Sådan så budgettet ud i den kopi af ansøgningen, som Århus-forskerne indsendte til Aage V. Jensen Naturfond i 2017, efter at chefkonsulenten i AU Jura havde haft fingrene i den.

Da Aarhus Universitets chefkonsulent, cand. jur. Gry Bagger den 30. januar i år besvarede redaktionens begæring om aktindsigt i finansieringen af videnskabelig rapport nr. 460, havde konsulenten forårsaget at de enkelte poster i millionbudgettet var overstreget. Gry Bagger begrundede hemmeligholdelsen med disse ord:

”Du har blandt andet anmodet om aktindsigt i selve fondsansøgningen, og jeg vedhæfter denne som fil. Der er en enkelt udradering i filen, der dækker over projektets detaljerede prissætning, som undtages fra aktindsigt jfr. 1985-offentlighedsloven § 13 og 2013-offentlighedsloven § 33, under hensyn til beskyttelsen af instituttets økonomiske interesser, der ses at kunne lide skade, såfremt der gives offentlig indsigt i eksempelvis enkelte medarbejderes timepriser og overheadsatser.”

Den begrundelse fandt vi og vores juridiske rådgiver for uden lovhjemmel, bl.a. fordi der hverken figurerede timetal eller overheadvurderinger i budgettet. Dette meddelte vi AU Jura i mail 8. februar, hvor vi bl.a. skrev:

”Din begrundelse er næppe lovmedholdelig, da der intet oplyses i ansøgningen om timepriser/antal arbejdstimer eller overheadsatser. Du bedes uddybe og dokumentere baggrunden for dine overstregninger.”

Det hverken kunne eller ville chefkonsulenten, da hun allerede den 1. februar havde indset, at afgørelsen var forkert. Samme dag havde chefkonsulenten fremsendt en ny version af millionbudgettet, men denne gang uden overstregninger. Konsulenten fortæller dog intet om, hvem der har foretaget de ulovlige overstregninger, der må stå for hendes regning.

Den rene version kan læses nedenfor.

Bannerfoto: Keld Skytte Petersen

Her er den rene version af budgettet, som chefkonsulenten alligevel ikke kunne hemmeligholde.

Kommentarer

  1. Jan Stampe Nielsen

    Vældigt fint med afdækningen af en chefkonsulent og cand jur uformåenhed, hvilket efterhånden synes at være lig med en stilling på Århus Universitet. Det interessante kunne være at få at vide, om vedkommende får sin velfortjente afsked, eller om en forfremmelse venter?

  2. Brita Rasmussen

    Det kunne være interessant at se en budgetopfølgning, hvor man kan se, hvad de budgetterede forsker-udgifter – som så ikke er brugt – i stedet er blevet brugt til.

  3. Der må lugte lige så fælt på AU som hos svinebaronerne – det er ihvertfald de særeste ting der foregår begge steder – er der slet ingen instanser der skal holde øje med hvad der foregår?
    Tak for journalister ❤️

    • Brita Rasmussen

      Ja, man ta’r sig til hovedet over, hvor udygtigt det er!
      Også en STOR tak til journalister der gør deres arbejde!!! Selv en pandekage har to sider, men desværre er der – beklageligt – mange journalister, der kun ser på den ene side. Men tak til resten.

Leave a Reply to Wendie Cancel reply