Sådan ser det ud, når glyphosat-sprøjten har været ude at køre på en græsmark. Privatfoto

BERLIN (Reuters) – Landmænd i Tyskland bliver nødt til gradvist at reducere deres brug af glyphosat og helt stoppe med at anvende den omdiskuterede sprøjtegift fra 2024 for at bevare rene levesteder for insekter i henhold til udkast til lovgivning vedtaget af landets regering i februar 2021.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters den 10. februar 2021.

”Forbuddet mod glyphosat kommer. Naturbeskyttelsen har arbejdet hen imod dette i lang tid. Glyphosat dræber alt, hvad der er grønt og fjerner insekternes livsgrundlag,” begrundede miljøminister Svenja Schulze forbuddet i en erklæring.

Tyske landmænd har kritiseret den planlagte lov, idet de siger, at den sætter levebrødene for familiedrevne bedrifter i fare, og at forbud ville være mindre effektive til at fremme biodiversitet end samarbejde mellem landmænd og naturbeskyttelse.

Glyphosat, der først blev udviklet af Bayers Monsanto under Roundup-mærket, har skabt intens global debat om dets sikkerhed, siden et agentur fra Verdenssundhedsorganisationen i 2015 konkluderede, at det sandsynligvis forårsager kræft.

Joachim Rukwied

Mens tilsynsmyndigheder overalt i verden har bestemt, at glyphosat er sikkert, indvilligede Bayer i juni i at bilægge næsten 100.000 amerikanske retssager for 10,9 milliarder dollars og afviste påstande om, at Roundup forårsagede kræft.

I henhold til udkastet til tysk lovgivning er brugen af ​​herbicider og insekticider, der kan skade bier, forbudt i visse områder.

Joachim Rukwied, der er præsident for Deutschen Bauernverbandes, har udtalt, at den foreslåede lovgivning er den forkerte måde at opnå mere miljøbeskyttelse på og tilføjede: “Et partnerskab mellem landbrug og naturbevarelse med fælles mål, foranstaltninger og incitamenter ville være mere lovende.”

Loven skal vedtages af både Bundestags underhus og Bundesrat øverste hus, som repræsenterer de 16 regionale regeringers interesser i Tyskland, en proces der typisk tager flere måneder.

Miljøminister Svenja Schulze. Foto: Wikipedia

Ingen bekymring hos Landbrug & Fødevarer

”Et glyphosatforbud vil koste Danmark dyrt. Glyphosat skal længere ned på “bekymringsskalaen” end kaffe, rødvin og bordsalt. Hvis der kommer et forbud, står dansk landbrug med et tab i milliardklassen, en øget miljøbelastning og ringere udsigter for fremtidens fødevareproduktion,” påstod minkavler Martin Merrild, daværende L&F-formand, i oktober 2017, hvor et forbud blev debatteret i Danmark.

”Uden at kede læseren for meget kan jeg nævne, at LD50-værdien for glyphosat er 5.600 mg/kg. Til sammenligning er den 3.000 mg/kg for salt, 1.265 mg/kg for theobromin fra kakao og 192 mg/ kg for koffein fra kaffe.

Det er derfor helt forkert at kalde glyphosat farligt, og i et sundhedsperspektiv vil en kop kaffe være en større risiko end de ekstremt lave restkoncentrationer, der sporadisk kan spores af glyphosat i fødevarer.

Martin Merrild, fhv. formand i Landbrug & Fødevarer, er ikke bange for glyphosat. Pressefoto

Lad mig understrege, at jeg ikke taler imod din morgenkaffe. Jeg fastslår blot, at du ikke bør spilde din tid på at bekymre dig om glyphosat.

Når der alligevel opstår debat i Europa forud for afstemningen om glyphosat, skyldes det en udbredt myte om, at glyphosat er sammenkædet med kræft og andre dårligdomme. Det er forkert.”

Sammenligningen med rødvin, kaffe og salt stammede fra en fejlbehæftet dansk undersøgelse, som Martin Merrild havde fået fingrene i tre måneder før offentliggørelsen. Læs undersøgelsen her.

Skidt for miljøet i Danmark

Et eventuelt forbud mod glyphosat vil blive en kæmpe udfordring for danske planteavlere, og vil ikke være godt for miljøet. Det fastslog Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteavl på årsmødet i Herning i januar 2020.

Landbrug & Fødevarers såkaldte videnscenter Seges har regnet på det for Torben Hansen. Det samlede omdriftsareal i Danmark er 2,3 mio. hektar. Uden glyphosat skal der minimum stubharves intensivt hvert tredje eller fjerde år for at holde rodukrudt i ave. Det svarer til 660.000 hektar årligt, som ikke stubharves i dag. Og som heller ikke må stubharves på grund af reglerne om, hvornår man må bearbejde jorden.

”Det vil øge udledningen af kvælstof til vandmiljøet med 8.300 ton kvælstof, hvilket svarer til 830.000 hektar efterafgrøder,” påstod Torben Hansen og konstaterede, at der ikke vil blive plads til meget vintersæd i Danmark.

… og så siger de, at sprøjtegifte ikke er skadelige for mennesker?

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Så er det op til politikere i Danmark at følge trop. Og frem for alt ikke lytte til landbrug og fødevarers usaglige udgydelser.

  2. De skal overhovedet slet ikke lytte til Landbrug og Fødevare segmentet.

  3. Leif Christiansen

    Skal vi ikke som tyskerne stoppe brugen af glophosat, vi kan jo ikke blive ved med at hælde gift ud på jorden og tro at set går nok, ellers må vi starte med kun at købe fødevarer dyrket på giftfri jord, så lærer de det nok.

Leave a Reply to Torben Aagesen Cancel reply