Den store landsdækkende #DKVILD-naturkonkurrence om at blive Danmarks vildeste kommune rusker op i vores naturbevidsthed og giver dermed den vilde natur meget mere plads. Alt for meget plads til mere natur spildes, ikke mindst på mange grønne araler, på ‘kigge-græsplæner’, i ‘nemme og pæne’ private haver og i industri-områderne

af Anna Lønne Sørensen, folkeskolelærer og pædagog

Miljøminister Lea Wermelin startede den10. februar 2021 #DKVILD-konkurrencen:

Hvem bliver Danmarks vildeste kommune?

Konkurrencen varer til efteråret 2022. DR bruger DKVILD-konkurrencen til optagelser til fortsættelsen af ”Giv os naturen tilbage” (sendt på DR efterår 2020. Fortsættelsen bliver vist foråret 2023).

Fristen for tilmelding var 24. marts og få uger før fristen udløb var et bekymrende lavt antal kommuner tilmeldt. Som jeg husker det omkring 20-25. Jeg var derfor med til at starte en DKVILD-Facebookgruppe, for at støtte op om konkurrencen og give den max omtale i medierne, kommunerne og hos borgerne.

Anna Lønne Sørensen er pensioneret pædagog, tidligere uddannet lærer og sygehjælper. Hun har været naturinteresseret hele sit liv og klimabekymret siden 1982 efter at have læst “Oasen i Rummet?” af WWF. Anna er medstifter af DKVILD-Facebookgruppen: #DKVILD – sammen om et vildere Danmark (for alle borgere i Danmark). Privatfoto

Vores tanke var, at det handlede om at få alle eller så mange kommuner som muligt med, fordi det ville starte en stor grøn bølge i landet. Når alle kommuner var med, ville det jo betyde at hele landets befolkning også var med, mere eller mindre. Alle ville helt sikkert mærke en stigende opmærksomhed i kommunerne omkring mere plads til naturen, herunder fokus på en langt større biologisk mangfoldighed alle steder det kunne lade sig gøre. Alt det grønne i kommunerne skulle nu kigges efter for at undersøge mulighederne for at gøre plejen af arealerne mere vild og øge biodiversiteten.

Det betød også at borgerne blev direkte opfordret i DKVILD-konkurrencen til at være med og deltage med deres haver. Det viser videoen fra intromødet om DKVILD og det viser de mange opfordringer på dkvild.dk til at være med som borger: https://dkvild.dk/borger/
Herunder denne side, som er liste over alle lokale DKVILD Facebook-grupper:  dkvild.dk/borger/sammen/om/etvilderedanmark/

Kommunerne opfordres til ’fri leg’ for naturen, hvilket jeg ser som en opfordring til at tænke kreativt, nyt, i helheder, inddrage alle, samarbejde, bruge alles idéer, se ressourcer alle steder, og ikke mindst den legende tilgang, som bruger konkurrence-elementer, humor, fantasi, alle kunstarter (happenings, festivals, drama, tegne/male, det poetiske sprog, sang og musik, dans, sport, design, arkitektur, landskabsarkitektur).

Det handler om at give os alle handlemuligheder:

På www.dkvild.dk er der masser af viden og inspiration til en høj grad af mangfoldige handlemuligheder, så nu kan vi alle endelig handle på vores klima-bekymring og omsorg for naturens mange dyr og planter. De handlemuligheder, som danskerne igen og igen efterspørger, giver DKVILD-konkurrencen. Det er en meget vigtig del af konkurrencen, for netop børn og unge er efterhånden meget påvirket af klima-bekymring og tænker meget på naturens tilstand på hele kloden. DKVILD er med til at give dem handlemuligheder og dermed også håb for fremtiden.

Siden DKVILD-starten først i februar 2021:

På Facebook er der masser af ’vild aktivitet’ og gang i den grønne debat over hele landet:

  • De vilde haver-gruppen har over 62.000 medlemmer og tallet siger stadig. Høj grad af daglig aktivitet i gruppen med mange opslag, likes og kommentarer.
  • Den landsdækkende #DKVILD-gruppe: https://www.facebook.com/groups/369293927424190
  • 38 borgerdrevne DKVILD Facebookgrupper i de forskellige kommuner.

