbleavlere har fået deres høst ødelagt af pesticidet prosulfocarb – aktivstoffet i bl.a. Boxer. Jeg tager kraftigt afstand fra den beskyldning. Økologisk Landsforening på vegne af de økologiske æbleavlere slår ikke plat på sagen, vi kræver retten til at være her og til at producere giftfri æbler. Læs resten
Kræver lov mod sprøjteforurening af økoæbler
Hensynsløse sprøjteførere ødelagde økoæbler for 200.000 kr. i 2013.
Økologisk Landsforening kræver handling fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S) for at sikre, at forurening af økologiske æbleplantager ikke gentager sig. Det skriver Økologisk landsforening 22. august 2014.
Den sene æblehøst i 2013 blev ramt af pestidicforurening fra oven flere steder i landet. Hvad med 2014, spørger foreningen?
– Det er meget positivt, at Landbrug & Fødevarer kompenserer vores økologiske frugtavlere for den forurening af økologisk æbler, der er sket i 2013. Økologer, som ikke anvender sprøjtegift, skal naturligvis holdes skadesløse. Vi forventer nu, at miljøministeren vil handle for at sikre, at forureningen ikke gentager sig her i efteråret og i fremtiden, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening. Læs resten
Tre hektar med stor mening
Som en inspirerende forårshilsen til vore haveglade læsere genudsender vi anmeldelsen af denne fine bog fra 2015… Den dokumenterer, at der stadig kan leves et anstændigt liv med og i naturen… God fornøjelse!
Æbletoften på Djursland er en plantage og en livsfilosofi. Og “Drømmen om en lille økologisk æbleplantage” er en praktisk bog om at plante, dyrke, høste og sælge æbler, og historien om det livsvalg, Jens og hans samlever Karin Alsgård Jensen tog, da de for 15 år siden skiftede rækkehuset i Århus ud med tre hektar økologisk æbleplantage.
»Da vi kastede os ud i at dyrke en lille leret plet ved Tirstrup på Djursland, valgte vi også et liv, vi synes giver mening. Et liv, hvor der er plads til omtanke for det, vi putter i munden og til, at flere generationer kan bo under samme tag,« siger Jens H. Petersen.
Drømmen om en lille økologisk æbleplantage er fortællingen om familiens erfaringer fra det første spadestik, over benspænd og sejre, til dyrkningen af de 3.000 æbletræer, der i dag bærer en halv snes forskellige æblesorter og giver et årligt afkast på ca. fem ton æbler.
Forbudt sprøjtegift – og så alligevel ikke…
Spinatavlere kan ånde lettet op, efter at Miljøstyrelsen har givet dispensation til at sprøjte med den forbudte sprøjtegift Asulox mod raps og snerlepileurt i frøafgrøder af spinat, skorzoner og morgenfruer, skriver landbrugsavisen.dk den 15. april 2020.
Det fremgår af artiklen, at dispensationen til at sprøjte med den forbudte systemisk virkende sprøjtegift kun er kommet ”i hus med anstrengelser”, og der er tilknyttet ”skrappe restriktioner” til dispensationen:
- Der må maksimalt anvendes to liter pr. ha, og kun når der er indgået kontrakt om dyrkning af frøkulturer af spinat, skorzoner og morgenfruer.
- Der skal anvendes båndsprøjte, og der må ikke sprøjtes nærmere end 1 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer for at beskytte beboere og forbipasserende.
- Må ikke anvendes nærmere end 5 meter fra §3-områder for at beskytte vilde planter.
Det er frøsektionen i Landbrug & Fødevarer, der har søgt dispensationen, og det har i år været en længere proces end tidligere, skriver landbrugsavisen. Blandt andet skulle en ekstern partner se alle afgørelser i gennem. Både Miljøstyrelsen og den eksterne partner har lavet en faglig vurdering og har nu givet dispensation.
”Det er samtidig betryggende, at Miljøstyrelsens faglighed er bekræftet at være i top”, skriver landbrugsavisen. Skribenten kommer dog ikke nærmere ind på, hvad den ”bekræftelse” er baseret på.
Læs restenGylle.dk under angreb?
En ekstrem høj aktivitet på vores nyhedsside i dagene 12.-19. januar 2020 tyder på et fjendtligt forsøg på at blokere en aktuel nyhedsside, men vi efterlyser andre forklaringer, hvis nogle af vore læsere har kendskab til, hvordan den slags angreb udføres – eller en mere fredsommelig forklaring på, hvad der har ramt siden.
