– Forbud mod halekupering af grise uden dyrelægeerklæring

– Krav om minimum 1,2 m2 plads og 300 gram halm per gris over 70 kilo

– Krav om at pattegrise kan die hos soen til de er minimum syv uger gamle

Det er de tre hovedkrav i borgerforslaget “Bedre forhold for slagtegrise, der blev lanceret den 18. juli. Frem til 14. januar 2019 kan du støtte forslaget ved at skrive under!

Her er motiveringen for forslaget, som er stillet af en gruppe med Maja Baungaard Jensen som kontaktperson.

Vi har opbygget en del af vores velfærd på at eksportere grise, der har levet elendige liv.

Ovennævnte forbedringer bør være absolut minimum for svinebrug. Vi skal overholde EU’s forbud mod halekupering som hovedregel og det skal følges af mere plads, mere rodemateriale og længere dietid.

Den seneste EU kontrol konkluderer, at der sker ulovlig rutinemæssig halekupering af grise i Danmark – 97% af alle danske grise halekuperes, så det er ingen undtagelse.

I dag bruges halekupering som det primære forebyggende middel mod halebid.

Halebid er smertefuldt, et tegn på nedsat dyrevelfærd hos grisene og et økonomisk problem for landmanden.

Men halekupering er ikke en optimal løsning, da det også er smertefuldt for grisene.

I dag har slagtegrise krav på 0,65 m2 per 100 kg gris og får typisk ingen halm. De dårlige forhold stresser dyrene.

Også den tid grisene har hos soen, påvirker deres trang til halebid.

I dag skilles grisene fra søerne efter 4-5 uger i det konventionelle svinebrug. De er ikke færdige med at die, så deres suttetrang er stor. Desuden er deres immunforsvar er ikke færdigudviklet. Det øger behovet for antibiotika – med resistente bakterier til følge.

Halekupering er billigere end mere plads, mere rodemateriale og længere dietid.

Så længe lovgivningen ikke er strammere, vil grisene ikke få det bedre. Det betyder, at de bliver stressede, destruktive og syge.

Men burde det ikke være den danske forbruger, der vælger dyrevelfærd til med sine indkøb?

Af de 30 millioner slagtegrise, der produceres årligt i Danmark, ender kun 10% på det danske marked. Vi bør som storproducent af slagtegrise gå forrest for bedre dyrevelfærd.

Globalt vokser efterspørgslen på produkter med fokus på dyrevelfærd og vi har det største hjemmemarked for økologi i verden.

Vi bør satse på kvalitet fremfor kvantitet.

Hvad skal der til for at undgå halebid?
———————————————————————————–
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at risikoen for halebid er håndteret forsvarligt, hvis grisene har 1,2 m2 per dyr. I dag har slagtegrise krav på 0,65 m2 per 100 kg gris. Grisene ville være bedre tjent med mere plads, men undersøgelsen viser, at skal halekupering undgås (og det har vi en forpligtigelse til), så skal grisene have cirka dobbelt så meget plads, som de har idag, for at forekomsten af halebid er bragt på samme niveau som ved halekupering.

En anden undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at grise over 70 kg skal have over 300 g hel halm per gris per dag for at deres behov for rodemateriale er opfyldt. Hvis dyrene mangler stimuli, kan de omdirigere deres normale undersøgende adfærd mod de andre grise i stien, og særligt mod disses ører og haler. Graden af undersøgende adfærd omdirigeret mod stifæller blev i undersøgelsen benyttet som mål for i hvor høj grad miljøet tilgodeser grisenes behov for blandt andet beskæftigelses- og rodematerialer.
Undersøgelsen viste 1) et signifikant fald i andel af dyr med skader på halen ved tildeling af stigende halmmængder 2) en signifikant stigning i tilvækst ved tildeling af stigende halmmængder 3) signifikant færre grise med mavesår ved stigende halmmængder.

Forbuddet, der aldrig blev gennemført
———————————————————————————–
I dag halekuperes stort set alle danske grise (97%). Dette sker på trods af, at EU for 23 år siden nedlagde forbud mod at halekupere grise som hovedregel. I EU’s direktiv står der, at svineproducenterne kun må halekupere, hvis de oplever tilfælde af halebid og har forsøgt at gøre alt, hvad de kan for at undgå halebiddene på andre måder.

EU-Kommissionen har flere gange kritiseret Danmark, senest i februar 2018.

Fødevarestyrelsen har svaret kommissionen, at den vil styrke kontrollen, så svineproducenterne i højere grad skal kunne dokumentere, at det er nødvendigt for dem at halekupere.

Men Danmark har lovet EU forbedringer på området i 23 år og uden et egentligt forbud vil producenterne sigte efter den billigste løsning. Desuden bør færre halekuperinger følges af bedre dyrevelfærd som nævnt i dette forslag for, at grisene ikke bliver stressede, destruktive og syge.

Flere arbejdsgrupper nedsat under danske regeringer har foreslået forbud mod halekupering uden resultat.

I Sverige er forbuddet gennemført og flere svenske supermarkeder boykotter dansk svinekød på grund af manglende dyrevelfærd. Erfaringerne er, at halekupering er overflødig, når grisene får mere plads, bedre foder og pattegrisene får mere tid med soen. Så bliver grisene sundere, der skal anvendes mindre antibiotika og de bider ikke hinanden.

Danmark er på verdensplan det land med flest grise i forhold til befolkningens størrelse. 90% af kødet bliver eksporteret. Det kræver en indsats på europæisk plan at sikre hele grisehaler, men som storproducent bør vi gå forrest. EU stiller minimumskravene, vi bør leve op til, men når det ikke er sket de sidste 23 år, må lovgivningen ændres.

Vi skal sigte mod det voksende marked for kød af høj kvalitet fremfor blindt at gå efter den laveste kilopris.

Voksende marked for kød med dyrevelfærd
———————————————————————————–
Vi har i Danmark det største hjemmemarked for økologi i verden og efterspørgslen på særligt kødprodukter produceret med dyrevelfærd for øje stiger.

Også globalt vokser efterspørgslen på produkter, der er produceret med fokus på dyrevelfærd. Eksporten af økologiske fødevarer er mere end fordoblet siden 2012. Landbrug og Fødevarer forventer en stigning i økologieksporten på 10% om året frem mod 2020 særligt indenfor mejeri- og kødprodukter.

Gennemføres forslaget vil det blive relativt mere rentabelt at omlægge til økologisk svinebrug. Økologisk svinebrug giver grisene bedre forhold end efterspurgt med dette forslag.

Længere dietid giver mindre behov for antibiotika
———————————————————————————–
Alle der har været i kontakt med sundhedsvæsenet de sidste år har skullet svare på, om de har været udsat for potentiel MRSA smitte.

En længere dieperiode vil nedsætte nødvendigheden af at anvende antibiotika, der giver resistente bakterier.

Maja Baungaard Jensen.

I det konventionelle svinebrug går pattegrisene 4-5 uger sammen med soen. I det økologiske svinebrug går pattegrisene minimum 7 uger sammen med soen.

En undersøgelse fra Fødevarestyrelsen viser, at ikke-økologiske pattegrise får mere end 20 gange så meget antibiotika som økologiske pattegrise. Denne højere dosis skyldes primært, at de ikke-økologiske pattegrise bliver taget fra soen inden deres immunforsvar er modent til det.

Kontaktperson:
Maja Baungaard Jensen
E-mail: mabajen@hotmail.com

Støt borgerforslaget – her er adressen

Comments are closed.