Stigende eksport af økologisk mælkepulver og modermælkserstatninger til den fremvoksende middelklasse i fjerne lande som Indonesien får danske økologer til at ligne deres konventionelle kolleger til forveksling. Foto: Motrek Bali/Unsplash

Importen af økologiske fødevarer nåede nye højder i 2019 med en stigning på 9 pct. til 4,8 mia. kr., mens eksporten af danske økologiske varer blot voksede med fire pct. i forhold til året før trods eksportstøtte

Danske landmænd forsvarer ofte deres valg af afgrøder med udsagnet ”vi producerer blot, hvad kunderne ønsker”, men det synes ikke at være tilfældet, når det gælder økologiske fødevarer inden for frugt og grønt, sukker og foderstoffer. I de seneste seks år er importen af økologiske varer bare vokset og vokset, mens eksporten halter bagefter.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening den 8. december 2020.

Finans har opfanget den stigende afstand mellem eksport og import, når det gælder de økologiske producenter.

Årsopgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at danske økologer i 2019 eksporterede for 3.026.884 mia. kr., i modsætning til en import for 4.820.394 mia. kr. Siden 2014 er afstanden mellem de to beløb vokset hvert eneste år, hvilket understreger de danske økologers manglende lyst til at levere til hjemmemarkedets stigende efterspørgsel. De store stigninger i importen ligger inden for frugt og grønt, sukker og foderstoffer.

Det er især økologisk frugt og grøntsager, de danske producenter ikke kan levere. Pressefoto fra Coop

Mælkeerstatning til Indonesien

Hvad angår eksporten, er det særligt kategorien ”andre næringsmidler”, som bl.a. omfatter mælkepulver og modermælkserstatning, der er den store højdespringer med en stigning på 52 pct. til 503 mio.kr. Væksten skyldes øget afsætning til et helt nyt marked i Indonesien, samt store stigninger på eksisterende markeder i Kina, USA, Saudi Arabien og Forenede Arabiske Emirater.

Samlet set er det mejeriprodukter, æg og andre næringsmidler, der fortsat er de største eksportvarer, som udgør hele 56 pct. af den samlede økologiske eksport.

”Det er glædeligt at døren er sparket ind til nye fjerne markeder. Det viser, at danske virksomheder og dansk økologi kan noget helt unikt. Vi leverer en kombination af høj fødevaresikkerhed og økologi, og så har danske virksomheder en lang tradition og er kendt for at udvikle og eksportere økologiske kvalitetsprodukter,” hævder Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.

Bundgård nævner ikke problemet med den CO2-belastende langvejs transport, som ellers er en af økologiens mærkesager. Et land som Indonesien ligger 11.000 kilometer fra Danmark i lige linje.

Bæredygtigt med eksport til Asien?

Markedschef Pernille Bundgård, Økologisk Landsforening

Tallene fra Danmarks Statistisk viser et mindre fald i eksporten til de nære markeder. Både i Sverige og i Frankrig ligger faldet på ca. 12 pct., mens Tyskland stagnerer. Det er et udtryk for, at de nære markeder er blevet mere selvforsynende og øger det økologiske landbrugsareal i takt med en stigende efterspørgsel på økologiske fødevarer i hele Europa.

”Set ud fra et bæredygtighedsperspektiv er det glædeligt nyt, for det skyldes, at der er kommet godt gang i produktionen af økologiske fødevarer over hele Europa. Og for danske virksomheder betyder den øgede eksport til Asien, at det mere end kompenserer for faldet på de nære markeder og åbner for en større og stærkere portefølje i fremtiden,” siger hun og fortsætter:

”Vi ser et stort potentiale for dansk økologi i de kommende år. Udviklingen går i retning af et bredere sortiment og flere nicheprodukter fx inden for drikkevarer, snacks og plantebaserede produkter. Det er noget af det, som både de nære og fjerne markeder kommer til at efterspørge de kommende år.”

Eksporten til de nære markeder som Sverige og Frankrig er stærkt faldende og stagnerende i Tyskland til trods for det årlige statssubsidierede fremstød på Biofach (billedet). Foto: Pari-Design/Økologisk Landsforening

Eksport med statsstøtte

Den stigende eksport til bl.a. Indonesien bygger på et 4-årigt projekt for at opbygge en stærk mejerisektor i landet, der kan blive et lovende marked for dansk mælkeeksport. Det vurderer Landbrug & Fødevarer, der står for projektet, men med finansiering af skattekroner fra Danida-midlerne i Udenrigsministeriet.

Landbrug & Fødevarer var i Indonesien i februar i år i forbindelse med opstart af et nyt rådgivningsprojekt på den danske ambassade. Projektet har fokus på mejeriområdet og skal hjælpe ø-riget i gang med en stærk mejerisektor.

Det skrev Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse den 27. februar 2020.

FAKTA

Indonesien er verdens 4. folkerigeste nation med 274 mio. indbyggere næst efter Kina, Indien og USA. Alene i hovedstaden Jakarta lever der 10,4 mio. mennesker. Den altdominerende religion er islam, så dansk svinekødseksport har ikke en chance, og påstanden om at Danmark skulle kunne opbygge en stærk mejerisektor i det udstrakte ørige, savner enhver sandsynlighed. Det beskedne rådgivningsprojekt på den danske ambassade er til større gavn for rådgiverne, dvs. Landbrug & Fødevarer end af nogen reel betydning for det indonesiske samfund. Ligeledes udgør eksporten af økologiske fødevarer et forsvindende lille og betydningsløst bidrag til forsyningssikkerheden i landet.

Bannerfoto af Tifan Bima/Unsplash

One Comment

  1. For nogle år siden kom det frem, at Arla solgte mælkepulver under produktionsprisen i fattige lande med det ene formål at fjerne produkterne fra det europæiske marked. Dette udkonkurrerede den lokale produktion og forhindrede en tilpasning af produktionen i EU.
    Dette ser nu ud til at gentage sig, endda med statens aktive medvirken.
    De oversubsidierede økologiske landmænd producerer til et marked, som ikke findes herhjemme eller i EU. Med enormt energiforbrug omdannes mælken til pulver, der eksporteres til den anden side af kloden. Formålet er det samme. At undgå en markedstilpasning af mælkeproduktionen herhjemme under dække af, at man sender sunde fødevarer til de nyrige i Indonesien og andre lande.
    Forureningen med gylle, som jo er ekstra stor fra de økologiske landmænd, metan, ammoniak og diesel fra økologerne bliver i lille Danmark. Desuden anvender økologerne antibiotika i mælkeproduktionen, som fremmer resistens hos mange bakterier. Dette kan true folkesundheden.
    Det er efterhånden svært at se meningen med at kalde mælkeproduktion økologisk.

Leave a Reply to Knud Haugmark Cancel reply