Sangen er en sansemættet hyldest til den lyse sommernat. Digteren Thøger Larsen registrerer de duft-, syns- og lydindtryk, som hører sommeren til, og som tilsammen udgør sommerens mirakel. Sangens popularitet har fået mange komponister til at tage udfordringen op, men vi synger den stadig i Oluf Rings udgave fra 1922.

Sådan beskrives denne midsommersang på hjemmesiden højskolesangbogen.dk

En lejlighedssang skrevet på opfordring af Jeppe Aakjær

Thøger Larsens hyldest til den lyse sommernat er egentlig en lejlighedssang skrevet på digtervennen Jeppe Aakjærs opfordring. Sangen skulle bruges ved et sommermøde i juli 1914 på Aakjærs gård Jenle i Salling. Men teksten blev så vellykket, at Thøger Larsen besluttede at indlemme den i digtsamlingen Slægternes Træ, som udkom samme år. Digtet fik titlen Den danske Sommer.

Thøger Larsen tager udgangspunkt i nuet

Sangen rummer en rig mosaik af stemningsmættede sansninger, registreringer af duft-, syns- og lydindtryk som hører sommeren til. Thøger Larsen tager udgangspunkt i nuet: Den blundende lyse nat – natten som ikke selv kan gå til ro, men så at sige sover med halvåbne øjne. I denne magisk slørede sommernat er det naturligt nok høresansen, der skærpes: Man hører gøgen kukke og det omkransende hav lulle landet i søvn. I vers 2 vågner Danmark op, og resten af sangen er en billedserie i glimt af den danske flora og fauna med en karakteristik af det danske sommervejr: ”Byger, som går og kommer, –/ det er den danske sommer”.

Opmærksomheden drejes mod mennesket

I sidste vers drejes opmærksomheden mod mennesket – eller rettere kvinden: ”Pigernes latter og lyse hår”, før sangen munder ud i en tilbagevenden til den lyse nat: udgangspunktet for lovprisningen af sommeren.

Redaktionen har bedt fotograf Kirsten Jutta Aarestrup om at dykke ned i sit arkiv og illustrere de enkelte vers.

  1. Danmark, nu blunder den lyse nat

bag ved din seng, når du sover.

Gøgen kukker i skov og krat,

Vesterhavet og Kattegat

synger, imens det dugger,

sagte som sang ved vugger.

  1. Danmark, du vågner med søer blå,

mætte som moderøjne.

Alt, hvad i dine arme lå,

lader du solen skinne på,

ser, hvor det yppigt glider

frem af forgangne tider.

  1. Lærker, som hopped af æg i vår,

svinder i himlens stråler.

Tonerne ned med lyset går,

samme sang som i tusind år.

Lykken fra glemte gruber

klinger af unge struber.

  1. Hyldene dufter i stuen ind

ude fra Danmarks haver.

Kornet modnes i sommervind.

Hanegal over lyse sind

stiger bag gavl og grene,

hvæsset som kniv mod stene.

  1. Køer og heste og får på græs

hen over brede agre,

åbne lader for fulde læs,

sejl, som stryger om klint og næs,

byger, som går og kommer, –

det er den danske sommer.

  1. Pigernes latter og lyse hår,

leg, som får aldrig ende,

øjnene blå som vand i vår –

mildt om et evigt Danmark spår,

sol over grønne sletter,

lykke og lyse nætter.

Hør sangen med DR Pigekoret

Kommentarer

  1. Annette Rosenmunthe

    Dygtig fotograf! Er hun i familie med digteren Emil Aarestrup, for hvem der netop er åbnet en fantastisk Digterrute i Nysted?

  2. Holger Øster Mortensen

    Dejlig sang Thøger der har forfattet – lyse pi´ r eller ej. Og gøgen kukker lidt endnu…

Leave a Reply to Holger Øster Mortensen Cancel reply