Kilde: Danmarks Statistik

Over halvdelen af de ansatte i danske svinekøds-fabrikker er udlændinge. På kvægfabrikkerne er det lige knap hver anden, der har et udenlandsk pas. Uden deres hjælp måtte dansk kødproduktion lukke og slukke

Det er en analyse fra Danmarks Statistik, der bekræfter det faktum, at danske agroproducenter er dybt afhængige af deres udenlandske ansatte. Eksempelvis er lidt mere end halvdelen – 51 procent – af de ansatte i den danske svineproduktion udlændinge, og det er den højeste andel af beskæftigede lønmodtagere med udenlandsk statsborgskab i 2020. Den største stigning er også sket inden for svinekødsproduktionen, hvor andelen af udlændinge steg 19 procentpoint fra 2008 til 2020.

Kilde: Danmarks Statistik

Siden 2008 har andelen af ansatte med udenlandsk statsborgerskab vokset sig størst hos de producenter, der har svin. Herefter følger gartnerierne med 48 procent i 2020. Af historisk interesse kommer pelsdyr ind på tredjepladsen med 46 procent og på fjerdepladsen kvæg med 45 procent. Alle andele er steget fra 2008 til 2020.

Der er milevidt mellem det Morten Korch’ske landbrug for 60-70 år siden, og den industrielle fabriksproduktion af kød, som er fremherskende i dag. Kun fattige udlændinge fra østeuropæiske lande er parat til at arbejde under de ekstreme løn- og arbejdsforhold, der præger erhvervet i dag

Fortidens erhverv

Undersøgelsen bekræfter en voksende opfattelse af det intensive danske landbrug med masseproduktion af billigt flæsk og mejeriprodukter som et erhverv, der ikke længere hører hjemme i et moderne, højtudviklet samfund som det danske, men som alligevel forsvares og holdes i live af de stadig færre erhvervsaktive landmænd.

I 1982 udgjorde landmandsfamilier med egen bedrift 102.004 enheder, men 20 år senere var der blot 53.489 bedrifter tilbage. Ikke fordi landbrugsjorden forsvandt, men ejerskabet til Danmark var bare blevet koncentreret på halvt så mange familier. I dag er antallet af bedrifter reduceret til 34.731 (2017), og det falder stadig. Heraf er under 9.000 heltidslandbrug.

Samme udvikling har de fleste andre lande gennemgået. Som et naturligt led i samfundenes modernisering skifter tyngden fra landbrug til industri og service, men den danske samfundsudvikling adskiller sig markant på dette særskilte område. Trods 50 år med en rivende økonomisk og teknologisk udvikling og med en altdominerende industrialisering har Danmark stædigt fastholdt en identitet som landbrugsland, så vi stadig den dag i dag har et ”unormalt” stort landbrugserhverv, der producerer billige bulkvarer.

Danskerne er ikke længere tiltrukket af det svinekødslandbrug, der har udviklet sig gennem de sidste 50 år med 25.000 døde småsvin om dagen

Imidlertid har landbrugets rolle og mission også ændret sig gennem de seneste 50 år, så den helt basale fødevareforsyning nu er en underforstået selvfølge, mens nye forbrugerkrav om immaterielle værdier er i hastig fremmarch. Rent drikkevand, naturpleje, kulturarv, dyrevelfærd, klimahensyn kan nævnes som produkter, der forventes leveret af en moderne landmand.

Analysens hovedkonklusioner:

  • I 2008 var 20 pct. af de 52.100 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere inden for fødevareområdet udenlandske statsborgere. I 2020 var andelen steget til 33 pct. og beskæftigelsen til 52.500 fuldtidsbeskæftigede.
  • De udenlandske fuldtidsbeskæftigede inden for fødevareområdet kom i 2020 især fra Ukraine, Rumænien og Polen. Den største stigning er blandt rumænere, hvor andelen er steget fra 1,2 pct. i 2008 til 7,0 pct. i 2020.
  • Der var i 2020 flest udenlandske beskæftigede lønmodtagere inden for fødevareområdet i Vejen Kommune, hvor næsten 940 fuldtidsbeskæftigede havde udenlandsk statsborgerskab. Herefter følger Horsens Kommune (830) og Vesthimmerlands Kommune (730).
  • Branchegruppen Svineproduktion havde med 51 pct. den højeste andel af beskæftigede lønmodtagere med udenlandsk statsborgerskab i 2020. Den største stigning er også inden for denne branchegruppe, hvor andelen steg 19 procentpoint fra 2008 til 2020.
  • Næsten 26 pct. af de lønmodtagere, der var beskæftiget inden for Svineproduktion i 2020, var ukrainske statsborgere, og 17 pct. kom fra Rumænien. I branchegruppen Slagterier var de fleste udlændinge fra Polen og udgjorde 14 pct. af alle beskæftigede i branchegruppen. Inden for Gartneri var der større diversitet med en mere ligelig fordeling af beskæftigede fra Litauen, Polen og Rumænien.
  • Blandt de undersøgte brancher var der færrest udenlandske statsborgere ansat på Mejerier og i Fiskeri og akvakultur, nemlig henholdsvis 8 pct. og 16 pct. i 2020. For begge brancher var der dog tale om en fordobling af andelen af udenlandske statsborgere siden 2008.
  • Andelen af udenlandske statsborgere blandt selvstændige inden for fødevareområdet har ligget mellem 2,3 pct. og 2,5 pct. siden 2008. Hovedparten er fra Nederlandene.

Kommentarer

  1. Jan Stampe Nielsen

    Som langt de fleste politikere har givet udtryk for – sammen med Landbruget – gælder det jo om bevare de danske arbejdspladser, uanset hvor mange tilskud der skal pumpes i det såkaldte erhverv.

  2. Torben Aagesen

    Prøv at gå ind på 3F’s hjemmeside og læs så hvordan de udenlandske arbejdere bliver snydt af dansk landbrug – den slags ydes der tilskud til, føj for den.

  3. Torben Aagesen

    Eller læs artiklen her
    https://gylle.dk/grov-underbetaling-af-medarbejdere-i-landbrug-og-gartneri/
    som også beretter herom.

Leave a Reply to Torben Aagesen Cancel reply