Dertil kommer andre vilde grønne tiltag og Facebookgrupper som Vild Med Vilje, Vildskab, Danmarks vilde haver, biodiversitets-grupper, etc.:  https://dkvild.dk/borger/andre-vilde-sider/

Senest har Friluftsrådet iværksat Grøn Skole:

https://groenskole.dk/dkvild?fbclid=IwAR0QzJOeD-1wbesNlExtFrQyiTLX9zmEzWIqCKRPxNx2z6S-GM2eNVobgqM

Men hvor er omtalen i de store medier?

Til gengæld svigter de store medier stort set, når det gælder omtale af Danmarks landsdækkende DKVILD-naturkonkurrence, selv om alle landets kommuner deltager: DR havde et fint indslag i TV-Avisen kl.21, da konkurrencen blev startet først i februar. Men ellers er det mest i de lokale ugeaviser og lokalaviser, samt på TV2’s regionale kanaler, der er omtale. Hvis man googler på ‘dkvild’ er der ikke mange hits, udover den store debat på Facebook.

DKVILD har et kæmpepotentiale for at sætte gang i den grønne omstilling

Skal man være pædagog som jeg for at se det kæmpepotentiale i en landsdækkende naturkampagne og -konkurrence, som har alle som deltagere?

Hvorfor svømmer medierne ikke over med mange beretninger om de mange vilde grønne tiltag i vores haver, i skoler og børnehaver, på kommunernes grønne områder, de mange vilde vejkanter, vilde rådhusparker, omlægning af landbrugsjord til naturområder, nye skove og den meget store grønne folkelige debat på Facebook?

For mig er det helt indlysende at DKVILD er en meget vigtig del af den helhed, som er vores store grønne omstilling og som handler om:

MERE PLADS TIL NATUREN, MERE VILD MANGFOLDIG NATUR, KLODENS NATUR PÅ ALLES DAGSORDEN, BÆREDYGTIGHED, SÆNKNING AF CO2 UDSLIPPET, GRØN ENERGI, BORGERINDDRAGELSE, ALLES MEDANSVAR, MEDEJERSKAB FOR ALLE, GRØN LIVSSTIL, GRØN VÆKST.  KORT SAGT: GRØN OMSTILLING.

Kommentarer

  1. Steen Ole Rasmussen

    Det er glædeligt, at miljøministeriets initiativ har været i stand til at få 62000 mennesker til at tælle ind på det sociale medie. Det siger nemlig noget om, at mange har opmærksomheden i den retning, og at der er grundlag for, at den kan blive kvalificeret til at fokusere på noget, der har proportionerne bedre i orden.

    Kampagnen er nok primært sat i verden for at skabe et billede på den gode vilje fra regeringens side, mere end det at ændre på naturens vilkår og tilstand i landbrugslandet, hvor 62% af det danske landareal forvaltes, nemlig af landbruget.

    Det konstruktive potentiale ligger i en begyndende reformering af de mange byboeres indstilling til deres egne små jordlodder og de større kommunale. For hvis byfolket nemlig kan komme til at elske de livsformer, der kommer tilbage helt af sig selv, når man holder op med at slå løs på sin græsplæne flere gange om ugen det meste af året, så står det i sig selv for det egentlige potentiale, der handler om bevidstheden om langt større muligheder. Det kan bruges som inspiration for, hvad der kunne komme ud af resten af det danske landareal, som man pt. betaler bønderne for at ødelægge med netto minus og økologisk/økonomisk værdi som resultat. Det kræver faktisk kun, at man indrømmer, at det smukkeste kommer helt af sig selv, og netop ikke via menneskelig arbejdsomhed, opfindsomhed, forfængelighed og slet ikke af dansk konventionelt landbrug.

    Jeg har foreslået Odense Kommune, at man sparer lidt på initiativerne, og lader sine områder være. Lige nu har man planer om at båse nogle pelsdyr inde på det område, jeg har min udsigt ud over, så dyrene kan gå rundt her hele året og lade som om, at de er natur. Før var der en bonde, der lod sit kødkvæg æde sig tyk fra det tidspunkt hvor vibeungerne var fløjet af redden og ind til nov. Så bliver området tit oversvømmet og bunden bliver så blød, så de store nuttede pelsdyr risikerer at synke i og krepere.

    Den ene delegation efter den anden har været forbi og snakket om, hvor meget man vil området fra kommunens side. Men i virkeligheden skal man nok bare lade det være. Selv om bondens kvæg ikke kommer tilbage frem over, så er der så mange grågæs, at de kan holde græsset nede, der hvor rørskoven ikke hersker i det lave område.

