Søgeresultater for: landbrugsavisen lyver

Landbrugsavisen lyver på livet løs uden risiko for straf

LammeKartoffel_1Til Pressenævnet
Adelgade 11-13, 4.
1304 København K.

Klage over Landbrugsavisen.dk ved ansvarshavende redaktør Henrik Lisberg vdr. afslag på krav om genmæle

Sagsfremstilling:
Ugebladet Dagens Medicin offentliggjorde 23. oktober 2015 min artikel “Kræftens Bekæmpelse samarbejder med kemisk grøntsagsproduktion” (bilag 1+ bilag 2), der fokuserer på det diskutable i, at KB modtager støttekroner fra en produktion, der anvender muligt kræftfremkaldende kemikalier.

FrederikThalbitzer

Når Frederik Thalbitzer skriver sine artikler, ser han stort på de mest elementære regler for god presseskik. Det kan han roligt gøre, da landbrugsavisen ikke er tilmeldt Pressenævnet.

Samme dag sendte P4 Sjælland en række radioindslag om emnet og publicerede en artikel på DR.dk. Med henvisning til DR-artiklen og et facebook-notat fra hans arbejdsgiver, direktør Flemming Nør-Pedersen, L&F, skrev journalist Frederik Thalbitzer på landbrugsavisen.dk samme formiddag en artikel “L&F: Artikel vildleder om kartofler og kræft”. Det er denne artikel, klagen drejer sig om.

Den centrale påstand i artiklen, der er klippet fra en facebook-kommentar, men fremtræder som et interview med adm. direktør Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer, lyder:

“I artiklen kalder miljøjournalist Kjeld Hansen det for dybt problematisk at Kræftens Bekæmpelse modtager penge fra konventionelle kartoffelavlere, der bruger sprøjtemidler, og han får støtte af professor i mikrobiologi Hans Jørgen Kolmos, som begrunder det med at kartoffelavlerne bruger midler, der er »potentielt kræftfremkaldende.«
»Selvfølgelig er de ikke det. Miljøstyrelsen godkender ikke pesticider, der er farlige for landmænd og forbrugere,« fastslår Flemming Nør-Pedersen.”

Læs resten

Lyver L&F om sin syge moster?

Redaktøren mener:

Den folkelige modvilje mod det store kødædegilde, som ikke mindst danskerne deltager i, breder sig med foruroligende hast, synes de at tænke bag barrikaderne på landbrugets Axelborg.

I hvert fald har Landbrug & Fødevarer sendt sit barskeste tæskehold på gaden for at banke Greenpeace på plads.

Greenpeaces landbrugspolitiske rådgiver har skrevet et indlæg med overskriften “Skal Danmark virkelig være verdens ammoniakfyldte kødfabrik?” – og den tekst kan direktør Flemming Nør-Pedersen ikke lide. Han proklamerer 26. november 2018 i Politiken, at “Jeg spiser kød med god samvittighed.”

Sådan ser han ud, dansk landbrugs kødædende direktør Flemming Nør-Pedersen. Foto: L&F.

Fine slagord som “Vision, vækst, balance” er der nok af hos Axelborg, men kun på facaden. Bag de tykke mure guffer man kraftige kødretter som altid.

Det kan lyde en anelse ufrivilligt komisk, når en voksen mand som direktør Flemming Nør-Pedersen står frem og bekender, at han spiser kød. Hvad rager det dog omverdenen, hvad han spiser? Og at han gør det “med god samvittighed”, giver blot bekendelsen et patetisk strejf.

Hvad der derimod ikke lyder grinagtigt, er Landbrug & Fødevarers fatale fejllæsning af folkeviljen. Over hele den vestlige verden vender folk – og især de unge – sig mod kødfråseriet som en vigtig årsag til klimaproblemerne. Meget tyder på, at “nej tak til kød”-kampagnen vil få samme forrygende momentum, som “nej tak til tobak”-kampagen har haft. Læs resten

Lunde Larsen lyver om nye penge til rejsning af skov

Skov

Den generelle støtteordning på 35 mio. kr. er blevet stoppet, og blot 10 mio. kr. afsættes i 2016 til fordel for skovrejsning i landbruget af hensyn til vandmiljøet.

“Mere privat skov til gavn for vandmiljøet” lyder overskriften på miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens pressemeddelelse 30. juni 2016, der “lancerer en ny tilskudsordning til privat skov, der mindsker udledning af kvælstof til vandmiljøet”. 

I virkeligheden er der tale om en sminket “nyhed”, der camouflerer en nedskæring af budgettet for skovrejsning med 25 mio. kroner!

Esben_Lunde_Larsen_06

Lunde Larsen fupper igen – denne gang med en “ny” ordning for støtte til privat skove for landbruget.

