Søgeresultater for: nedvisning

Tre ting du ikke anede om dit barns morgenmad

Hele Danmarks morgenmad siden 1898 har heddet OTA Solgryn. Sunde, kerneristede havregryn for raske drenge og piger med den ikoniske emballage i rødhvide Dannebrogsfarver og med den blonde og rødkindede spejderdreng i fuld firspring.

Sådan har det været i mere end hundrede år, hvis man skal tro producenten, men kan man det?

Nej.

OTA Solgryn er ikke et dansk produkt. OTA Solgryn er heller ikke produceret i Danmark – og om de kerneristede havregryn er sunde, svæver rundt i det uvisse. Er havremarken sprøjtet med Roundup før høst, kan det være netop morgenmåltidet, der får dit barn til at tisse glyphosat.

Men er OTA Solgryn sprøjtede? Producenten nægter at besvare spørgsmålet, så vi ved det ikke.

I Danmark er det i dag forbudt at sprøjte kornafgrøder, der skal anvendes til menneskeføde.

Amerikansk ejer Læs resten

Dicamba-sprøjtegift har skadet natur og afgrøder på 445.000 hektar i USA – alene i første halvår af 2018

Monarch-sommerfuglen er ved at blive sprøjtet væk af de amerikanske GMO-landmænd.

En netop offentliggjort rapport fra University of Missouri anslår, at vinddrift med Monsanto-sprøjtegiften dicamba har ramt 445.000 hektar landbrugsafgrøder, træer og anden plantevækst hidtil i år. Arealet svarer til halvanden gange Fyns størrelse. Det skriver EcoWatch den 20. juli 2018.

Situationen nærmer sig det katastrofale for store områder i USA.

Denne forurening er konstateret mindre end et år efter USAs miljøstyrelse, EPA, og mange stater indførte yderligere begrænsninger på anvendelsen af dicamba med netop det formål at forhindre skader fra vinddrift, så hvordan kunne det ske?

I 2017 skabte dicamba kaos for dyrkningen af anslået 1,5 millioner hektar af sojabønneafgrøder, der ikke var genetisk manipuleret til at modstå den berygtede vinddrift med dicamba.

Seniorforsker Nathan Donley.

“De udbredte skader på afgrøder og endda fredsommelige træer som Catalpa- og Bradford-pæren bekræfter, at denne flygtige sprøjtegift ikke kan anvendes sikkert og bør ikke godkendes af EPA igen,” siger Nathan Donley, seniorforsker ved Center for Biologisk Mangfoldighed (CBD). “Det er lettere at få et kuld kattekillinger til at gå i flok end at få dicamba til kun at ramme der, hvor du sprøjter. EPA’s nye ledelse bør stoppe brugen af ​​dette farlige pesticid.”

De meget giftige dicamba-sprøjtegifte produceres af især Monsanto, og de er designet til primært at bruges på andengenerations sojabønner, der er genetisk manipuleret til at modstå, hvad der normalt ville være en dødelig dosis af pesticidet.

En CBD-rapport udgivet i juni i år fastslog, at rapporterede skader på specialafgrøder, grøntsager, populære blomster og træer er steget dramatisk, hvilket tyder på, at mange typer af planter kan blive beskadiget af dicamba.

Tidligere i år viste en CBD-rapport, at mere end 24,3 millioner hektar af monarksommerfuglens habitat forventes at blive sprøjtet med dicamba til næste år. Arealet svarer til lidt mere end halvdelen af Danmark. Læs resten

Hvor meget kan vi stole på Miljøstyrelsen?

”Alle pesticider skal godkendes af Miljøstyrelsen, før de må sælges og anvendes i Danmark. For hvert enkelt middel laves en konkret risikovurdering for de anvendelser, det søges brugt til. Midlerne bliver kun godkendt, hvis grundige undersøgelser har vist, at de ikke giver uønskede effekter på hverken mennesker, miljø eller grundvand.”

Sådan skriver Vibeke Møller, funktionsleder i Miljøstyrelsens enhed Pesticider & Biocider, på styrelsens hjemmeside med titlen “I nationens tjeneste”.

