En tilfreds fødevareminister Dan Jørgensen (S) afholdt et “topmøde” om bedre dyrevelfærd i august 2014, som skulle reducere dødeligheden for pattegrise i den danske svineindustri til 16 pct. i 2020. Det er aldrig lykkedes. Screendump fra Vimeo

Trods en påstået mangeårig indsats for at øge overlevelsen på de danske svinefabrikker, så fortsætter dødeligheden blandt pattegrise med at stige. For fjerde år i træk vokser dødstallet, og det gør den frivillige ”Handlingsplan for Bedre Dyrevelfærd for Svin” fra 2014 til en åbenlys fiasko

Fra 2009 og frem til 2016 var dødeligheden svagt faldende fra 24,2 procent til 21,3 pct. men siden da dør der atter flere smågrise i de danske svinefabrikker.

I 2017 lå dødeligheden på 21,7 pct., altså en stigning på 0,4 procentpoint fra året før, i 2018 var den kommet op på 22,5 pct. og i 2019 døde et rekordhøjt antal på 23,2 pct. af alle fødte pattegrise.

Ifølge ”Handlingsplan for Bedre Dyrevelfærd for Svin” fra 2014 skal dødeligheden være reduceret til 16 pct. i 2020. Det mål er ikke realistisk at forvente opfyldt.

Dødstallet (er) steget til 9,6 mio. om året. Det betyder 26.301 døde pattegrise i døgnet, eller 1096 døde pattegrise i timen eller 18 døde i minuttet eller en gris hvert 3. sekund”

I reelle tal blev der i 2019 født 41,4 mio. smågrise, hvoraf 9,6 mio. døde inden fravænning for derefter at blive sendt til destruktion. Det svarer til 26.301 dødfødte eller tidligt døde smågrise hvert eneste døgn året rundt.

Så mange døde smågrise er der aldrig tidligere blevet kasseret på de danske svinefabrikker. Stigningen i dødstallene afslører, at de danske svineproducenter ser stort på den meget omtalte frivillige ”handlingsplan for bedre grisevelfærd”. Man prioriterer stadigvæk større kuld trods øget dødelighed.

Deltagerne i Dan Jørgensens “topmøde” om bedre dyrevelfærd i august 2014 stod i kø for at underskrive den højtidelige erklæring, men den kom aldrig til at virke. Heller ikke Landbrug & Fødevarer tog den frivillige erklæring alvorligt. På billedet underskriver den daværende formand minkavler Martin Merrild. Tryk her eller på billedet for at høre Dan Jørgensen forklare fordelene ved den frivillige aftale i stedet for lovgivning

I absolutte tal er der ifølge Danske Svineproducenter tale om en fordeling (2012), hvor der ”hver dag fødes 107.180 grise i Danmark. Cirka 10.800 af grisene er døde ved fødslen, dem får vi aldrig liv i, og lidt over 13.000 dør inden fravænning. Det giver en total pattegrisedødelighed på knap 24.000 grise om dagen, eller hvad der svarer til 22,4 procent.” Tallene er som nævnt fra 2012.

Altså knap 24.000 døde pattegrise – om dagen – i Danmark i 2012. Dengang betød det knap 9 mio. døde pattegrise om året.

I 2019 er dødstallet steget til 9,6 mio. om året. Det betyder 26.301 døde pattegrise i døgnet, eller 1096 døde pattegrise i timen, eller 18 døde i minuttet eller en gris hvert 3. sekund.

Pattegrisdødeligheden er en betegnelse for antallet af dødfødte grise og antallet af grise døde frem til fravænning. Resultaterne fra de årlige opgørelser viser, at dødeligheden for smågrise atter stiger. Privatfoto

Skrupelløs jagt på flere pattegrise

Hos Dyrenes Beskyttelse havde direktør Britta Riis i august 2018 denne forklaring i en mail til gylle.dk:

”Avlen er en skrupelløs jagt efter flere og flere grise. Nu som før. Det går lidt den ene vej og lidt den anden vej. Det vidner om, at man ikke har taget fat om nældens rod og skabt den virkelige forandring. Søer skal naturligvis føde færre grise som er større og mere levedygtige fremfor flere og flere grise, der kun overlever, hvis der sættes et kæmpe apparat ind, for at det sker. En indsats som altså i 2017 er fejlet.”