    Hvis man skal gøre noget, så skal man sætte et skilt op, hvor der står at folk skal holde deres fucking hund i snor, især om foråret! Man kan også plante nogle frugttræer, buske og nødebuske på de lidt højere områder, der med tiden vil blive bevokset, hvis intet andet sker. Så skal homo sapiens nok trampe området omkring fødekilderne ned, så skoven ikke kommer og tager lyset fra frøplanter og anden lav vækst.

    Den skovlignende bevoksning omkring området er lige blevet lænset for ca. 60% af vedmassen, der er gået som flis til Fynsværket. Bevoksningen blev etableret for lidt over 40 år siden, og en stor del ville være gået under i kampen om plads og solens lys inden for de næste årtier, dvs. været blevet til svampe og insektmad. Kommunen syntes nok, at det var bedre at putte den relativt billige og “grønne” energi over i kraftvarme til byens borgere.

    Tænk sig, hvad der ville ske, hvis mennesket fik forbud på at passe naturen i større sammenhængende arealer i en afstand af 3 kilometer fra Odense Fjord, Odense å og større tilløb på hele Fyn!

    Der ville opstå korridorer af sammenhængende vild natur, en guldgrube af kilder til oplevelse, næring og rekreation for mennesker, dyr, planter, fugle og insekter. Vandet i å og fjord ville blive langt renere og fisk, bundplanter m.m. ville vende tilbage lige som havet i de indre danske farvande ville genvinde noget af sin fordoms rigdomme af fisk. Sådanne værdier ville overstige værdien af det, som samfundet betaler bønderne nu, for en praksis som miljøministeren og regeringen ikke kan leve med, at befolkningen har fundamental forståelse for og viden om.

    Initiativet fra miljøministeriets side er en fis i en hornlygte. Men den kan bruges til noget større.

    • Anna Lønne Sørensen

      Kære Steen Ole Rasmussen, tak for din lange kommentar!
      Du ska lige læse min artikel igennem igen, for De Vilde Haver, som nu er steget til 63000 er IKKE noget, der kommer fra Miljøministeriet eller DKVILD-konkurrencen. Den er udelukkende borgerstyret og blev startet tilbage i 2016.

      Du både nedgør DKVILD-konkurrencen OG roser dens formål og potentiale, formål.
      Som du selv skriver, så er det lige netop vores allesammens naturbevidsthed, denne konkurrence kan ændre. Og vel at mærke i meget stort tal, for alle kommuner og dermed hele landets befolkning er jo med i DKVILD!!
      Og deltager i den fortsættelse af DR-serien: Giv os naturen tilbage, som lige nu optager de næste programmer ude i landet og alle DKVILD-tiltagene.

      Når Miljøministeriet sætter gang i en konkurrence, hvor reglerne er så frie, så slipper man også ‘katten ud af sækken’ og åbner for ‘Pandoras æske’!! Der er netop så lidt styring og regulering bag hele DKVILD-konkurrencen/kampagnen, så at sige det bare skal være til pynt og et godt image for Miljøministeriet er jo at nedgøre og totalt undervurdere:
      De meget engagerede folk i Vildere Danmark-gruppen i Miljøministeriet
      Alle de mange mange engagerede borgere, kommunale ansatte, grønne NGO’er, virksomheder, landmænd, fiskeri og jagtforeninger, skoler, børnehaver, biblioteker, osv i hele landet…!!!

      Jeg synes du skal se at få dig meldt ind i de vilde grupper, både den med de vilde haver, den landsdækkende dkvild-gruppe og ikke mindst din lokale i din kommune! Og gøre noget!

      For ellers kan dit lange skriv her jo godt ende som ‘en fis i en hornlygte’, der bare nedgjorde og kritiserede andre mennesker, der prøver at gøre noget for naturen/klimaet. Sagt med et smil, ha’ en rigtig god dag!

      • Steen Ole Rasmussen

        Jeg er ikke længere på de sociale medier af flere grunde, men synes at det er fint, at man finder sammen om det her initiativ på facebook. Det er bedre end så meget andet.

        Som bolighaj, udlejer af et par huse i et fint borgerligt kvarter i Hjallese i Odense, selv bosiddende i en kolonihave i den anden ende af byen det meste af året med Odenses bedste udsigt, har jeg både frivillige og ufrivillige oplevelser med danskens tilgang til mig og naturen.

        Mit eget hår har stort set altid fået lov til at trives på samme måde, som jeg ideelt set forvalter min beskedne andel af nationens grundværdier på. Men det, der provokerer visse borgere, er, at jeg ikke er gået til grunde for den udvikling, som de selv mener at være blomsten af.