Funktionsleder Vibeke Møller, Miljøstyrelsen.

Læg især mærke til den klare forsikring om, at ”midlerne bliver kun godkendt, hvis grundige undersøgelser har vist, at de ikke giver uønskede effekter på hverken mennesker, miljø eller grundvand.”

I 2016 købte landbruget 2.601 ton pesticid-aktivstoffer, mens private købte 20 ton, viser den seneste bekæmpelsesmiddelstatistik. Det giver derfor god mening at være nøjeregnende med, hvad landbruget sprøjter med.

Imidlertid nævner funktionsleder Møller intet om de ikke-godkendte sprøjtegifte, som Miljøstyrelsen alligevel giver landbruget lov til at anvende. Det gælder for eksempel en aktuel dispensation til nedvisning af kartofler med sprøjtegiften Gozai, der produceres og markedsføres af Nordisk Alkali.

Sådan ser en nedvisnet kartoffelmark ud.

Nedvisning af kartofler

Torsdag 26. juli 2018 bekendtgjorde landbrugsavisen.dk, at det forbudte middel havde fået dispensation. Teksten lød:

”Gonzai må bruges til nedvisning af kartofler, som skal bruges til læggekartofler. Midlet må bruges i perioden 20. juli til 15. oktober, og da der er tale om en dispensation, bortfalder tilladelsen til at anvende midlet efter 15. oktober 2018. Dispensationen til at bruge Gonzai er godkendt i en dosering på 0,8 liter pr. hektar. Der bruges 200-400 liter vand og tilsætning af 1,5 liter Renol pr. hektar. Bedst effekt opnås ved behandling om formiddagen. Gonzai må ikke anvendes senere end 14 dage før høst.”

(Landbrugsavisen kalder fejlagtigt sprøjtegiften for Gonzai. Det korrekte varenavn er Gozai.) Læs resten

Trods stigende salg: Gulerodsavlere på Lammefjorden holder igen med økologi

De udstrakte kartoffel- og gulerodsmarker i Lammefjorden dyrkes stadig med udstrakt anvendelse af kemiske midler mod insekter, uønsket plantevækst, svampe og til kunstig nedvisning. Billedet viser en kartoffelmark fra Lammefjorden.

Økologien blomster på de danske marker. Især, hvis man vil sætte tænderne i de orange rodfrugter. Gulerødderne.

Sidste nye tal fra Økologisk Landsforening viser, at 42 procent af gulerødderne i landets grøntafdelinger er økologiske.

Men økologien er ikke slået igennem på et af de steder, hvor der dyrkes flest gulerødder – nemlig ved den inddæmmede Lammefjord i Odsherred tæt på Holbæk. Det skriver DR Sjælland, den 11. maj 2018.

Her høstes årligt 800 millioner gulerødder, men i øjeblikket er kun 48 millioner af dem økologiske. Læs resten

Er kemisk ødelæggelse af marskenge i orden?

Er det her en lovlig måde at behandle naturen på i et Natura 2000-område? Foto: Lars Maltha Rasmussen.

Dette billede er taget 20. april i år og dokumenterer den kemiske nedvisning af beskyttede arealer i sønderjyske Ballum Enge. Hvis denne landbrugsmæssige forvaltning ikke er i strid med de internationale aftaler (se nedenfor), så er naturen ilde stedt. Vi har spurgt Naturstyrelsen og bringer svaret, når det indløber…
Natura 2000-plan for Vadehavet (nr. 89) – delområde F67 Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge.
Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede
naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen.
Gunstig bevaringsstatus?
Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura 2000-planlægningen:
Danmark er ifølge Habitatdirektivet forpligtiget til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, der sikrer eller genopretter en gunstig
bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør habitatområdernes udpegningsgrundlag. Samtidig er Danmark forpligtet til, via gennemførelsen af Fuglebeskyttelsesdirektivet, at træffe egne de foranstaltninger med henblik på at beskytte yngle- og rasteområder for en række fuglearter.
Beskytte yngleområder for en række fuglearter?

Påvirker glyphosat i maden kun menneskers sundhed – hvad med foderet til husdyr?

