Udbytningen af migrantarbejdere beskrives som et system af ”organiseret uansvarlighed” i en ”mafiøs sump af massiv misbrug af indlejede firmaer og vikararbejde”. Denne sump støttes af CDU/CSU, hvad der gør dem til medskyldige slaveholdere. ”Ikke at tage parti for ofrene er ikke værdigt for et kristeligt folkeparti,” siger præsten Peter Kossen., der foranstaltede en enmandsdemo foran CDU-hovedkvarteret i Berlin. Parolen lyder: ”Forbud mod indlejet arbejde OG vikararbejde. Nej til huller i arbejderbeskyttelsen”.

John Graversgaard skriver den 17. november 2020:

Danish Crowns sult efter billig og uorganiseret arbejdskraft har vi set før. Den kender ingen grænser, og i Tyskland har Danish Crown taget godt for sig af retterne.

Men en gruppe rumænske slagteriarbejdere på slagteriet i Oldenburg (Essen) fik nok. De sagde nej til at blive vikarer uden rettigheder og aktionerede for kravet om at blive fastansat – og vandt. Først da Danish Crown skriftligt havde forsikret dem fastansættelse fra 1. jan 2021, gik de tilbage til arbejdet.  Det er omtalt i avisen Oldenburger Münsterland den 16. november 2020.

John Graversagaard

Mange havde arbejdet i 10 år på slagteriet som ansatte i indlejede firmaer, også kaldet Werkverträge. Det er hårdt arbejde i mange timer hver dag og som vi har beskrevet i tidligere artikler som ”moderne slavearbejde”.

Fagforeninger og ikke mindst præsten Peter Kossen har taget kampen op mod den nedbrydning af mennesker både fysisk og psykisk, som finder sted i de tyske slagterier.  Også kaldet ”Tönnies-systemet” opkaldt efter den tyske slagterikoncern Tönnies, og et system som også Danish Crown anvender i Tyskland.

Den tyske regering har efter store corona-udbrud i slagterierne varslet et forbud mod brug af indlejede firmaer i slagterierne, fra 1. jan 2021 og forbud mod vikararbejde fra 1. apr. 2021. En udvikling som mange har kæmpet for i årevis, og som de mange migrantarbejdere selvfølgelig har set frem til.

Men nej. Det kom derfor som et slag i ansigtet, da Danish Crown i stedet gav dem et ”tilbud” om at blive overført til et vikarfirma.

Det ville betyde, at de ikke kunne være sikre på arbejde og skulle starte forfra med prøvetid. Det drejede sig om cirka 160 arbejdere, 60 havde ikke turde lade være med at underskrive, men de øvrige cirka 100 arbejdere sagde nej til at skifte til et vikarfirma. De ville fastansættes.

Demonstration i Oldenburg, Essen, ved Danish Crowns storslagteri. Foto: Heinrich Kaiser

Forretningsføreren hos Danish Crown henviste til, at det blot var en overgangsløsning, også for at sikre deres boligforhold, Samt at man 100 % ville stoppe med brug af indlejede firmaer. Men dette står i modsætning til, at de fleste har deres egne private boliger. Arbejderne frygter, at de vil blive snydt og reduceret til løse vikarer uden rettigheder, som kan flyttes og fyres fra dag til dag.

Men i den tyske forbundsdag har CDU/CSU trukket deres støtte til lovforslaget uden tvivl efter pres fra kødindustrien og bilindustrien som i stort omfang bruger dette system med billig og underkuet arbejdskraft.

Den tyske regering har efter store corona-udbrud i slagterierne varslet et forbud mod brug af indlejede firmaer i slagterierne, fra den 1. januar 2021 og forbud mod vikararbejde fra den 1. april 2021. En udvikling som mange har kæmpet for i årevis, og som de mange migrantarbejdere selvfølgelig har set frem til. Foto: Unsplash

Dette har udløst raseri og protester, og præsten Peter Kossen har været i Berlin og demonstreret foran CDUs partihovedkvarter. Med parolen: ”Forbud mod indlejet arbejde OG vikararbejde. Nej til huller i arbejderbeskyttelsen”.

Peter Kossen peger i en pressemeddelelse på, at CDU/CSU forsøger at forsinke og udvande den skrigende nødvendige regulering af arbejdsforholdene i kødindustrien med det formål at gøre den virkningsløs. Corona-epidemien har skærpet bevidstheden om de mænd og kvinder, som slides ned af hårdt arbejde og derefter smides væk, som var det maskinskrot.

Udbytningen af migrantarbejdere har i årevis ”kørt under radaren” uden kontrol fra myndighederne. Et system af ”organiseret uansvarlighed” i en ”mafiøs sump af massiv misbrug af indlejede firmaer og vikararbejde” skal stoppes med lovgivning. Men denne sump støttes af CDU/CSU, hvad der gør dem til medskyldige slaveholdere. ”Ikke at tage parti for ofrene er ikke værdigt for et kristeligt folkeparti,” siger Kossen.

Bannerfoto: Unsplash

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Føj – og det samme spil køres af pamperne i Danmark.
    https://finans.dk/erhverv/ECE12570024/pengene-vaelter-ind-danish-crown-sender-bonus-paa-16-mia-kr-ud-til-ejerne/?ctxref=ext
    Som om det løser de problemer de volder.

  2. Bønder har alle dage udnyttet fattige arbejdere i deres umættelige griskhed efter “pæng”

  3. Det er ret uhyggeligt at en industri kan få lov til at udnytte mennesker på den måde.

Leave a Reply to Rene Dahl Cancel reply