        Administratoren for den facebookgruppe, der er på vejen, hvor jeg har mine to udlejningshuse, har sagt det på kvarterets vegne: “Du er ikke fin nok til vores kvarter”!

        Det er ikke så meget mit udsende, der provokerer ham, det er mere det, at jeg ikke er den sociale taber, som han synes, at jeg ser ud til at være! Jeg er betydeligt rigere end ham og tjener ganske godt på min lovlige udlejningsvirksomhed, selv om jeg ikke gider lave ret meget i almindelig borgerlig forstand. Han er offer for den visdom, der er lagt til grund for mit tilvalg af frisure: “Man skal ikke altid kunne skue hunden på hårene”!

        Haverne på vejen er alle holdt på samme måde, og mine egne er heller ikke helt så vilde, som jeg gerne ville, da de ikke skal skræmme de lejere for meget, som jeg tager ind mod betaling for korte og mellemlange perioder.

        Min røvskubber får en tur igennem græsset i visse områder om sommeren, fordi der skal være plads til at lege med bold og den slags. Men ellers er græsplænen lavet om til flerårige nytteplanter, frugttræer, selvlagte kartofler (de kommer igen år efter år, hvis man ikke er alt for omhyggelig med at grave dem alle sammen op til aftensmaden). Hvis et træ bliver træt af tilværelsen, går stammen til brændeovnen i kolonihaven, og resten bliver til insekt og svampemad, bunker af dødt ved i hjørner og under træer. Der bliver ellers ikke kørt noget væk fra haven.

        Min kolonihave dyrkes dog meget strengt, fordi den skal give alle de grøntsager, den kan.

        Det er som levet eksempel på en livsstil, at man gør en forskel og det er livsstilen der bærer budskabet i alt, hvad man i øvrigt er i stand til at fremmane kommunikativt.

        Socialdemokraterne i Odense Kommune ved godt, at der er gået mode i naturen og klimaet. Men de er som danskere flest.

        Danskernes livsstil er ekstremt lidt bæredygtig, og de initiativer, som socialdemokrater og andre har taget her, sigter mere til at få det til at se ud, som om man vil naturen, end på at ændre en syg livsstil og dens mangel på bæredygtighed.

        Min livsstil gør en forskel. Den fremprovokerer danskernes sande identitet, fordi den viser, at man kan leve og have det godt på en måde, der ikke bidrager til den selvdestruktion, som socialdemokraterne er de fremmeste eksponenter for. Jeg er rig, fordi jeg er ekstremt økonomisk og lever meget bæredygtigt med meget lille behov for pengeøkonomisk indtægt og høj grad af selvforsyning, genbrug, vegetabilsk fødeindtag af egen avl og gratis fra hav og skov.

        Hvis man ville naturen her i DK, så tog man landbrugsstøtten fra bønderne. Forbød dem at ødelægge vandmiljøet til lands og til havs, selve jorden, grundlaget for biodiversiteten, det gode liv på landet og i byerne osv. Når deres aktiviteter ikke længere var rentable, så samlede man deres besiddelser op for en slik, og lod dem administrere af nye ejere på måder, der var befordrende for menneskets og alle andre livsformers trivsel.

        Der er fantastisk mange muligheder både inde i byerne men især omkring dem. Behovet for at pisse til udlandet hver gang man har lidt ferie ville gå i sig selv, hvis det danske landskab blev gjort til den guldgrube af sund mad og gode oplevelser, den kan være.

        Store dele af det danske landareal kunne gøres til rekreative områder fyldt med gratis mad og oplevelser for gud hver mand og alle skabninger. Staten kunne spare kassen og alle ville være glade, undtagen de pampere, der nu lever af det konventionelle og destruktive landbrug (politikere, finansverden, grovvareleverandører, kemisk og mekanisk industri osv.). Hvis facebookgrupperne forstår potentialet med udgangspunkt i de symbolske jordlodder, de forvalter, så vil det være godt. Den egentlige gevinst. Men det er ikke det, miljøministeriet vil med vild.dk

        • Anna Lønne Sørensen

          Det handler netop ikke om hvad ministeriet vil med dkvild, de har jo netop sat det hele fri og overladt det til kommunerne, til alle vi borgere!

          • Steen Ole Rasmussen

            Miljøministeriet har ikke sat noget frit, som ikke var frit i forvejen.

            Miljøministeriet har taget et initiativ, der står for de muligheder, der allerede var.