Verden over protesterer borgere mod forureningen af fødevarer med glyphosat, og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er nu hoppet med på protestbølgen med et lovindgreb mod sprøjtning af danske fødevarer fra 30 dage før høst. Foder til danske husdyr kan dog stadig sprøjtes lige så meget agroproducenterne lyster.

Ganske epokegørende mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at rester af glyphosat i madvarer kan skade menneskers sundhed, og derfor har han dekreteret, at korn og andre fødevarer skal være fri for sprøjtegiften glyphosat i fremtiden. Brug af glyphosat på marker med fødevarer vil i fremtiden være forbudt fra 30 dage inden høsten. det fremgår af en pressemeddelelse 2. marts 2018.

– Det er ikke altid nødvendigt at sprøjte, mener Esben Lunde Larsen (V).

– Pesticider skal bruges der, hvor det giver mening, og det er altid ikke nødvendigt at bruge glyphosat til at nedvisne korn før høst. Derfor var et bredt flertal bag pesticidplanen også enige om at forbyde stoffet på fødevaremarker 30 dage, inden høsten går i gang, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Det vil dog fortsat være tilladt at sprøjte foder til husdyr som grise, køer, heste og kyllinger, selvom der er mistanke til eventuelle skadevirkninger på dyrene.

Forskere ved Institut for Husdyrvidenskab ved Århus Universitet fik allerede for et år siden bevilget 10 mio. kr. af VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN til et omfattende projekt, der skal undersøge, om rester af stoffet glyphosat i foderet påvirker husdyrs sundhed. Det skrev DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 23.01.2017.

I perioden fra januar 2017 og frem til 2020 står seniorforsker Martin Tang Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, i spidsen for et stort forskningsprojekt, som VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN støtter med 10 mio.kr. Projektet undersøger om rester af glyphosat, der stammer fra ukrudtsbekæmpelsesmidler anvendt i foderproduktionen (eksempelvis Roundup), kan påvirke husdyrs sundhed og produktivitet.

I USA har det vakt stor opmærksomhed, at ngo’er hævder at have påvist glyphosat i modersmælk.

Om glyphosat
Glyphosat er værdsat i landbruget som et effektivt middel til bekæmpelse af ukrudt. Da det aktive stof glyphosat blev introduceret i landbruget i 1974, blev det anvendt til simpel bekæmpelse af ukrudt, hvilket normalt ikke vil efterlade rester af glyphosat i de høstede afgrøder. Senere er det blevet almindeligt at anvende glyphosat under selve dyrkningen af afgrøder enten til nedvisning af fx korn kort tid før høst eller til bekæmpelse af ukrudt i afgrøder, der er genmodificerede (GM) til at være tolerante over for glyphosat, som fx GM sojabønner. Disse nye anvendelser medfører, at glyphosat-rester er at finde i foder til husdyr.

Glyphosat er imidlertid også patenteret som et bredspektret antibiotikum, der kan påvirke bakterier og andre mikroorganismer. Glyphosat er endvidere patenteret for sin store evne til at binde mineraler. Det nye projekt fokuserer netop på disse aspekter.

– Med denne viden, om glyphosats evne til at påvirke visse mikroorganismer, bør det undersøges, om glyphosat kan påvirke sammensætningen af bakteriepopulationen i tarmen hos husdyr, fortæller seniorforsker Martin Tang Sørensen, og fortsætter:

– Derudover har glyphosat den egenskab, at det kan binde sig til metaller og mineraler og herunder visse mikronæringsstoffer, og det bør derfor også undersøges, om dette påvirker sundhed og produktivitet.

Værre er det måske, at der også er konstateret rester af glyphosat i vin fra Californien i 2016, selv i visse økologiske mærker.

Effekt af glyphosat-rester på smågrise og æglæggere undersøges
Behovet for at af- eller bekræfte glyphosats eventuelle påvirkning husdyrenes sundhedstilstand er forstærket efter rapporter fra landbrug, hvor forekomst af en diarrélignende tilstand hos fjerkræ samt diarré hos pattegrise er blevet kædet sammen med brug af GM soja i foderet. Erfaringerne fra praksis er imidlertid ikke blevet videnskabeligt dokumenterede.

