Regulering i skarvkolonierne kaldes det, når det offentlige dræber æg og unger i et ørkesløst forsøg på at begrænse bestanden. “Reguleringen” omfattede i 2021 i alt 3.999 skarvreder, svarende til ca. 12,9 % af bestanden. Foto: Jacob Serup (i rapporten)

I 2021 blev skarv-bestanden opgjort til 4,6 %  mindre end året før. Omkring det nordlige Kattegat var der en tilbagegang på godt 18 %, mens der omkring Smålandsfarvandet var en tilbagegang på knap 13,5 %. Den voksende bestand af havørne i Danmark hærger en del af skarvkolonierne og bidrager til tilbagegangen

Årets rapport fra DCE på Aarhus Universitet præsenterer resultaterne af optællingen af de danske skarvkolonier i 2021 og beskriver udviklingen i forhold til tidligere år, både på landsplan og regionalt. Desuden beskrives omfanget af forvaltende tiltag i kolonierne, dvs. ødelæggelse af æg og beskydning af fuglene.

Sådan har bestanden udviklet sig siden 1975. Figur fra rapporten

Den danske ynglebestand af skarv blev i 2021 opgjort til 31.032 par. Dette svarer til en tilbagegang på 4,6 % i forhold til året før. Siden 2014 har den danske bestand været stabil på mellem ca. 30.500 og 33.200 par. Størrelsen af skarvbestanden har i denne periode svaret til ca. 80 % af det antal, der ynglede i landet, da bestanden kulminerede i årene omkring 2000.

I to regioner var der større ændringer i antallet af ynglende skarver fra 2020 til 2021. Omkring det nordlige Kattegat var der en tilbagegang på godt 700 reder, svarende til 18 %, mens der omkring Smålandsfarvandet var en tilbagegang på knap 1.200 reder, svarende til 13,5 %. I alle øvrige regioner var ændringerne på højst nogle få hundrede reder.

I 2020 blev der fundet mange nye skarvkolonier, men en del af disse forsvandt igen i 2021. Samlet set blev der i 2021 fundet ynglende skarver på 83 lokaliteter mod 91 året før. Der var 4 nye ynglelokaliteter i forhold til 2020, mens skarverne forsvandt fra 12 lokaliteter.

Her finder du skarvens kolonier i Danmark 2020. Grafik fra rapporten

Der var i alt 8 kolonier med over 1.000 reder i 2021. Landets største koloni var fortsat Stavns Fjord på Samsø (2.428 reder), mens den næststørste var Svanegrunden nord for Endelave (1.547 reder).

I mange kolonier konstateres eller formodes det, at havørne påvirker skarverne. Det gør de bl.a. ved at tage unger og ved at skræmme de ynglende skarver væk fra rederne, så krager og måger kan tage æg og små unger. Direkte observationer af dette er relativt sjældne, men en del steder formodes det, at forekomst af havørne er hovedforklaringen bag reduceret ynglesucces og forsinkelse af ynglesæsonen.

Her kan du læse hele rapporten

Forvaltende tiltag (regulering) i skarvkolonier omfattede i 2021 i alt 3.999 skarvreder, svarende til ca. 12,9 % af bestanden. Der blev foretaget regulering i 18 kolonier. I dette tal er ikke medregnet kolonier, hvor der er foretaget beskydning af skarver ved kolonien. I 12 af kolonierne foretog Naturstyrelsen selv reguleringen, mens den blev udført af private lodsejere eller andre i 6 kolonier. Omfanget af regulering har ligget på nogenlunde samme niveau i perioden 2016-2021, men var væsentligt lavere i årene før (2010-2015). I 2021 bestod reguleringstiltagene primært i oliering af æg (3.577 reder) og fjernelse af reder (419 reder.

Her følger nogle af resultaterne i summarisk form:

Bestandens størrelse og udvikling:

  • Der blev talt i alt 31.032 reder, svarende til en tilbagegang på 4,6 % i forhold til 2020.
  • Ynglebestanden har været relativt stabil i årene 2014-2021 med mellem ca. 30.500 og 33.200 par.
  • Det nuværende bestandsniveau er ca. 20 % lavere, end da bestanden kulminerede i årene 1996-2005.
  • De største regionale ændringer i skarvbestanden i 2021 var tilbagegange på ca. 700 reder i det nordlige Kattegat og på ca. 1.200 reder i Smålandsfarvandet. I de øvrige regioner var der kun mindre ændringer.

Kolonierne og effekter af havørn:

  • Der blev registreret i alt 83 skarvkolonier, hvilket er 8 færre end i 2020 (hvor der blev registreret det hidtil højeste antal kolonier hidtil i Danmark).
  • Der blev i 2021 fundet 4 nye kolonier, mens 12 ynglelokaliteter blev forladt.
  • Landets største koloni var igen Stavns Fjord med 2.428 reder.
  • I alt var der 8 kolonier med over 1.000 reder.
  • Den stigende bestand af havørne i Danmark påvirker en del af skarvkolonierne, fx i form af forsinkelse af ynglesæsonen og nedsat ynglesucces.

Forvaltning:

  • Der blev foretaget forvaltende tiltag (regulering) i 18 kolonier.
  • De forvaltende tiltag omfattede i alt 3.999 skarvreder, svarende til ca. 12,9 % af bestanden.
  • Antallet af reder udsat for indgreb var på niveau med 2016-2020, men i perioden 2010-2015 var antallet af regulerede reder væsentligt lavere.

Bannerfoto fra Brændegård Sø på Sydfyn. Foto: Erik Thomsen

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Personligt er skarven en fugl jeg godt kan undvære, jeg har set skaden de gør på dels fiskeyngel, men også de træer de bygger rede i. Så enhver nedgang hilser jeg velkommen, især når der så er tale om fremgang blandt havørne. Og for en ordens skyld – jeg ved godt at skarven også er begyndt at bygge rede på jorden.

  2. Jens Fisker

    jeg jender ingen jægere vis pegefinger ikke klør, når en skarv er indenfor skudvidde På Anholt, hvor jeg, bor er de begyndt at ruge i Ørkenen på små røde sandtuer – som de bygger op fra sandgrunden – således at rederne ligger en 20 – 30 cm over jorden – der er masser af små issinger nok til at føde dem – men ingen høje træer

  3. Klaus hermansen

    Ja Torben Nogle kunne måske undvære mennesket og alt den skade de gør Over 90% af skarvens føde er det vi kalder skidtfisk vh Klaus hermansen

  4. Fiskeren ved Stigsnæs og Bisserup er lagt op. Ingen fisk at fange og nok heller ikke fisk til skarven. Man renser giftig jord på Stigsnæs
    fraNorge (boreplatforme) med tilladelse fra Slagelse kommune. Biblen tilsiger os at vi skal herske over fisk, fugle og alt dyreliv og kryb på jorden. Hvem er krybet?

Skriv en kommentar