Faldet i trafikforurening i byerne over hele Europa gør borgerne mere følsomme over for en anden kilde til luftforurening, der alt for ofte ignoreres: udslip fra landbrug. Denne lugtkilde i landskabet er ikke nær så romantisk, som nogle måske tror

Det skriver Roberta Arbinolo den 2. april 2020 for META, der er nyhedskanalen for Det Europæiske Miljøbureau [EEB European Environmental Bureau].

Vi bringer et større uddrag af artiklen her:

Mens regeringer overalt i Europa træffer foranstaltninger til at bremse spredningen af ​​COVID-19-pandemien, som får vejtrafikken til at falde, oplever folk, der bor i større byer, en friskere luft. Imidlertid udsætter fraværet af diesel- og benzindampe også mange byboere for udslip, som man ikke er vant til at lugte: udslip, der kommer fra markerne.

Det skete sidste weekend i Bruxelles, hvor mange indbyggere rapporterede om en stærk lugt af gylle.

Roberta Arbinolo er bidragyder til META. Hun arbejder som kommunikationschef på Det Europæiske Miljøbureau (EEB) og dækker mest kul, industriel produktion og luftkvalitet.

”Man skulle tro, vi levede på en bondegård,” fortalte en borger til det belgiske medieprogram RTL Info. Og selvom det fik nogle borgere til at føle sig nostalgiske ved mindet om et mere romantisk liv på landet, klagede andre beboere over stankens bivirkninger: ”Da jeg åbnede mit vindue, begyndte mine øjne at svie,” sagde en beboer i Molenbeek, en bydel i den nordvestlige del af Bruxelles. ”Jeg fik også en frygtelig hovedpine.”

Gyllemarker truer

Gyllehåndtering og -opbevaring udgør en betydelig kilde til udslip af ammoniak, en stærkt forurenende luftart, der truer vores økosystemer og forårsager irritation ved indånding. Når vinden bærer ind over byen, reagerer ammoniak med emissioner af nitrogenoxider (NOx) fra dieselbiler og svovl (SO2) fra kraftværker. Resultatet er mikroskopiske partikler af forurening – mindre end 2,5 mikrometer i diameter – kendt som PM2.5.

Dette er en af ​​de farligste former for luftforurening: PM2.5-partikler kan trænge dybt ned i det menneskelige åndedrætsorgan og fremprovokere lunge- og hjerte-kar sygdomme, hjerteanfald og kræft, påvirke det centrale nervesystem og påvirke forplantningsorganerne.

Ifølge Clean Air Farming, et internationalt projekt støttet af Det Europæiske Miljøbureau for at reducere udslip fra landbrug og madaffald, var disse bittesmå partikler ansvarlige for 391.000 for tidlige dødsfald i EU i 2015. Derfor udgør alene for ammoniakudslip cirka 50% af de sundhedsmæssige virkninger af forurenet luft i byområder.

Data om luftforurening, der er indsamlet af det belgiske interregionale miljøagentur, viser en stigning i PM2.5-partikler, der er registreret i hele landet i de samme dage, da beboerne rapporterede gyllelugt. Dette kommer ikke som en overraskelse: det tidlige forår er sæson for gyllespredning, når landmændene bruger den gødning, de har samlet gennem vinteren, til at gøde deres marker – og Belgien er ikke et isoleret tilfælde.

I marts 2020 blev det samme fænomen rapporteret fra Milano, hvor en stigning i fine partikler var knyttet til ammoniakudslip fra intensivt husdyrbrug og gødning i Po-dalen. Også i Paris, hvor beboerne rapporterede om en stærk ‘landbrugslugt’, efter at nedlukningen af trafikken på grund af coronavirus fik de sædvanlige luftforurenende stoffer og lugte til at svinde ind.

Klik på billeder eller her for at se videon om landbrugets luftforurening. Kilde: EEB

Luften kan renses

Selvom stanken fra landbruget er ansvarlig for en overraskende andel af byernes luftforurening, er det ikke noget, myndighederne arbejder med, og hidtil er der ingen EU-lovgivning, der sigter mod at reducere landbrugets indvirkning på luftkvaliteten. Imidlertid findes der løsninger, der kan skaffe ren luft, er omkostningseffektive og allerede har leveret resultater.

Projektet Clean Air Farming rapporterer, at der kan gennemføres flere foranstaltninger på virksomhedsniveau for øjeblikkeligt at reducere ammoniakudslip. Dette inkluderer forbedring af opbevaring af gylle, at reducere den eksponerede overflade og ved hjælp af teknikker med lav emission til at sprede den på markerne; forsure gyllen for at sænke dens pH; fodring af husdyr med færre proteiner, udbringning af gylle på en måde, der minimerer dannelse og spredning af ammoniak og undgår overgødskning. […]

Læs hele artiklen.

Kommentarer

  1. nina vetter

    Industrielt dyrehold er uomtvisteligt den største kilde forurening og forarmning på en række punkter. Det handler både om den fysiske, men også om den emotionelle -dvs. den negative påvirkning det har på mennesker at leve i visheden om de lidelsesfyldte forhold dyrene lever under.

  2. Der er 3 EU direktiver landbrugets luftforurening er omfattet af:
    – National Emission Ceiling, NEC direktivet, der regulerer på langdistance og grænseoverskridende forurening. Her der sat store krav til emissionerne fra Dansk Landbrug.
    – Ambient Air Quality, AAQ direktivet, der regulerer luftkvaliteten. Her har dansk landbrug rigtigt nok gået under radaren, fordi fokus mere har været på brændeovne og trafik relaterede emissioner.
    – Industrial Emission, IE direktivet, hvor reglerne for udledninger fra landbruget reguleres af et teknisk retsdokument; BAT (best available technique) referencedokument (BREF note). Der er en særskilt BREF note for husdyrbrug; Intensiv Rearing of poultry & Pigs, IRPP BREF noten. Her synes Landbrug & Fødevarer, LF i lighed med EEB (og DN, der er medlem af EEB), at BREF noten ikke er skrap nok.
    Årsagen til, at LF mener det samme som DN, er, at de danske landmænd kan indfri NEC kravene, men det koster. Ved at stille ens krav i IRPP BREF noten skal alle europæiske landmænd leve op til de samme krav, hvad de ikke skal gøre i dag.
    Det var lidt om de europæiske regler for husdyrbrug.

    • Preben Kofod

      Tænk hvis vi genindførte sund fornuft. Vi ved alle at det er en dybt uforsvarlig måde at drive landbrug på men ingen af vore folkevalgte tør gøre noget for at løse problemerne skønt det er såre enkelt.

Leave a Reply to Jens Peter MortensenCancel reply