Der findes ingen større videnskabelige undersøgelser af en eventuel virkning af glyphosat på mikroorganismerne i tarmen eller på tilgængeligheden af mikromineraler hos husdyr, og derfor giver det rigtig god mening at få konkrete resultater på, hvad det betyder, når husdyrene udsættes for glyphosat-rester via foderet, fortæller Martin Tang Sørensen.

Seniorforsker Martin Tang Sørensen, DCA.

I projektet undersøges virkningen af glyphosat på mavetarmkanalens mikroorganismer og på mineralstatus hos svin og fjerkræ samt eventuelle afledte effekter på dyrenes sundhed og produktivitet. De nye forsøg vil foregå både ved Aarhus Universitets forsøgsfaciliteter i Foulum samt i en række husdyrbesætninger i praksis. Studierne vil blive udført med nyligt fravænnede grise samt æglæggende høner.

– Afhængigt af resultaterne fra disse undersøgelser kan evt. senere undersøgelser også omfatte kvæg, slutter Martin Tang Sørensen.

Foder til grise må stadig gerne være sprøjtet med glyphosate, selvom dyrene ender som menneskeføde. Så langt vil Esben Lunde Larsen alligevel ikke udstrække sit formynderi over de danske forbrugere.

Er der glyphosat i dine øller, kan det skyldes vind og vejr

Her er den usande pressemeddelelse fra DLG.

Glyphosat i dansk maltbyg kan være utilsigtede restværdier fra eksempelvis afdrift, siger grovvareforretningernes brancheorganisation, Dakofo, til landbrugsavisen.dk. Udtalelsen kommer i et forsøg på at bortforklare fund af glyphosat i 25 procent af årets kontrolprøver hos malteriet Viking Malt A/S.

Udtalelsen kan også læses som et dementi af en pressemeddelelse (13. dec.) fra DLG-direktør Mogens Frederiksen, som hævdede, at ”danske landmænd er stoppet med at bruge glyphosat til at nedvisne maltbyg.”

Læs resten

DLG vildleder: Glyphosat i hvert 4. parti maltbyg

DOKUMENTATION – I en pressemeddelelse 13. december 2017 hævdede vicekoncerndirektør Mogens Frederiksen, DLG, at ”danske landmænd, der dyrker maltbyg, bruger ikke længere glyphosat før høst.” Det er ikke korrekt. Analyser fra Viking Malt A/S afslører, at der var rester af glyphosat i hele 25 procent eller hvert 4. parti maltbyg, som virksomheden analyserede i efteråret 2017.

Mogens Frederiksens pressemeddelelse gav ellers anledning til store overskrifter i den faglige landbrugspresse. Hos landbrugsavisen hed det, at (13.12) ”Grovvarekæmpe storroser landmænd for at droppe glyphosat”, og Maskinbladet skrev samme dag i overskriften ”DLG: Ingen glyphosat i dansk maltbyg i 2017”. Begge medier gengav fejlagtigt den falske DLG-påstand uden at tjekke den.

Læs resten

Kræftens Bekæmpelse siger – stadig – ja til støttekroner trods kræftrisiko

Kartoffelmark

Kemisk nedvisnet kartoffelmark i Lammefjorden, september 2015.

Igen i år har patientforeningen Kræftens Bekæmpelse samarbejdet med Lammefjordens Grøntsagslaug om at samle penge ind til kampagnen “Støt Brysterne”, trods det store forbrug af muligt kræftfremkaldende sprøjtegifte hos avlerne i Lammefjordens Grøntsagslaug. Vi bringer derfor artiklen fra 2015 om emnet, der åbenbart stadig er aktuelt.

Ikke en fugl, ikke en frø og ikke et eneste græsstrå er at se, så langt øjet rækker. Vissenbrune ligger de kemisk nedvisnede dyrkningsfelter i den 5600 hektar store inddæmmede Lammefjorden i Odsherred på Sjælland.