            Miljøministeriet kunne ikke drømme om at sætte fokus på den måde, som landbruget forvalter 62% af det danske landareal på. Men når byfolket med udgangspunkt i den pågående konkurrence får øjnene op for den sørgelige tilstand, som det danske landskab er i, med udgangspunkt i små lyspunkter i egen have og lidt større kommunale ditto, så kan der ske noget, som Miljøministeriet ikke lige havde tænkt sig.

            Ti, det ville gøre en forskel.

            Er vi enige?

          • Anna Lønne Sørensen

            OMTALE OMTALE OMTALE
            Og dermed naturbevidsthed, mere natur inde i vores hoveder, det mangler og det kan DKVILD give os. Potentialet er kæmpestort, men det kræver at man ser de mange muligheder og ikke bare skyder noget ned…

  2. Preben Kofod

    Jeg hilser alle tiltag som bliver gjort for at fremme vores natur og miljø meget velkommen, men så længe vi accepterer det konventionelle landbrugs totale ødelæggelse af alt hvor der er blot den mindste natur tilbage kan det synes nytteløst. Jeg har selv en vild natur på min ejendom, men den bliver ødelagt af det konventionelle landbrug, som er mine naboer, og som forgifter det hele massivt. Der skal sættes en helt anden dagsorden for dette destruktive erhverv, men det er tydeligt for enhver at det ikke bliver det nuværende folketing som gør det.

    • Anna Lønne Sørensen

      Kære Preben Kofod, tak for din kommentar!
      Vi skal hele tiden huske helheden…!! ;o) DKVILD er et tiltag blandt mange, styrken er dens store omfang. Når samtlige kommuner er med og prøver at blive Danmarks Vildeste Kommune, berører det jo alle borgerne i hele landet, mere eller mindre.
      Dvs. din kommune også er tilmeldt! Dine naboer, dit netværk, børnene i skolen, på det lokale bibliotek, medierne (især de lokale ugeaviser) og ikke mindst Facebook lige nu kan være i gang med at ændre naturbevidsthed. Give naturen mere plads inde i vores hoveder.
      Som Carsten Rahbek siger i podcasten Jorden Kalder, så er det den helt store knast i alle tiltag for natur og klima, nemlig den manglende naturbevidsthed og forståelse for klima,naturtiltag i befolkningen.

      Du kan tage nogle små nemme skridt og melde dig ind i alle de vilde Facebookgrupper du lige kan finde frem til, det koster ikke noget, det forpligter ikke noget og hver lille grøn stemme tæller. ;o)

  3. Preben Kofod

    Kære Anna. Jeg er hverken negativ, mørkemand eller sortseer, men jeg forholder mig til de ting jeg ser og oplever. Jeg har 3 hektar jord som består af levende hegn, vandhul, frugttræer, kvasbunker, vilde planter, og hvad der ellers fremmer biodiversiteten, og jeg har taget mange både små og store skridt for at fremme forståelsen af hvor vigtigt det er at passe på vores natur og miljø. Det er der mange som gør, og DKVILD er et godt og rigtigt tiltag. Men det er sgu deprimerende at se at alt hvad der har med natur at gøre bliver ødelagt at den måde vi driver landbrug på, inclusive den dråbe i havet mine 3 hektar udgør.

  4. Carsten Troelsgaard

    Jeg troede, at det var ejendoms-foreningernes servitutter for have-standarden der satte begrænsningerne for den herskende vildskab i haverne? Alt andet ville være absurd eftersom der så ikke ville være noget for dkVild at lave … man ville vel så selv have lavet haven så vild som man nu vil. Hvis ikke det er tilfældet må dkVild’s opgave være noget i retningen af at inducere en vildskab i den enkelte .. så den kan komme til udtryk i haven. Det virker som en omvendt cause and effect.

    Hvad med hierakiet af kommunale ansatte, fra luge-svingeren over gartneren til stadsarkitekten? Hvis dkVild tog et targeted fokus på dem kunne det vel egentlig løse hele problemet. Byen går foran og sætter standarden .. så skal reste nok følge med. Hvis det ikke er de før-omtalte servitutter der sætter standarden så ser det ud til at det netop er kommunens standard der råder .. helt af sig selv.

    Fortæl en god historie om, at sådanne hierakier med utidige standarder er til at flytte på!

    Mig? Jeg skal sørme nok passe på ikke at komme til at træde på græsset. Jeg er søn af en stolt kommunal gartner, så jeg har lært det. Han gav mig til gengæld lange ferier i Danmark dejligst, så, han er tilgivet.