Videre hedder det  i Larsens pressemeddelelse, at “der er i 2016 afsat en tilskudspulje på 10 mio. kroner”, og Lunde Larsen motiverer sine “nye” tilskudsordning med disse ord:

– Tilskuddet til privat skovrejsning skal allerede fra 2016 bidrage til at reducere udledningen af kvælstof. Det er godt for vandmiljøet og grundvandet, men også godt nyt for naturen, biodiversiteten og alle os, der nyder en tur ud i det grønne.

Endelig påstås det, at de 10 mio. støttekroner kan finansiere “cirka 1,2 millioner træer på et areal på cirka 300 hektar, hvilket svarer til cirka 600 fodboldbaner.” Lyder det af meget? Der er 615.000 hektar skov i Danmark, så de max. 300 nye hektar for statsstøtten vil altså blot øge skovarealet med 0,05 %.

Læs resten

Landbruget lyver om de tyske miljøregler

Agronom Thyge Nygaard, der er seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, afslører i et debatindlæg “Overimplementering eller spin?”på Altinget.dk 26. august 2014, at de gentagne påstande fra kredse blandt landbrugspolitikerne og på Christiansborg om “overimplementering” og “unfair konkurrencevilkår” i forhold til tyske landmænd, bygger på usandheder.

Læs hele indlægget nedenfor samt to kommentarer. Desuden har Thyge Nygaard samlet de væsentligste fakta om hele kvælstofreguleringen i et slideshow, der kan ses her.

ThygeNygaard

Agronom Thyge Nygaard, DN.

En oplagt kandidat til årets nye danske ord må være udtrykket overimplementering. Sammen med udtryk som ”rammevilkår”, ”vækst” og ”vækste” har det hyppigt været brugt af landbruget og politikere fra især Venstre.
Udtrykkene er brugt som led i et veltilrettelagt angreb på landbrugets miljøregler, som erhvervet og deres traditionelle støtter fra Venstre mener er gået alt for vidt og derfor hæmmer erhvervet og dets evne til at skabe beskæftigelse. Men det er et åbent spørgsmål, om der er noget om snakken, eller om der i stedet er tale om overbud, overdrivelser og uvidenhed?

Læs resten

Kemilandbrugets store løgn om ”fortidens synder”

Den store løgn kan læses sort-på-hvidt på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Landbrugspolitikere, lobbyister og ledende embedsfolk fra Miljøstyrelsen stiller sig straks i kø ved håndvasken, hver gang et nyt landbrugskemikalie påvises i det rene grundvand.

Landbrugets automatreaktion kan læses gang på gang i Landbrugsavisen, uanset at fakta er helt anderledes.

”Fortidens synder” råber de i kor, mens de vasker hænder.

Men det beroligende mantra virker ikke længere. Befolkningen har længe anet uråd, og med den seneste VAP-rapport fra december 2017 har vi fået syn for sagn: Landbrugspolitikere, lobbyister og ledende embedsfolk fra Miljøstyrelsen lyver, når de råber ”fortidens synder” til os.

Det er nutidens landmænd og gartnere, der forgifter grundvandet i stadig større omfang med lovlige sprøjtegifte, der bærer navne som 1,2,4-triazol, CyPM, CGA108906, Flupyrsulfuron-methyl, Glyphosat, Mesotrion og Bentazon.

I perioden juli 2014 til juni 2016 blev syv ud af 21 undersøgte sprøjtegifte (33 pct.) påvist i grundvandet. Heraf overskred tre sprøjtegifte og fem nedbrydningsprodukter grænseværdien. Og vel at mærke er – og var – sprøjtegiftene alle lovlige at bruge til landbrugsformål. Læs resten

Hvorfor forsvinder overdrevets dagsommerfugle?

Hegnstrup marker med Græse Å og Slangerup Ås i baggrunden, Nordsjælland, 21 august 2014. Her flyver Almindelig Blåfugl, Rødplettet Blåfugl, Lille Ildfugl, Guldhale, Storplettet Perlemorsommerfugl, Det Hvide C, Okkergul Randøje, Græsrandøje & Vejrandøje. Foto: Lars Andersen.

Naturfotograf Lars Andersen har givet sin tilladelse til, at vi kan bringe denne fine artikel fra hans hjemmeside www.danske-natur.dk. Den er dateret 17 februar 2018.

Overdrevets insekter og dagsommerfuglene var almindelige tilbage i 50’erne, de fandtes overalt på fælleder, brakmarker, levende hegn, mindre mosehuller og grusveje med blomsterrige rabatter der fungerede som naturens landeveje overalt i Danmark.

Håret Viol er værtsplante for Markperlemor-sommerfugl. Hegnstrup øst for Slangerup, 21. august 2014. Foto: Lars Andersen.

