Sprøjtning af mark og grøft ved Bodilsker, oktober 2016. Læserfoto. Fotografens navn er redaktionen bekendt.

Artiklen ”Svineri med Roundup på solskinsøen” fra den 11. maj i år har vakt så stor opmærksomhed, at Bornholms Tidende valgte at bruge hele to sider på et opslag om den landmand, der havde sprøjte grøftekanterne ihjel. Overfor avisen bedyrede han, at der var tale om en ”enlig svale”, og at han i 99,999 % af alle tilfælde holder sine sprøjtegifte inde på sin egen mark.

Citat fra artiklen i Bornholm Tidende hvor den sprøjteglade landmand bedyrer sin uskyld.

Bornholms Landboforening udsendte 14. maj en pressemeddelelse, hvor man støttede den uheldige sprøjtefører og erklærede, at ”mange landmænd er derfor også rigtigt ærgerlige over historien med de nedvisnede grøftekanter, en historie der startede som et læserbrev og så nåede forsiden af Tidende i går. Det er et helt unødvendigt slag mod landbrugets image og tegner slet ikke et retvisende billede af det bornholmske landbrug.”

Imidlertid er det et åbent spørgsmål, om landboforeningens påstand er korrekt. En læser har sendt redaktionen et billede fra Bodilsker (se ovenfor), der viser en landmand, der fuldt bevidst sprøjter både mark og grøftekant. Billedet er fra 2016, så noget tyder på, at det simpelthen har været god landmandspraksis i mange år på Bornholm at sprøjte både mark og grøft, selvom netop grøfterne er det offentliges ejendom.

Kommentarer

  1. John Tengstedt

    Der skal efterhånden uendeligt meget til før ordet BONDEKNOLD forsvinder fra det danske sprog.😡

  2. Pingback: Jyske billeder: Sprøjteskader fra vest til øst | Gylle.dk

Leave a Reply to John Tengstedt Cancel reply