Det drejer sig om en unormal aktivitet, der begyndte søndag 12. januar. En gammel artikel om sprøjtegifte fra 3. juli 2017 blev pludselig overmåde populær med flere tusinder af klik. Den påfaldende interesse vågnede samtidig med at vi publicerede artiklen “AU-forskere går atter arm i arm med landbrugets lobbyister”, hvor vi stillede skarpt på samarbejdet mellem den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer og Aarhus og Københavns Universiteter om en to dages plantekongres i Herning.
“Interessen” for den mere end to år gamle artikel voksede eksplosivt. Normalt modtages vore artikler 1000-2000 klik, men allerede søndag var der flere end 4000 klik på den gamle artikel, mandag fik den flere end 10.000 og tirsdag kulminerede interessen med 17.713 (se skærmbilledet ovenfor).
Påfaldende var det, at denne “klik-kampagne” kulminerede netop tirsdag, som var samme dag SEGES og de to universiteter åbnede deres plantekongres i Herning.
Den gamle artikel fra 2017 havde titlen “De ti værste…”. Den rummede en omtale af de i alt ti fødevarer, der tilsammen bidrager med 75 procent af den sprøjtegift, som vi udsættes for gennem maden. Artiklen var baseret på oplysninger fra Danmarks Naturfredningsforening.
Vi fjernede efterfølgende artiklen fra arkivet, men det blokerede ikke for de mange klik. De ramte så bare på selve nyhedssiden.
Er der læsere, der har en kvalificeret mening om, hvad vi har været udsat for – og hvordan vi fremover beskytter os mod den slags “angreb” -, så hører vi gerne nærmere! Benyt kommentarfeltet nedenfor, men hold gerne en saglig tone.
Vi har valgt at genoptrykke den gamle artikel fra 2017, fordi flere har efterspurgt den – artiklen kommer her…
De ti værste…
Udgivet juli 3, 2017 | Af Kjeld Hansen
Læs restenOksekødsrapport er så fuld af fejl, at den er ubrugelig
AF INFORMATION FORMIDLET AF RITZAU
Offentliggjort 15.08.19 kl. 21:43
Kritikken af rapport fra Aarhus Universitet og DTU, som er bestilt af Landbrug & Fødevarer, tager til. Vi bringer et uddrag af Informations artikel.
Den rapport om oksekøds klimaaftryk, som Aarhus Universitet og DTU har sammenstillet for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, er så behæftet med fejl, at den er ubrugelig.
Det vurderer en række eksperter over for Information.
Ifølge rapporten udgør danskproduceret oksekøds klimaaftryk blot 11-15 pct. af klimabelastningen fra danskernes fødevareforbrug, mens klimabelastningen fra “nydelsesmidler” som slik, øl og kaffe tilsammen udgør hele 28 pct.
Men de tal er opgjort på en så kritisabel måde, at man i realiteten ikke kan bruge dem til noget. Og alt tyder på, at klimabelastningen fra nydelsesmidler er overdrevet, mens aftrykket fra oksekød er sat for lavt. Det siger blandt andre Jannick Schmidt, som er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser og fødevarer.
Har vi plads og råd til klimaet?
Demokratiet og den økonomiske rationalitet er udfordret på klimaet.
Hvis den liberale markedsøkonomi ikke formår at tage vare på klimaet, så går den under for sig selv!
Af cand. phil. Steen Ole Rasmussen
Kravet om enighed – bag de fælles beslutninger om at løse klimaproblemet, sådan som det formuleres bag de beslutningsprocesser, som EU bygger op om – står i vejen for, at der kan ske noget effektivt på nationalt plan.
Blokeringen fra Polens side understreger, at institutionen, EU, er del af problemet, at kravet om enighed, konsensus, er selve forhindringen for, at der handles på området.
“Så længe alle medlemslande har vetoret i forhold til klimaspørgsmålet, dvs. så længe kravet om enighed står ved magt her, og alle kan henvise til alle andre, og bruge det at andre ikke handler, har nationerne den perfekte undskyldning for ikke selv at ændre den livsstil, der underminerer de globale livsbetingelser.”
Medlemslandene kan bruge argumentet: “Hvad hjælper det, at vi gør noget, når ingen andre gør noget”?
“Hvorfor skal vi indskrænke os, tilsidesætte umiddelbare nationale interesser af hensyn til noget så abstrakt som vore fælles livsbetingelser, når andre har lov til at smadre løs på livsgrundlaget, fordi det betaler sig for dem nu og her”!
Argumentet holder, så længe man samtidigt kører frem med, at vi har grund til at vente på den konsensus, der skulle medfører handling.
Læs resten
|
|