Som de nye tal demonstrerer, har svineindustrien overhovedet ikke ændret denne negative udvikling, snarere tværtimod.

Direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse. Pressefoto

Nye avlsmål har ikke ændret dødsraten

Siden 1990’erne har danske søer til stadighed præsteret betydeligt flere pattegrise år for år. Stigningen i kuldstørrelsen er resultatet af en avlsstrategi, hvor avlsdyrene blandt andet er blevet udvalgt efter deres genetiske evne til at føde mange grise, og hvor de mest effektive producenter er blevet hædret hvert år i forhold til, hvor mange smågrise de præsterer.

Strategien har været klar – flest mulig grise ud af soen.

I begyndelsen af 00’erne viste det sig imidlertid, at pattegrisedødeligheden også steg i takt med kuldstørrelsen; det vil sige, at et stigende antal grise var døde ved fødslen eller døde kort tid efter.

Den stigende dødelighed fremkaldte skarp kritik fra Dyrenes Beskyttelse og i offentligheden. Overskrifter som ”Dansk verdensrekord i døde pattegrise” gjorde ondt langt ind i svineindustrien.

Trods alle løfter og handlingsplaner om bedre dyrevelfærd for svinene er det stadig rekorderne, der hyldes. Den, der kan presse flest smågrise ud af soen, er året mester. Screendumps fra landbrugspressen

Allerede i 2004 blev det besluttet at ændre avlsmålet fra ”flest mulige fødte grise” til ”flest overlevende grise dag 5” (LG5). En betydelig del af pattegrisene dør nemlig i de første dage efter faring, og det nye avlsmål skulle således kombinere målet om at øge pattegriseoverlevelsen og styrke fertiliteten for danske avlsdyr.

Landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer kæmper en svær kamp for at skabe sympati for forholdene i svineindustrien. Med kønne modeller og nuttede småsvin i kæmpeannoncer søger organisationen at lokke unge til at gå ind i erhvervet, men forgæves. Omkring 44 pct. af de ansatte er i dag udlændinge, fortrinsvis fra Østeuropa. Privatfoto

En levende gris mere pr. kuld

Men LG5-strategien virkede ikke. I 2014 aftaltes så en handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin. Planen blev lanceret af daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S), og den skulle skabe en dansk svineproduktion, hvor dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd.

Handlingsplanen udmøntede en erklæring, som Dan Jørgensen underskrev under stor opmærksomhed sammen med blandt andre Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse og detailhandlen i marts 2014.

Et af målene var, at overlevelsesraten for pattegrise skulle hæves med én gris pr. kuld i 2020. Ifølge handlingsplanen skulle avlsarbejdet og LG5 bidrage til at nedbringe pattegrisedødeligheden til 16 pct. Imidlertid stiger dødeligheden atter, så strategien har aldrig virket.

Direktør Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse havde i august 2018 denne forklaring, der formentlig stadig gælder:

”LG5-avlsmålet (= flest overlevende grise dag 5) er stadig avl for flere grise i kuldet. Grundlæggende redder man ikke flere grise end før, der dør nogenlunde lige mange i hvert kuld, og hvert år omkring 9 mio. pattegrise, når man tæller de dødfødte med. Men ved at øge kuldstørrelsen og med møje og besvær at få de ekstra grise til at overleve, så har man fået et lille fald i procent. Indtil nu, hvor der så atter er en lille stigning i dødeligheden. Det er vanvittigt at blive ved med at jagte efter de store kuld. Man burde for længst have indrettet avlen efter, hvor mange pattegrise søerne rent faktisk er i stand til at passe i stedet for den evige insisteren på at presse flere og flere grise ud af dem.”

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Hvorfor i alverden får landbrug og fødevarer ikke sat stolen for døren. Deres mildt sagt smagløse skamrosen af svinefabrikkerne, er der da vel ingen der tager alvorligt længere.

