Ederfugl han. Danske jægere kunne sidste år skyde 22.554 ederfugle, til trods for at miljøministeriet i december 2019 indberettede til EU, at ynglebestanden har været faldende siden 1980! Ederfuglen burde være jagtfredet efter den Vandfugleaftale, som Danmark har tilsluttet sig. Foto Palle Sørensen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

KOMMENTAR  Det virker på mig som om, ministeriet pr. automatik forsøger at tolke regler og aftaler på jagtområdet på en sådan måde, at de falder ud til fordel for jægerne og ikke for biodiversiteten. Det er trist, for jagten har en betydning for en række arter, samtidigt med at indgreb overfor jagten er nemt og omkostningsfrit.

Der er problemer på følgende områder: Jagtloven, Fuglebeskyttelsesdirektivet, Vandfugleaftalen(AEWA), marine Fuglebeskyttelsesområder, FNs Verdensmål og den globale rødliste.

Det har jeg gennem det seneste år skrevet følgende om her på Gylle.dk.

  1. De ansvarlige for den danske biodiversitet optræder uansvarligt
  2. Åbent brev til miljøminister Lea Wermelin
  3. Miljøministeren bør ikke accepterer, at fuglebestande går tilbage
  4. Tiden er løbet fra Vildtforvaltningsrådet – det bør nedlægges
  5. Jægerne har ret til at skyde alt, der kan bevæge sig
  6. Vildtforvaltningsrådet bør nedlægges
  7. Behov for et nyt rådgivende vildtforvaltningsråd, der beskytter landets biodiversitet og ikke kun jagtinteresser
  8. Den danske Rødliste er malet grøn
  9. Regeringen snød verdenssamfundet!
  10. Vil den nye regering også svigte FNs Verdensmål?

Mit seneste indlæg, der kommer efter denne kommentar, beskriver hændelsesforløbet efter 2018 for Vandfugleaftalen, og hvad der efterfølgende er sket her i landet.

Biolog Søren Wium-Andersen

Det er for mig uforståeligt, at Vildtforvaltningsrådet (VFR’s) tre grønne organisationer, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse ikke har gjort opmærksom på den Vandfugleaftale (AEWA), som Danmark tiltrådte i 1998. Organisationerne skylder os en forklaring på, hvorfor de i VFR har siddet og købslået om en tiltrængt fredning af ederfuglen. For fredningen af ederfuglen var allerede afgjort i et andet forum – AEWA, da der ikke er udarbejdet en international handlingsplan for arten. Danmark er forpligtet til at følge Vandfugleaftalen.

Sidder man i et rådgivende ministerielt udvalg, har man efter min opfattelse en forpligtelse til at kende området i detaljer. I denne sag ved jeg ikke, om det er passivitet eller manglende kendskab til lovene hos de tre organisationer, der har bistået jægerne i at få en lovgivning, der har muliggjort, at der i 2019 blev skudt 22.554 ederfugle, mens et lignende antal vil bliver skudt i år. Og dette på trods af, at ynglebestanden har været faldende siden 1980 ifølge regeringens artikel 12 indberetning til EU i december 2019.

Endnu mere bemærkelsesværdigt finder jeg det, at embedsværket ikke oplyste ministeren om, at jagt på ederfugl er i direkte strid med Vandfugleaftalen, da ministeriet modtog indstillingen om fortsat jagt på ederfuglehanner fra VFR. En aktindsigt fra den 2. november 2020 viser, at ministeriet herudover også har undladt at oplyse AEWA om, at Danmark ikke gennemførte den stramning af jagtloven for ederfuglens vedkommende, som ministeriet stillede AEWA i udsigt i et brev den 4. marts 2019. Forundringen over embedsværkets passivitet bliver ikke mindre af, at ministeriet var repræsenteret på det møde i Durban i 2018, hvor Vandfugleaftalens partnere bestemte, at ederfuglen skulle jagtfredes inden 90 dage.

Den danske biodiversitet har det elendigt. Der er behov for, at jagtområdet henlægges under en ny biodiversitets/naturbeskyttelseslov og at det fremover bliver et kompetent biodiversitetsråd, der skal rådgive ministeren

Nedenstående indlæg er fra Altinget den 20. november 2020, dog ikke det tredje sidste afsnit.