Lammefjordens Grøntsagslaug dyrker her sine berømmede grøntsager med maksimal anvendelse af herbicider, fungicider og insekticider. Denne kemiske cocktail overlever intet – undtagen netop de kartofler, gulerødder og asparges, som de lokale agroproducenter markedsfører med stor energi gennem førende supermarkedskæder.

Markedsføringen er så overbevisende, at den respekterede forening Kræftens Bekæmpelse har sagt ja til at modtage økonomisk støtte fra den kemiske grøntsagsproduktion. For hvert kilo Lammefjordens Kartofler, der sælges til 11 kroner, videresendes 50 øre til kræftforeningens kampagne ”Støt Brysterne”. Ifølge den administrerende direktør strider støtteaftalen ikke mod foreningens etiske retningslinjer.

LammeKartoffel_1

“Når du køber grøntsager fra Lammefjorden, hjælper du dig selv og din familie til at spise sundt” – står der på støtteposen, som Kræftens Bekæmpelse tjener 50 øre på.

Miljøbelastningen
Støttekartoflerne forhandles bl.a. af de miljøbevidste supermarkedskæder under COOP – Superbrugsen og Irma. Også Dansk Supermarked sælger dem i sine Føtex-butikker. Overraskende nok har ingen af de højtprofilerede dagligvarekæder set de kemiske agroproducenter nærmere i kortene.

”Det er vigtigt for Coop at fremme salg af varer, der er produceret på måder, der belaster miljøet mindst muligt. Strandlyst, der producerer kartoflerne til os, overholder de gældende regler inden for sprøjtefrister og miljøregler”, oplyser informationsdirektør Jens Juul Nielsen, Coop.

 

Men hvilke sprøjtemidler, der anvendes, er Jens Juul Nielsen ikke i stand til at oplyse.

jensJuul

Informationschef Jens Juul Nielsen har ikke styr på sprøjtemidlerne i Coop’s kartofler.

MaiaLindstromSejersen

Maia Lindstrøm Sejersen, Dansk Supermarked.

Heller ikke Dansk Supermarked kan fortælle, hvilke sprøjtegifte der er anvendt ved fremstillingen af Lammefjordens Kartofler. Ganske vist hævder kommunikationskonsulent Maia Lindstrøm Sejersen, at ”som udgangspunkt foretages der kun bekæmpelse med sprøjtemidler, hvis behovet opstår. Det er derfor ikke muligt at svare på, hvor tit og med hvilke midler, da det afhænger af årsagen til bekæmpelsen, og hvornår behovet opstår”.

Den fremstilling er dog ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Hos Lammefjordens Grøntsagslaug sprøjtes der både forebyggende og rutinemæssigt efter faste sprøjteplaner.

Veddinge Strand|Vig|Holb‘k|Svinninge

Lammefjorden blev inddæmmet og afvandet i slutningen af 1800-tallet. Læs historien her.

Ingen af avlerne har dog ønsket at stå frem trods gentagne henvendelser. Lauget har overladt det til sin planteavls-konsulent, Kim Enemark, at fortælle om den kemiske planteavl. Enemark meddeler i en mail:

”Kartoflerne på Lammefjorden dyrkes traditionelt med anvendelse af midler mod ukrudt og svampe. Der er meget individuelle måder at sprøjte på afhængig af den enkelte landmand og også afhængig af de forskellige kartoffelsorter og jordtyper. F.eks. aspargeskartofler er meget modtagelige for skimmel og sprøjtes derfor lidt oftere end andre sorter. De kan af samme årsag ikke dyrkes økologisk.

Almindeligvis sprøjtes der for ukrudt, til hvilket en lang række midler er godkendt – hovedmidlet er Fenix, men der kan være mange andre løsninger. Der anvendes ikke insektmidler i kartoflerne, men kartoffelskimmel kontrolleres med en række behandlinger. Der er nok godkendt i omegnen af 10 forskellige svampemidler til dette formål, og der er næppe to landmænd, som gør helt det samme. Det mest anvendte middel er nok Ranman Top – et gæt”.

Kartofler_Markbog2015 Kartofler2_markbog2015Et hav af sprøjtemidler
Ifølge ”Markbogen 2015” fra DLA Agro anbefales der mere end 25 forskellige pesticider til intensiv kartoffelavl.

