Biogasanlæg. Foto: Wikipedia

Af Holger Øster Mortensen

KOMMENTAR  Midt i den værste energikrise i årtier er der for alvor kommet vind i sejlene for tilhængere af biogas produceret på især produkter fra landbruget. Hvis der lukkes ned for russisk gas til Danmark, kommer 400.000 husejere samt mange virksomheder i svare problemer.

Problemet med biogas er bare, at det er uhyre kostbart at producere. Ikke mindst dyrt for miljøet. Biogas fjerner nemlig ikke CO2 fra landbruget og miljøet. Tværtimod omdannes planteaffald og gylle straks til cirka 50 procent CO2 og 50 procent CH4 (metan). CH4 er cirka 80 gange større drivhusgas end CO2. Også under forbrænding i fjernvarmeværker og motorer slipper metan ud.

”Ved at satse stort på biogas, bliver vi i årtier fremover fastlåst til en enorm svineproduktion. Ingen biogas uden gylle”

Fhv. fødevareminister og svineavler Henrik Høgh er en varm fortaler for den statsstøttede biogas. Pressefoto fra 2017

En af de store bannerførere for mere biogas er tidligere Fødevareminister Henrik Høegh – formand for Biogas Danmark. Allerede som landbrugsminister i 2011 plæderede Høegh for mere biogas. Men med store subsidier – naturligvis. Som landmand og svineavler har Henrik Høegh selv produceret enorme mængder gylle. Han har også dyrket store mængder sukkerroer til sukkerfabrikkerne.

Nordzucker i Nakskov. Privatfoto

I dag findes kun to sukkerfabrikker tilbage – nemlig i Nakskov og Nykøbing. Begge ejet af tyske Nordzucker. Som en del af den grønne omstilling skal disse storslugende energikæmper fremover fyre med naturgas. Og da denne energikilde allerede er en mangelvare, regner Henrik Høegh med at naturgas kan erstattes med biogas. En stor gasrørledning betalt af det offentlige er ved at blive bygget fra Sjælland til Lolland-Falster.

Vi skal slet ikke producere sukker i Danmark. Vores sukkerproduktion er stærkt subsidieret. Dyrk i stedet sukker i lande, hvor man kan dyrke sukkerrør.

Ved at satse stort på biogas, bliver vi i årtier fremover fastlåst til en enorm svineproduktion. Ingen biogas uden gylle. Svineavlerne udfører så at sige baglænsregning for at producere biogas. Biogas er ikke en del af fremtidens energiforsyning.

Bannerfoto: Biogasanlæg på Bornholm. Foto: Holger Øster Mortensen

Kommentarer

  1. Allan Olse

    Kun Grønne Planter er CO2 neutrale eller bedre….
    Alt andet lukker CO2 UD..

  2. Aage Juhl Jørgensen

    Har let eller andet sted læst, at methans negative effekt opvejes af, at det er mere nedbrydeligt i atmosfæren end CO2.
    Argumenter blev bragt på bane i refleksioner omkring bøvseriet fra kvæg: fastholdes antal dyr er methan-niveauet også konstant. Erindrer foredrag i 90erne hvor Foulum-forsøg viste meget stor variation i kvægs foderoptag ift ydelse/tilvækst. Det indgår i avlsarbejdet, fortalte man.

  3. Pingback: Biogas baseret på svinegylle er en katastrofe – økonomisk, miljø- og klimamæssigt | Gylle.dk

Leave a Reply to Aage Juhl Jørgensen Cancel reply