Dansk konventionsbrud på AEWA – også benævnt Vandfugleaftalen

af biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød

Danske jægeres jagt på ederfugl er konventionsstridig

AEWA- eller Vandfugleaftalen, som den benævnes i dansk lovgivning, har til opgave at beskytte Afrikanske – Eurasiske migrerende vandfugle. Aftalen blev vedtaget af Folketinget i 1998.

I følge aftalen må der ikke drives jagt på arter, der er opført på Vandfugleaftalens liste B, dersom der ikke foreligger en international handlingsplan for arten. Listerne justeres med jævne mellemrum og i 2018 kom ederfuglen på liste B. Der er ikke udarbejdet en handlingsplan for arten, hvorfor Danmark er forpligtet til at beskytte arten indenfor 90 dage. Aftalen levner plads til, at de lande, som har tiltrådt aftalen, kan udsættes deres beskyttelsesforanstaltninger, hvilket Danmark benyttede sig af. Hvorfor ministeriet i marts 2019 i et brev til AEWA-sekretariatet i Holland anmodede om en udsættelse af en ændring af jagtloven for ederfuglens vedkommende, da det var planlagt at ændre jagttiderne i 2020.

At forskere på Århus Universitet anser jagt på ederfugl som værende bæredygtig, er forbløffende, mener skribenten. For jagt på arter, der er i tilbagegang, er ifølge AEWA MOP 7 aftalen ikke bæredygtig.

Derfor kunne jagten på ederfuglene fortsætte. Parallelt med, at der blev skudt 22.554 ederfugle alene i 2019, blev et ophør af jagt på ederfugl drøftet i Vildtforvaltningsrådet(VFR). Som baggrund for forhandlingerne havde Århus Universitet udarbejdet en indstilling til VFR. Af den fremgår det, at der ikke må være jagt på ederfugl. Men det anføres samtidigt, at jagt på ederfugl er bæredygtig. Dette sker på trods af, at Århus Universitet få måneder efter oplyser, at bestanden af ederfugl er i tilbagegang på såvel kort som lang sigt i EU indberet­ningen ”Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2019. Artikel 12 -rapportering til Fug­lebeskyttelsesdirektivet”. At Århus Universitet anser jagt på ederfugl som værende bæredygtig, er forbløffende, for jagt på arter, der er i tilbagegang, er ifølge AEWA MOP 7 aftalen ikke bæredygtig. Resultatet bliver, at et enigt VFR indstiller til ministeren, at der fortsat kan drives jagt på ederfugle hanner, selvom denne jagt er i direkte strid med konventionen. Jagten på ederfuglehanner fortsætter derfor, da den nye jagttidsbekendtgørelse i juni 2020 ikke ændrede jagttiden på ederfugl.

Hvis miljøminister Lea Wermelin ønsker at fremme biodiversiteten, så bør hun frede ederfuglen snarest muligt, mener skribenten. Foto: MIljøministeriet

Embedsværket burde have oplyst ministeren om, at jagt på ederfugl er konventionsstridig, da der ikke foreligger en international handlingsplan for ederfugl. En aktindsigt fra den 2. november 2020 viser, at ministeriet ikke har oplyst AEWA om, at Danmark ikke gennemførte den stramning af jagtloven for ederfuglens vedkommende, som ministeriet stillede AEWA i udsigt i sit brev fra den 4. marts 2019.

Miljøministeren bør af hensyn til biodiversiteten tage afstand fra, at hendes ministerie gang på gang udnytter reservationsbestemmelserne på grund af et bureaukratisk dansk system for at bevare jagtretten på en truet art en eller to sæsoner mere. Systemet bør ændres af hensyn til den vigende biodiversitet, således at der kan komme en hurtigere reaktion på ændringerne af jagttiderne for truede fugle.

Hvis ministeren ønsker at fremme biodiversiteten, så bør hun frede ederfuglen snarest muligt. Det er virkeligt en lavthængende frugt, der her kan plukkes – helt omkostningsfrit – samtidigt med at Danmark så vil leve op til Vandfugleaftalen. Sker det, vil landet leve op til nogle af de forpligtelser, som det har påtaget sig for at fremme biodiversiteten.

One Comment

  1. Ivar Dahlmann Olsen

    Hvis jagten på måger blev udvidet, ville langt mere andefugleyngel overleve! Argumentet for at indskrænke mågejagten var at mågerne blot blev brugt som “skydefugle”, men mågeunger er en lækker spise!

Leave a Reply to Ivar Dahlmann Olsen Cancel reply