Der er midler til bejdsning, til ukrudtsbekæmpelse, mod kartoffelskimmel, mod skadedyr og til nedvisning. Midlerne er alle stærke miljøgifte, der ikke må komme i kontakt med vandløb eller søer, og i flere tilfælde er der også tale om midler med betydelige sundhedsrisici.

Som nævnt af Lammefjordens Grøntsagslaugs planteavlskonsulent anvendes ukrudtsmidlet Fenix som hovedmiddel. Det er baseret på aktivstoffet aclonifen, og er af Miljøstyrelsen klassificeret som muligt kræftfremkaldende. Derudover skaber midlet også risiko for overfølsomhed ved hudkontakt.

Ligeledes er de anbefalede insektmidler mod bladlus, Pirimor G og Teppeki, klassificeret som muligt kræftfremkaldende, mens to af midlerne mod kartoffelskimmel, Cymbal 45 og Proxanil, begge kan forårsage fosterskader.

Disse uønskede virkninger mistænkes for at forstærkes, når kartoffelavlerne sammenblander forskellige pesticider. Og det gør de hyppigt. Ifølge planteavlskonsulenten anvender Lammefjordens avlere i vid udstrækning det meget populære middel mod kartoffelskimmel, Ranman Top, og netop denne sprøjtegift markedsføres af producenten som et ”forebyggende” middel, der med fordel kan blandes op med syv andre sprøjtegifte, bl.a. Cymbal 45 og Proxanil.

Philippe

Professor Philippe Grandjean.

Denne forstærkede kemiske cocktail har aldrig været underkastet nogen særskilt risikovurdering af hverken producenter eller myndigheder, selv om der foreligger veldokumenterede advarsler mod den forstærkede synergieffekt. Det bekræftes af professor, dr.med. Philippe Grandjean, der er forskningsleder i miljømedicin ved Syddansk Universitet i Odense.

“Det er velkendt, at når man blander kemiske sprøjtemidler, der hver for sig har en vis giftvirkning, risikerer man at få nye og stærkere virkninger. Dem er der ikke taget højde for i myndighedernes godkendelse. Det er derfor helt klart et problem, når der blandes syv forskellige stoffer, hvoraf flere er mistænkt for kræftvirkning eller fosterskader”, siger Philippe Grandjean og fortsætter:

”Vi har for nylig lavet beregninger på, hvad pesticider – langt overvejende fra rester i fødevarer – betyder for næste generations intelligens. I gennemsnit drejer det sig om et tab på mellem 1 og 2 IQ-point for hver eneste fødsel i Danmark. På EU-niveau har vi beregnet prisen til op mod 150 milliarder Euro, i Danmark nok i størrelsesordenen 10 milliarder kroner om året”.

logoNøglehuller og fuldkorn
Trods disse enorme omkostninger og de åbenlyse risici for kræft- og fosterskader har Kræftens Bekæmpelse indgået en økonomiske støtteaftale, der tillader, at Lammefjordens Grøntsagslaug benytter foreningens kendte logo på sine emballager.

Foreningens pressechef, journalist Claus Fahrendorff skriver i en mail:

”Med hensyn til anvendelsen af pesticider i den konkrete situation må jeg venligst bede dig om, at finde svar på ved de enkelte fødevareproducenter. Dem har Kræftens Bekæmpelse ikke”.

Dette svar er overraskende, da Kræftens Bekæmpelse skal – ifølge sine etiske retningslinjer for gaver og faste bidrag – ”altid vurdere en virksomhed, som er potentiel samarbejdspartner i forhold til om virksomhedens produktion og/eller produkter indebærer væsentlig kræftrisiko, og om virksomheden understøtter eller skader Kræftens Bekæmpelses omdømme og værdier”.

Fenix 5 ltr. (DK) 2407_RETTET.pdf

Kræftens Bekæmpelse accepterer – eller overser – at en af de hyppigst anvendte sprøjtegifte, som Lammefjordens Kartofler behandles med, er faremærket “muligt kræftfremkaldende”.

