Honning er slet ikke så sundt, som du tror, hvis bierne har samlet den i en dansk rapsmark. Foto: Bermix Studio/Unsplash

En ny undersøgelse viser, hvordan ukrudtsmidlet clopyralid udbragt på vinterrapsmarker genfindes i nektar og pollen indsamlet i markerne samt i honning fra bistader placeret ved markerne, selvom der er sprøjtet i overensstemmelse med Miljøstyrelsens godkendelse. Alligevel tøver myndighederne med at forbyde sprøjtegiften

Miljøstyrelsen skriver i en pressemeddelelse den 6. maj 2022, at i størstedelen af honning indsamlet ved sprøjtede vinterrapsmarker blev der påvist et restindhold af sprøjtegiften clopyralid over grænseværdien, hvilket medfører, at honningen ikke må sælges.

I pressemeddelelsen står der: “I henholdsvis 2019 og 2020 blev indholdet af clopyralid i nektar og pollen undersøgt i en forsøgsmark sprøjtet med Matrigon 72 SG på det sidste mulige lovlige sprøjtetidspunkt. Desuden blev der begge år samlet honning og pollen ind fra 10 bistader placeret op af Matrigon 72 SG sprøjtede marker hos landmænd. Der blev fundet rester af clopyralid i samtlige nektar og pollenprøver fra sprøjtede plots i forsøgsmarken og i samtlige honning og pollenprøver fra de øvrige marker. I en stor del af dem var værdien højere end 0,1 mg/kg, som betyder, at honningen ikke overholder lovgivningen og derfor ikke må sælges som fødevare.”

”Der blev fundet clopyralid i alle prøver indsamlet, hvor der er anvendt clopyralid i overensstemmelse med godkendelsen, der bl.a. kræver, at sprøjtning foregår, inden vinterrapsen blomstrer om foråret”

Grænseværdien i honning er på nuværende tidspunkt ikke bestemt ud fra en risikovurdering, men alene fastsat ud fra detektionsgrænsen. Dette skyldes, at der endnu ikke er oplysninger til rådighed til at fastsætte en specifik grænseværdi for clopyralid i honning (manglende data for restindhold). En ansøgning til EU for clopyralid i honning med de nødvendige data vil formodentlig resultere i en grænseværdi, der er højere end den nuværende detektionsgrænse.

Denne trosartikel har kunnet læses på Miljøstyrelsens hjemmeside indtil fornylig. Om fjernelsen signalerer et politikskifte eller en tilfældighed, er det ikke muligt at sige noget om, men så længe clopyralid er lovligt i honning til mennesker, så er erklæringen falsk

Undersøgelsen har indsamlet nektar, pollen og honning fra vinterrapsmarker dyrket kommercielt i 2019 og 2020. Der blev fundet clopyralid i alle prøver indsamlet, hvor der er anvendt clopyralid i overensstemmelse med godkendelsen, der bl.a. kræver, at sprøjtning foregår, inden vinterrapsen blomstrer om foråret.

Miljøstyrelsen vil ikke forbyde

Miljøstyrelsens undersøgelse siger ikke noget om, hvordan sprøjtegiften påvirker bierne. Foto: Wikipedia

Forskerne giver forslag til, hvad der kan gøres for at afhjælpe biavlernes problem med clopyralid-rester i honning. Det foreslås undersøgt, om det kan medføre lavere indhold af clopyralid i honning (og nektar og pollen), hvis sprøjtning med clopyralid foretages endnu tidligere i vinterrapsens sæson, hvis doseringen af clopyralid bliver sat ned, eller hvis der blot foretages pletsprøjtning, hvor f.eks. kun halvdelen af hver mark behandles.

Sprøjtegiften clopyralid bruges mod ukrudt i rapsen, men er især skadelig for ærter, tomater og solsikker og kan gøre kartofler, salat og spinat uspiselige. Det påvirker ikke græsser (familie Poaceae). Raps, der produceres økologisk, sprøjtes ikke, men klarer sig alligevel. Foto: Niels Riis Ebbesen

Hvis det ikke er muligt at få indholdet af clopyralid i honning ned under grænseværdien, anbefaler forskerne, at anvendelsen af clopyralid-produkter i vinterraps stoppes. Dette vil dog have store konsekvenser for dyrkning af raps i Danmark. Alternativt foreslås det, at der udarbejdes en konkret grænseværdi for clopyralid i honning. På nuværende tidspunkt kan det være et problem for biavlere, at de ikke kan sælge deres honning på grund af indhold af clopyralid.

Omfattende forurening har længe været kendt

Haveejere har også haft alvorlige problemer med clopyralid i økologisk gødning, der volder misvækst. Her er, hvad Wikipedia skriver om sprøjtegiften:

”Clopyralid (3,6-dichloro-2-pyridinecarboxylic acid) is a selective herbicide used for control of broadleaf weeds, especially thistles and clovers. Clopyralid is in the picolinic acid family of herbicides, which also includes aminopyralid, picloram, triclopyr, and several less common herbicides. For control of creeping thistle, Cirsium arvense, a noxious, perennial weed, clopyralid is one of the few effective herbicides available. It is particularly damaging to peas, tomatoes, and sunflowers, and can render potatoes, lettuce, and spinach inedible. It does not affect grasses (family Poaceae).

Clopyralid is known for its ability to persist in dead plants and compost and has accumulated to phytotoxic levels in finished compost in a few highly publicized cases. This first came to light in Washington, when during 2000 and 2001, residues of clopyralid were detected in commercial compost, and compost made at a municipal site damaged tomatoes and other garden plants planted in it. Word quickly spread to other local and state governments, and in 2002, DowAgro, the manufacturer of clopyralid, voluntarily deregistered it for use on domestic lawns in the US and it is banned in several US states, but it is found in consumer products in Europe such as Scotts Verdone Extra and Vitax Lawn Clear 2.”

Artiklen er opdateret 16.5 kl. 1030 med et citat fra MST-pressemeddelelsen

Læs også:

Det er sprøjtegift i din ØKOLOGISKE plantegødning

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Selv om miljøstyrelsen udmærket kender til skadevirkning, bliver de fortsat ved med at give dispensation til brugerne, så de kan fortsætte. Hvorfor og hvornår stoppe disse tåbeligheder.

  2. Asger Andersen

    Når der sprøjtes i blomst er det mod skadedyr og med pyretroider som er samme dtof som er naturligt forekommende i pyretrumplabtern

  3. Poul Simonsen

    Køber kun akacie, der er så velegnet til ost. Er den også forurenet?

  4. Asger Andersen
    Hvad du skriver, er som Latin for mig – Kan du uddybe ?

  5. Flemming Kjeldstrup

    Stig. Det Asger mener er, at skadedyr i blomstrende raps sprøjtes med et middel indeholdende ‘Pyretroider’
    Som er naturligt forekommende i eksempelvis Margueriter.
    Hilsen Flemming.

  6. Pingback: Lea Wermelin: Red bierne og den danske honning – forbyd clopyralid | Gylle.dk

Leave a Reply to Asger Andersen Cancel reply