    • Karsten Lund Henneberg

      Too big to fail? Landbruget er gældsat for 350-400 mia. kr – bankerne ryger med på røven…..

  2. Preben Kofod

    Herude hvor jeg bor er det ikke kun pattegrise som ligger i ligkasserne.

    • jørgen holm

      Naturligvis dør soen før eller siden, men er der en tilsvarende opgørelse over hvormange der biver kørt væk før tiden ?

      • I dagens danske svineindustri1 eksisterer en avlsso blot to år i gennemsnit. Om soen er økologisk eller ej, gør ingen større forskel. Ganske vist er den ”naturlige” levealder 15-20 år, med 30 år for de længst levende, men i nutidens moderne svinefabrikker sendes soen til slagtning efter tre-fire kuld grise. Med 2,4 fødsler årligt holder soen altså kun i to år.
        Soen er i dag en produktionsenhed, som udskiftes, så snart enkeltkomponenter svigter. Det kan være svækkelser af bentøjet, sår i mavesæk eller problemer med hjertet, eller blot produktiviteten går en smule tilbage. Naturligt nok falder antallet af pattegrise efter de første tre-fire kuld, men så er det bare ud. Det giver altså en levetid på blot to år.
        For mange søer er livet dog endnu kortere.
        Danske svineproducenter udskifter ca. 500.000 søer hvert år, en andel tæt på 50 pct. eller hver anden so i hele bestanden. Årsagerne til denne hurtige udskiftning er svigtende frugtbarhed (28 pct.), dårlige moderegenskaber (25 pct.), alder (20 pct.), sygdom og fysiske skader (14 pct.), manglende brunst (7 pct.), manglende staldplads (5 pct.) og uønsket adfærd (1 pct.).
        Men udskiftningen dækker også over et ret stort antal uønskede dødsfald. Tallet har været langsomt vigende i løbet af det sidste årti, men det er stadig flere end en ud af hver ti søer, der bliver fundet død i stalden eller i en sådan tilstand, at dyret må aflives.
        (uddrag fra “Farvel til dansk landbrug”, Gads Forlag 2019, kapitel 6.

        • Jørgen Holm

          Tak for hurtigt svar og informationer.
          10% “dødfundne” søer og 25% smågrise. For at fortsætte din terminolgi med produktionapparat, så er der nok ikke mange mekaniske industrier der ville tåle den spildprocent..

  3. Ikke underligt at der ikke var plads til minkene.

  4. Landbrug og det at overholde aftaler, hmm.

  5. Kjeld Rydahl

    Når nu landbruget er det suverænt mest støttede erhverv i Danmark, burde vi så ikke kunne forlange, at vi for vores støttekroner kunne forlange et minimum af dyrevelfærd, jeg ved godt, at det er en næsten umulig opgave, men så må vi som forbrugere begynde at sætte hælene i og sige, at når vi kan købe en kamsteg til 7,05 kr. pr. halve kilo , så er det dæl’me ikke en gris der har haft det godt. Lad os støtte op om økologien; Det er ikke sikkert, at det er det endegyldige mantra, men det er et skridt på vejen

  6. Leif Iversen

    Hvorfor ikke stoppe med at spise grisene? Om 3 uger bliver jeg 83 år og har levet vegetarisk/vegansk siden 1967. Det er jo forbrugerne, der bestemmer.

  7. Husk at økologerne er verdensmestre i døde smågrise. Hver tredje dør bl.a. mast ihjel under deres fede so-mor. Så meget for deres pis om dyrevelfærd.

  8. Pingback: Tre møgsager udfordrer landbrugets nye førstemand – kan han levere? | | Gylle.dk

  9. Pingback: Advarsel: Svinene dør atter som fluer på de danske svinefabrikker | Gylle.dk

  10. Pingback: EU drukner sig selv i billigt svinekød | Gylle.dk

  11. Pingback: Hold varmen og spar penge – smid et svin i halmfyret | Gylle.dk

Leave a Reply to Torben Aagesen Cancel reply