Et enkelt tjek af det foretrukne ukrudtsmiddel – Fenix – som Grøntsagslaugets planteavlskonsulent angiver som ”hovedmidlet” – ville have afsløret det som ”muligt kræftfremkaldende”. Det samme gælder to af de anbefalede insektmidler, mens yderligere to skimmelmidler kan være ”årsag til fosterskader”.

Disse risici fremgår klart af Miljøstyrelsens godkendelser.

LeifVestergaardPedersen1

Adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen, Kræftens Bekæmpelse.

Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, forklarer, at man ikke har tjekket produktionen for kræftrisiko, fordi man ikke ønsker at skræmme befolkningen fra at spise grøntsager. Vestergaard Pedersen skriver i en mail:

image8”Når det drejer sig om fødevarer, har vi valgt at kræve, at de som udgangspunkt skal leve op til nøglehuls- og fuldkornsmærkninger ved virksomhedssamarbejder. Det er en af Kræftens Bekæmpelses helt store opgaver at hjælpe danskerne med at undgå at få kræft. Og vi har solid evidens for, at personer, som spiser mange grøntsager, er mere sunde og sjældnere får kræft, end dem, der spiser få grøntsager. Hvis man spiser mange grøntsager, reducerer man altså risikoen for at få kræft. Forskning på området viser, at denne sundhed kan opnås med såvel økologisk som konventionelt dyrkede afgrøder.”

h-j-kolmos

Professor Hans Jørn Kolmos er ikke enig med Kræftens Bekæmpelse.

Denne vurdering deles ikke af professor, dr. med. Hans Jørn Kolmos, der er forskningsleder i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet i Odense. Kolmos mener derimod, at ”der er tale om en markant etisk udfordring for enhver forsker, hvis man tilbydes økonomisk støtte fra den type virksomheder, der står for de miljøpåvirkninger, forskningen skal afdække. Med samme begrundelse afviser Kræftens Bekæmpelse jo selv at modtage bidrag fra tobaksindustrien. Risikoen er åbenlys for at medvirke til en blåstempling af den virksomhed, som betaler.”

Også risiko for diabetes
I en ny undersøgelse fra september 2015 har Diabetesforeningen i Danmark påvist en hidtil overset bivirkning ved den udbredte anvendelse af sprøjtemidler. I en pressemeddelelse fra foreningen hedder det, at ”når du bliver udsat for pesticider, stiger risikoen for at udvikle diabetes med 61 procent. Det gælder alle former for pesticider – og det gælder alle former for diabetes”.

Diabetesforeningen påpeger, at diabetes er den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark, og at antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år. Over 320.000 personer har fået diagnosen i dag. Man regner med, at mere end 600.000 har diagnosen i år 2025. Forskerne bag pesticid-studiet skal nu til at kigge på, om pesticider også øger risikoen for andre sygdomme, såsom neurologiske lidelser og forskellige former for kræft.

agerhøne-Tosteberga-1-of-1-8

Det er velkendt, at den udbredte anvendelse af skrappe sprøjtegifte fjerner fødegrundlaget for markens fugle og frøer, men virkningerne strækker sig langt uden for de sprøjtede arealer.

PrintHvert 4. vandinsekt forgiftes
Det gælder generelt for samtlige sprøjtemidler, der kan anvendes af Lammefjordens kartoffelavlere, at de er særdeles farlige for vandmiljøet. De fleste er klassificerede som ”meget giftig for organismer der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”, og af samme grund må midlerne ikke anvendes nærmere end f.eks. 30 meter fra vandløb og søer.

Lammefjorden1_15-09-09_0003

Al drænvand fra Lammefjordens marker samles i de to store afvandingskanaler, der fører ud i Issefjorden.

Imidlertid tager denne godkendelse ikke højde for, at markerne i Lammefjorden alle er lavtliggende tidligere fjordbund, der kun kan tørholdes ved intensiv og konstant dræning. De laveste arealer i Lammefjorden ligger mere end syv meter under havoverfladen i Issefjorden, som modtager drænvandet fra den højkemiske kartoffelavl. Populært sagt kan man sige, at området har karakter af en stor balje, som nedbør og sprøjtemidler hældes i, hvorefter denne opløsning enten pumpes op i de to hovedkanaler eller udledes til samme gennem dræn.

