Virksomheder over hele verden markedsfører sig på planer om netto-nul udledning af CO2e, der er den samlende betegnelse for de gasser, der bidrager til drivhuseffekten. Men den grønne facade dækker over fortsatte udledninger af enorme mængder CO2e, der søges udlignet gennem køb af klimakreditter fra skov i det globale syd og håb om, at fremtidig teknologi kan redde os

Det skriver Mellemfolkeligt Samvirke i en analyse af Arla’s klimamål, der er udgivet i september 2021. Her kommer et uddrag:

Danske Arla er blandt de virksomheder, der forfølger et netto-nul mål i 2050. Denne analyse viser bl.a., at Arla skal bruge et skovareal svarende til Jylland syd for Limfjorden for at blive netto-nul udleder i 2030.

FN’s Klimapanel IPCC udkom 9. august med en ny rapport om klimaets tilstand, der er barsk læsning. De globale udledninger af drivhusgasser skal nedbringes markant i det kommende årti, hvis den globale temperaturstigning skal holdes under 1,5 grad, og de værste konsekvenser af klimakrisen skal afværges. Det er den målsætning, som verdens ledere satte sig for at indfri, da de underskrev Parisaftalen i 2015 og forpligtede sig til at nå netto-nul udledninger i 2050.

Frem mod klimatopmødet COP26 i november 2021 har mere end 900 globale virksomheder, herunder Shell, Arla og Danish Crown, proklameret, at de vil blive ’Net Zero’ i 2050 eller tidligere. Virksomhederne vil nå målet om netto-nul gennem en blanding af reduktion af udledninger – og forventninger til ny teknologi, der måske kan trække CO2 ud af atmosfæren, og køb af naturbaserede klimakreditter særligt fra skov.

Virksomhedernes vej frem mod 2050-målene fremstår ofte uklar og der mangler konkrete kortsigtede handlinger til at løse den akutte klimakrise. Inden for de næste ti år vil vi formentligt passere de 1,5 graders temperaturstigning.

Vi ser i dette notat på Arla, fordi virksomheden er mere transparent end de fleste andre i forhold til deres klimamål, og da de konkret køber klimakreditter, der angiveligt udligner udledninger fra dele af produktionen af mælk. Arlas mælkeproduktion er blot ét eksempel på en produktionsvirksomhed, hvor en markant reduktion i produktion og forbrug er nødvendig for at reducere CO2e2 udledningerne til et bæredygtigt niveau.

Mange andre selskaber står over for mindst lige så store udfordringer som Arla, men har taget mindre konkrete skridt.

Den svenske forbrugerombudsmand sagsøger Arla for ”netto nul” reklame

I dette notat fokuserer vi på klimakompensation gennem skovbevarelse og skovrejsning og den ændring af arealanvendelse, som det medfører, typisk i det globale syd, hvor de fleste klimakompensations projekter finder sted, fordi det er billigere at opkøbe land.

Det er dybt problematisk af flere grunde. Blandt andet fordi alle de store udledere af klimagasser som olieselskaber, kødproducenter, cementproducenter og mange andre skal bruge langt mere areal, end der er tilgængeligt på planeten for at nå i mål med deres netto-nul i 2050 gennem naturbaserede klimakreditter.

Dét alene underminerer troværdigheden af netto-nul målsætningerne og understreger behovet for at sikre egentlige reduktioner af udledningerne fra produktion og forbrug.

Skovbevarelse og skovrejsning er i sig selv positivt, hvis det foregår i tæt samspil med de mennesker, der bor i områderne. Ved at bevare gamle skove fastholdes biodiversitet og et CO2-lager, der muligvis ellers ville være blevet fældet.

Skovrejsning kan over årene optage CO2, men nye skove, og særligt produktionsskove, har ikke den samme biodiversitet som gamle skove. Dertil kommer, at klimakreditter fra det globale syd er en meget tvivlsom strategi, hvis det bliver en undskyldning for virksomhederne for ikke at foretage de nødvendige markante reduktioner i CO2e udledninger. Og hvis den overproduktion og det overforbrug, der finder sted i det globale nord og tilsammen driver klimaforandringerne, ikke adresseres. Der er alvorlige udfordringer med at sikre, at skovene ikke fældes eller brænder senere, sikre at skovbevarelse er additionel og ikke bare fører til afskovning andre steder, og omfanget af optaget af CO2 fra skove er ofte usikkert og varierer over tid.

Hvis fremgangsmåden for netto-nul udledning med køb af klimakreditter for Arla ØKO skal anvendes for Arla’s samlede produktion af 13,7 mia. kg. mælk i 2020, vil det kræve et samlet areal på 34.964 km2, svarende til at bevare og tilplante skov i hele Jylland og på Fyn at blive netto-nul udleder.

Det er en form for klimakolonialisme, hvis virksomhederne fra det globale nord ikke reelt reducerer udledningerne, men i stedet markedsfører urealistiske og falske løsninger på klimakrisen baseret på køb af klimakreditter fra arealer i det globale syd som kompensation for manglende handling. Virksomhederne og lande i det globale nord plukker de lavthængende og billigste frugter og tørrer løsningen på klimakrisen, som de har skabt, af på fattigere lande, der har et meget lille ansvar for klimakrisen.

Læs hele rapporten

Der er ikke noget alternativ til drastisk at reducere udledningerne fra animalsk landbrug, afbrænding af fossile brændstoffer og andre særligt klimabelastende aktiviteter. Det er nødvendigt også at indfange og lagre CO2 i skov og gennem andre teknologier. Men virksomheders køb af klimakreditter fra skov i det globale syd bliver mest et røgslør for ikke at tage de helt nødvendige skridt for at reducere egne udledninger og starte omlægningen til en bæredygtig produktion.

Mellemfolkeligt Samvirkes beregninger, baseret på Arla’s tilgang til klimakreditter, viser at:

  • En liter Arla ØKO mælk udleder 1,25 kg CO2e, hvilket kræver 2,3 m2 skov, hvis den skal klimakompenseres.
  • Hvis fremgangsmåden for netto-nul udledning med køb af klimakreditter for Arla ØKO skal anvendes for Arla’s samlede produktion af 13,7 mia. kg. mælk i 2020, vil det kræve et samlet areal på 34.964 km2, svarende til at bevare og tilplante skov i hele Jylland og på Fyn at blive netto-nul udleder.
  • I 2030 skal Arla bruge 24.475 km2 for at blive netto-nul udleder, svarende til at bevare og tilplante med skov i hele Jylland syd for Limfjorden. Det forudsætter, at Arla ikke øger sin produktion og lykkes med at reducere sine egentlige udledninger fra produktionen af mælk med 30% i 2030.
  • Hvis Arla skal kompensere sine CO2e udledninger i 2030 gennem klimakreditter fra skov, så vil virksomheden alene lægge beslag på 2,7% af et forsigtigt skøn af det globale, årlige potentiale for lagring af CO2 fra skovbaserede løsninger.

Kommentarer

  1. Det gør ikke noget at jeg kører 140 km.t på motorvejen, min nabo kører aldrig mere end 120 km.t.
    Samme moral.

  2. Holger Øster Mortensen

    Selv Landbrugsavisen skriver i dag om ARLAs falske klimaløfter

Leave a Reply to Holger Øster MortensenCancel reply