Endnu i 1950’erne blev næsten alle landbrug drevet alsidigt med både markbrug, heste, køer, grise og høns. Hestene leverede trækkraften, køerne omsatte det grovfoder, der var nødvendigt for sædskiftet, og grisene omsatte den skummetmælk, der kom retur fra mejeriet, sammen med kornet fra markerne, som også heste og køer fik andel i. Den alsidige produktion gav beskæftigelse året rundt, og det stabiliserede indkomsten at satse på flere produktioner.

Læs resten

Er der glyphosat i dine øller, kan det skyldes vind og vejr

Her er den usande pressemeddelelse fra DLG.

Glyphosat i dansk maltbyg kan være utilsigtede restværdier fra eksempelvis afdrift, siger grovvareforretningernes brancheorganisation, Dakofo, til landbrugsavisen.dk. Udtalelsen kommer i et forsøg på at bortforklare fund af glyphosat i 25 procent af årets kontrolprøver hos malteriet Viking Malt A/S.

Udtalelsen kan også læses som et dementi af en pressemeddelelse (13. dec.) fra DLG-direktør Mogens Frederiksen, som hævdede, at ”danske landmænd er stoppet med at bruge glyphosat til at nedvisne maltbyg.”

Læs resten

DLG vildleder: Glyphosat i hvert 4. parti maltbyg

DOKUMENTATION – I en pressemeddelelse 13. december 2017 hævdede vicekoncerndirektør Mogens Frederiksen, DLG, at ”danske landmænd, der dyrker maltbyg, bruger ikke længere glyphosat før høst.” Det er ikke korrekt. Analyser fra Viking Malt A/S afslører, at der var rester af glyphosat i hele 25 procent eller hvert 4. parti maltbyg, som virksomheden analyserede i efteråret 2017.

Mogens Frederiksens pressemeddelelse gav ellers anledning til store overskrifter i den faglige landbrugspresse. Hos landbrugsavisen hed det, at (13.12) ”Grovvarekæmpe storroser landmænd for at droppe glyphosat”, og Maskinbladet skrev samme dag i overskriften ”DLG: Ingen glyphosat i dansk maltbyg i 2017”. Begge medier gengav fejlagtigt den falske DLG-påstand uden at tjekke den.

Læs resten

Taler DLG sandt om glyphosat i dansk korn?

En storsvedende DLG-direktør Mogens Frederiksen fik den utaknemmelige opgave i 2015 at rager kastanjerne ud af ilden efter afsløringen af Landbrug & Fødevarers falske korn-kampagne. I Danmarks Radio havde fakta-programmet Detektor opfanget mislydene omkring kampagnen og tøvede ikke med at kræve dokumentation for Lars Løkke Rasmussens og Kristian Jensen “ølbommert”. Dokumentationen eksisterede ikke. Både danske malterier og kornmøller bruger dansk korn i stor stil, kunne programmet fortælle 11. december 2014. Hverken Løkke Rasmussen eller Kristian Jensen ønskede at stille op og forklare sig, men henviste til landbruget. Direktør Mogens Frederiksen fra Dansk Landbrugs Grovvareselskab måtte derfor gå i studiet og indrømme, at der nok mere var tale om en bekymring for et “fremtidigt problem”.

På blot et år er det tilsyneladende lykkedes at vænne samtlige danske landmænd af med at sprøjte deres korn med glyphosatholdige sprøjtegifte, hvis kornet skal anvendes som maltbyg til fremstilling af bl.a. øl og whiskey. Det hævder Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) i en pressemeddelelse 13.12 2017, men vicekoncerndirektør Mogens Frederiksen ønsker ikke at oplyse nærmere om påstanden.

Selve afvænningen er måske ikke så imponerende endda. Allerede i 2016 anbefalede DLG et stop for sprøjtningen af maltbyg, og fra sommeren 2017 gjorde man kravet obligatorisk, dvs. man indførte nultolerance for fund af glyphosatrester i maltbyg med deraf følgende afvisning og økonomisk straf.

Derfor er landbrugsavisens overskrift (13.12) ”Grovvarekæmpe storroser landmænd for at droppe glyphosat” en billig omgang. Læs resten

Usædvanlig perfidt L&F-angreb på Århus-forskere

Doed-ulv_IMG_5258

Hvad har antallet af jyske ulve at gøre med landbrugets kvælstofforurening? Ikke en pind,  skulle man mene, men på Axelborg hævdes der at være en skummel sammenhæng.

Under overskriften “Ulveskandale skaber mistillid til kvælstof-forskere” viderebringer journalist Frederik Thalbitzer 8. juni 2016 i landbrugsavisen et usædvanlig perfidt og usmageligt angreb på DCE-forskerne ved Århus Universitet. Thalbitzer citerer direktør Flemming Nør-Pedersen fra den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer for at stille det groteske spørgsmål: DCE-forskerne tog fejl med ulvene. Er den også gal med kvælstoftallene?

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.