De ti værste…

Et æble om dagen er sundt og godt for dine børn. Men husk at det skal være økologisk, hvis du vil undgå risikoen for at få giftrester med i købet.

Æbler, vindruer og agurker er blandt de ti fødevarer, som danskerne spiser flest af. De ti fødevarer er samtidig kilde til tilsammen 75 procent af de sprøjtegiftrester, som vi risikerer at få gennem maden. Derfor skal du vælge den økologiske variant, som er dyrket uden brug af kemiske sprøjtegifte og kunstgødning.

Vindruer indeholder ikke bare vand og frugtsukker, men kan indeholde op til 30 forskellige sprøjtegifte. Og så er vindruerne blandt de frugter, som danskerne spiser flest af.

På baggrund af tal fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsens pesticidkontrol har Danmarks Naturfredningsforening listet de ti fødevarer, som det kan betale sig at skifte til de økologiske af slagsen, hvis vi vil undgå de fleste rester af sprøjtegift i maden.

Der er tale om i alt ti fødevarer, der tilsammen bidrager med 75 procent af den sprøjtegift, som vi udsættes for gennem maden. Det er især de udenlandske fødevarer, der indeholder mange sprøjtegifte, men rester af sprøjtegift findes også i fødevarer, der er dyrket i Danmark.

10 fødevarer er kilde til 75 procent sprøjtegift

Hvis vi vil spare os selv for en del sprøjtegiftrester, så kan følgende ti fødevarer skiftes ud med de økologiske af slagsen. De økologiske varianter er nemlig fri for sprøjtegift.

Æbler
23 procent af de ikke-økologiske danske æbler og 64 procent af de ikke-økologiske udenlandske æbler indeholder rester af sprøjtegift. I de danske æbler er der målt seks forskellige sprøjtegifte, mens de udenlandske er oppe på 14 forskellige.

Hvedemel
17 procent af dansk ikke-økologisk hvedemel indeholder rester af sprøjtegift, mens alt ikke-økologisk hvedemel fra udlandet indeholder rester af sprøjtegift. Der er ikke fundet rester af sprøjtegift i økologisk hvedemel – hverken fra Danmark eller udlandet.

Tomater
I otte procent af de ikke-økologiske danske tomater og hele 62 % af de ikke-økologiske udenlandske er der fundet rester af sprøjtegift. I de danske toma-ter er der fundet tre forskellige sprøjtegifte, mens der i de udenlandske er fundet op til 19 forskellige sprøjtegifte. Økologiske tomater – danske som udenlandske – er fri for sprøjtegift.

Pærer
36 procent af alle ikke-økologiske danske pærer og hele 92 procent af de ikke-økologiske udenlandske indeholder rester af sprøjtegift. I de danske pærer er der fundet fire forskellige sprøjtegifte, og i de udenlandske er der fundet 14 forskellige. Der er ikke fundet sprøjtegift i danske økologiske pærer, men der er fundet sprøjtegift i en prøve af udenlandske økologiske pærer i 2015. Fødevarestyrelsen vurderede dengang, at anvendelsen ikke var tilsigtet.

Rødvin
47 procent – næsten halvdelen – af ikke-økologisk rødvin indeholder rester af sprøjtegift. Der er fundet op til ni forskellige sprøjtegiftrester. Der er ikke fundet rester af sprøjtegift i økologisk rødvin.

Vindruer
Her er listens rekordholder, når det kommer til antallet af sprøjtegifte. Der er nemlig fundet hele 30 forskellige sprøjtegifte i ikke-økologiske vindruer, og der er fundet sprøjtegift i 73 procent af prøverne. Der er ikke fundet sprøjtegiftrester i økologiske vindruer.

Salat
25 procent af dansk ikke-økologisk salat indeholder rester af fem forskellige sprøjtegifte, mens 56 procent af den ikke-økologiske udenlandske salat indeholder rester af sprøjtegift fra 11 forskellige gifte. Der er ikke fundet sprøjtegift i økologisk salat.

Kartofler
I 15 procent af de danske ikke-økologiske kartofler er der rester af sprøjtegift, og det samme gælder 37 procent af de udenlandske kartofler. Der er fundet to forskellige sprøjtegifte i de danske kartofler og tre i de udenlandske. Der er ikke fundet sprøjtegift i økologiske kartofler.

Agurker
Madpakkens uundværlige element og leverpostejens bedste ven. Der er fundet rester af sprøjtegift i 57 procent af de danske ikke-økologiske agurker og i 62  procent af de udelandske. Der er ikke fundet rester af sprøjtegift i danske økologiske agurker, men der er fundet rester af sprøjtegift i tre prøver af udenlandske økologiske agurker i 2015, der kom fra Spanien. Fødevarestyrelsen vurderede, at anvendelsen ikke var tilsigtet.

Jordbær
Sommerens storfavorit indeholder oftest sprøjtegift. Der er fundet rester af sprøjtegift i 74 procent af danske ikke-økologiske jordbær og i 86  procent af udenlandske ikke-økologiske jordbær. I danske jordbær er der fundet 13 forskellige sprøjtegifte, og i de udenlandske er tallet 22. Der er ikke fundet sprøjtegift i økologiske jordbær – hverken danske eller udenlandske.

Fri for gift
Hvis vi vil reducere vores indtag af rester af sprøjtegift, så er det altså en rigtig god idé at skrive os de ti fødevarer bag øret, når vi handler ind, lyder opfordringen fra Danmarks Naturfredningsforening. På hjemmesiden www.friforgift.nu kan du vise producenter og detailhandlen, at du vil være fri for gift ved at skrive under.

FAKTA
‘Et Sprøjtefrit Danmark’ er navnet på Danmarks Naturfrednigsforenings aktuelle kampagne, der har til formål at styrke forbrugerne i deres valg af fødevarer. Som led i kampagnen er fem familier blevet testet for rester af sprøjtegift i urinen før og efter en periode på 14 dage, hvor de spiste 100 % økologisk.

Før økologien fandt laboratoriet rester af sprøjtegift i 51 % af prøverne. Efter 14 dage med økologi var tallet nede på 23 %.
Det var primært spørjtegiftene glyposat og chlorpyrifos, der blev fundet i familierne. Chlorpyrifos er ellers ulovlig at bruge i Danmark, men finder vej til middagsbordet med udelandsk frugt og grønt.

Professor i miljømedicin på SDU, Philippe Grandjean, advarer alle og i sær gravide og børn mod chlorpyrifos, da insektmidlet skader nerverne og kan påvirke udviklingen af hjernen.

Kilder: Danmarks Naturfredningsforening og Pesticidrester i fødevarer 2015, Fødevarestyrelsen og Pesticide Residues Results from the period 2004-2011, DTU Fødevareinstituttet.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.