For de svenske tremmekalve gør det ingen forskel, om mælken er klimaneutral eller ej. Privatfoto

At hævde, at mælken har et netto nul klimaaftryk, giver forbrugerne et forkert billede af produktets påvirkning. Arla har ikke kunnet bevise, at udsagnet er sandt. Det mener den svenske Forbrugerombudsmand, KO, og trækker nu virksomheden for retten.

Det fremgår af en pressemeddelelse  11. november 2021 fra Konsumentverket.

Den svenske forbrugerombudsmand er skeptisk overfor Arla-kampagnerne, hvorimod det bare kører derudaf for koncernen i Danmark. Privatfoto

Flere og flere forbrugere ønsker at gøre en forskel ved at vælge produkter med miljøhensyn for øje. Samtidig ønsker flere og flere virksomheder at markedsføre deres produkter lige så gode for klimaet eller uden negativ påvirkning.

Svært for forbrugerne

– Men det er ofte svært for almindelige forbrugere at forstå, hvor godt et produkt er, eller i så fald hvor mindre skadeligt det er, for klimaet. KO mener ikke, at det lykkes Arla at vise, at mælkeproduktionen ikke har indflydelse på klimaet, siger Ida Nyström, juridisk rådgiver hos Forbrugerombudsmanden.

Arla har tidligere eksperimenteret med utraditionelle virkemidler i deres kamp for at afsætte flere mejeriprodukter. Handout

Produktion af mejeriprodukter er skadeligt for miljøet og ændrer klimaet gennem udledning af drivhusgasser, såsom CO2, metan og lattergas. Virksomheden har købt drivhusgaskreditter fra klimakompenserende tiltag.

Balanceret information er nødvendig

– KO synes selvfølgelig, at det er godt, hvis virksomhederne kan reducere deres klimabelastning. Men det er vigtigt, at forbrugerne får klar og præcis information, som de kan basere deres valg på. Uklare miljøpåstande redder ikke klimaet, siger Ida Nyström.

Det bliver nu op til Patent- og Markedsretten at afgøre, om Arla i sin annoncering er tilstrækkelig tydelige med at angive, hvilke tiltag virksomheden har truffet, og om tiltagene lever op til det, de lover.

Kontakt til medierne

Juridisk rådgiver Ida Nyström, via pressetjenesten, telefon 054-194020 eller presstjanst@konsumentverket.se

Bannerfoto: Tremmekalve på rad og række, Öland, Sverige. Privatfoto

Kommentarer

  1. Meget interessant udvikling. Arla har over for mig nægtet at oplyse detallier om deres klimakompensation. Salg af CO2 kvoter er en kommercialisering af drivhuseffekten. Private dealere sælger dem som det passer dem. Fed forretning, men det lugter af klimakrimilalitet. Gad vidst om solcelleparkerne også sælger CO2 kvoter?

  2. Pingback: Arla: Netto-nul og klimakreditter er røgslør for manglende klimahandling | Gylle.dk

  3. Pingback: Svenske forbrugere: Arlas klimamælk er »Årets Matbluff« | Gylle.dk

Leave a Reply to Knud HaugmarkCancel reply