”Det er hamrende stærkt, at de nye kostråd er kommet ud til danskerne”, mener landbrugsminister Rasmus Prehn. Om danskerne så følger dem, kan man kun gætte på, så længe ministeren ikke vil udlevere data. Foto: OPP

“To ud af tre danskere kender de nye kostråd”, men landbrugsministeren vil ikke udlevere undersøgelsen, der ligger til grund for denne påstand, til trods for at redaktionen for mere end en to uger siden begærede rapporten udleveret. De følgende påstande skal derfor betragtes som – netop påstande…

Spis planterigt, flere bælgfrugter og mindre kød. Sådan lyder nogle af hovedingredienserne i Danmarks nye kostråd, der blev lanceret 6. januar. Og noget tyder på, at de mere klimavenlige kostråd har indprentet sig hos mange danskere. Det hævder landbrugsminister Rasmus Prehn i en pressemeddelelse den 10. juli 2021

To ud af tre danskere har angiveligt svaret således i en undersøgelse fra Epinion, at de ”kender til kostrådene”. Blandt de danskere, der kender kostrådene, svarer 42 procent, at de ugentligt eller hver dag spiser mere planterigt og varieret, og 28 procent svarer, at de spiser mindre kød ugentligt eller hver dag.

Planterige måltider kan smage sindssygt godt, og jeg bliver inspireret på daglig basis til at lave mad med flere grøntsager, fisk og mindre kød. Det håber jeg også, at danskerne vil blive ved med, siger fødevareminister Rasmus Prehn. Pressefoto

– Det er hamrende stærkt, at de nye kostråd er kommet ud til danskerne, og at flere også følger dem. Det er godt for os selv, vores livrem og klimaet. Det betyder ikke, at man aldrig må spise kød. Jeg elsker selv en god bøf eller et saftigt stykke flæskesteg. Og det skal der være plads til. Men planterige måltider kan smage sindssygt godt, og jeg bliver inspireret på daglig basis til at lave mad med flere grøntsager, fisk og mindre kød. Det håber jeg også, at danskerne vil blive ved med, siger fødevareminister Rasmus Prehn.

Samtidig svarer 74 procent i undersøgelsen, at de at slukker tørsten i vand hver dag eller de fleste dage om ugen, og 55 procent svarer, at de spiser flere frugter og grønt hver dag eller de fleste dage om ugen.

Og det er fine tal, men fødevareministeren er også godt klar over, at det ikke er så let at ændre vaner, bare fordi der er kommet nogle nye anbefalinger:

– Kostrådene er fortsat nye, og jeg tager også selv små skridt hver eneste dag. Og der er ikke tale om løftede pegefingre. Men kostrådene viser, hvordan vi kan sammensætte vores måltider til gavn for vores egen og klodens sundhed. Og derfor er det ekstra vigtigt at huske os selv og hinanden på, at selv små skridt gør en forskel. Om så det er en ugentlig fiskedag eller en dag uden kød, tror Rasmus Prehn.

2.076 respondenter har deltaget i undersøgelsen, som fødevareministeriet dog ikke har ønsket at udlevere.

Tal fra undersøgelsen (oplyst af ministeren, men ikke verificeret af redaktionen):

  •     66 procent oplyser, at de har hørt om de nye officielle kostråd – heraf 70 procent af kvinderne og 61 procent af mændene.
  •     Blandt de danskere, der kender kostrådene, svarer 42 procent, at de spiser planterigt, varieret og ikke for meget “hver dag” eller “de fleste dage om ugen”.

Bannerfoto: Guide til en julefrokost, som man netop IKKE skal spise, ifølge landbrugsministeren

One Comment

  1. Jørn From

    Hvorfor udbetaler han så millioner i støtte til nye svinestalde?

Leave a Reply to Jørn From Cancel reply