Så selv ved regelret anvendelse af de mange pesticider vil der tilføres vandmiljøet store mængder kemiske aktivstoffer, og en undersøgelse fra sommeren 2015 påviser, at dyrelivet påvirkes negativt, når det sker.

jesRasmussen

Post. doc Jes Rasmussen.

»Vi ser effekter på dyrelivet på koncentrationer af pesticider, der ligger på mellem en tiendedel og en hundrededel af de grænseværdier, vi har,« siger post. doc. Jes Rasmussen, Århus Universitet.

Miljøstyrelsen: Brugen er sikker
Ifølge Rasmussen lider danske vandløb i perioder med kraftig regn så meget under landbrugets benyttelse af pesticider, at en lang række af smådyrene dør eller bliver skyllet væk. Resultatet er, at biodiversiteten dykker med op til 40 pct.

»Vi har fat i den stresspåvirkning, som er mest underkendt, mest overset og skaber størst ravage i forhold til, hvad man tror,« siger Jes Rasmussen til Ingeniøren.dk.

Sommer ved den jyske å med emphemera Danica, taget i juni 2010 ved Gram Å

Fire ud af hver 10 vandinsekter dræbes af sprøjtegifte i drænvandet. Foto: Henrik Leth.

»Mindst halvdelen af vores landbrugsvandløb er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider værdier, hvor vi i laboratoriet ser varige skader. Vårfluer, døgnfluer, slørvinger og en del guldsmede er blandt de dyr, der påvirkes voldsomt af sprøjtegifte, som havner i vandløbene, mens andre arter som snegle og muslinger bedre tåler giftene”.

Jes Rasmussen understreger, at der er tale om en voldsom påvirkning. Han påpeger, at »vindafdriften fra sprøjtning med pesticider er ubetydelig i forhold til, hvad der havner i vandløbene fra drænene. Den bufferzone er ikke meget værd, for drænene forbinder langt, langt ind under markerne.«

LeaFrimann

Kontorchef Lea Frimann, Miljøstyrelsen.

Forskerne finder det frustrerende, at dyrelivet i vandløbene spiller en så lille rolle, når pesticider bliver godkendt, men kontorchef Lea Frimann Hansen, Miljøstyrelsen, afviser, at reglerne ikke tager hensyn til sprøjterester i drænvandet.

»Det bidrag, der kommer via drænvand, kan være meget større, end der kommer via afdriften. Derfor indgår begge dele allerede i risikovurderingen i dag. Vi har vurderet, at med den sikkerhedsmargen, der er lagt ind i godkendelsen, og med de doser, vi i laboratorieforsøg ser effekter på dyr og planter ved, er brugen sikker,« påstår Frimann Hansen.

 

 

Vandværker: Stop for tvangsmodning af korn med glyphosat

Roundup før høst Gammelgaard 1

Her er det formanden for Odder Landboforening, der giver hveden en omgang glyphosat før høsten i år.

Står det til vandsektorens brancheorganisation, bør glyphosatholdige sprøjtemidler ikke bruges til tvangsmodning af korn før høst, da det kan true grundvandet. Det skriver Ritzau, 30. juli 2016.

– Vi er generelt imod sprøjtemidler nær vandboringer. Men brugen af Roundup om sommeren er særligt problematisk, siger direktør Carl-Emil Larsen fra vandsektorens brancheorganisation, Danva..

– Det skyldes de mange kraftige regnskyl. Desuden er jorden hård og fyldt med dybe sprækker. Samlet giver det en større risiko for, at Roundup kan sive ned til grundvandet, siger han.

dræn

Kraftige regnskyl sender en puls af sprøjtemidler gennem drænrør ud i miljøet, og gennem sprækker i jorden ned til grundvandet, mener Danva, vandværkernes brancheorganisation

Glyphosatbaserede sprøjtemidler som Roundup er i øjeblikket voldsomt omstridt i EU, men indtil videre har EU ladet det være op til de enkelte lande, om de vil tillade sprøjtning med Roundup lige op til høst for at sikre en ensartet modning.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.