    Hvorfor er det lige at jeg tror, at det er dem der skulle gå forrest der kommer med til sidst … hvis de kommer nogen steder?

    • Anna Lønne Sørensen

      Det er meget enkelt, det handler om vores naturbevidsthed er for sløv… Vi overser naturen, selv om vi ved vi selv er natur. Der er stor forskel på at vide og så erkende, sådan rigtig forstå det. DKVILD sætter gang i vores naturbevidsthed og så anviser den handlemuligheder, ligesom alle kan være med og byde ind med sine idéer.

    • Steen Ole Rasmussen

      Hej Carsten
      Synes faktisk, at du giver bevægelsen en fin begrundelse, nok lidt mod intentionen fra din side. Når det kommer både oppe fra og i overensstemmelse med de mange, der melder ind på de sociale medier i forhold til initiativet, så gør det jo en forskel i kommunalt regi, hvor man følger strømmen og tidens tendenser.
      Tænker ikke, at det er servitutter, der råder på området, men praksis, dvs. menneskelig praksis også i boligforeninger. Og der sker da også en hel masse i retning af det bedre, i den måde som de offentlige arealer forvaltes på i byen.
      Når kommunen fx blander sig i, hvordan man administrerer den jord, der vender ud mod offentlig vej, så sker det ud fra æstetiske standarder, almene kriterier for hvad der er pænt og ordentligt. Her kan de mange velmenende ånder da gøre en stor konstruktiv forskel, netop fordi der blødes op på den noget naturfjenske form for ordenssans, der ellers hersker i byerne.
      Det er et stort broget område, hvor stiltiende standarder virker i mere eller mindre skøn forening med regler, der enten overholdes eller ej. Hvis sanseligheden samt forståelsen for de muligheder, der er i at lade tingene blomstre vildt, ændrer sig mod større diversitet, så kan det sprede sig, gribe om sig. Sker det først, så åbner hele landet sig for befolkningen. Det er der, vi skal hen.

  5. Carsten Troelsgaard

    Jeg tror på, at børnene har en medfødt nysgerrighed og glæde ved naturen.
    Hvordan kan den forsvinde, så dkVild skal restaurere den?
    Som bybo kan jeg nævne en række forbud der var gældende i min tid (don’t get me started).
    Måske ville det være betimeligt at sætte handling bag ordene: kloden er jeres, det grønne er jeres.

    Suk, Sten Ole. Om pænhed og æstetik har du ikke lige forsvaret din frisures ret til at være sig ovenover?

    Hvad er vores ret i de private skove andet end dét vi altid har haft: hævdbundet ret til at flytte os mellem to punkter. “Forlad ikke stien” er standard – hvad skal jeg så dér?
    Og, hvad er det nu skoven er andet end mono-kulturer plantet i imponerende orden, næsten lydløse.
    Jo, jeg kender en rigtig dansk urskov. Den er så sjælden, at der selvfølgelig er adgang forbudt.
    Min kære Rold Skov har endda et ret køre-spor, kantet af poppel(?) sådan, at man kan køre igennem skoven uden at bemærke den. Se, det er en æstetik vi kender!

    En mindre post-glacial periode kaldes “hassle-tid” … kan vi ikke bare lade som om, at dét er vores skov-sjæl?

    Jeg overlevede i et par bygge-tomter i byen og er lettere rædselslagen over, at det nu er absolut slut. Hvad gør de så, ungerne?

    • Anna Lønne Sørensen

      Et rigtig godt spørgsmål du stiller: Når børnene er fulde af nysgerrighed og medfødt naturbevidsthed, hvordan kan den så forsvinde, fordi vi bliver voksne…??
      Faktum er bare at det er den. Altså forsvundet fra alt for mange voksne, herunder stort set alle medier!! Det har jeg fulgt med i som pædagog. Vi er en faggruppe, der møder store dele af befolkningen hver dag og er man lidt interesseret i samfundet derudover, så giver et langt arbejdsliv som pædagog netop fine muligheder for at spotte manglende naturbevidsthed.

      Medierne overser jo også børnene, filosofien, det gode liv osv…. ;o) Talrige beskrivelse af skilsmisser, hvor omtale af børnene er helt fraværende, fravær af børn i medierne i det hele taget, de tages ikke rigtig alvorligt…

      Store landsdækkende kampagner som DKVILD kan ændre på vores naturbevidsthed og ruske op i den og det er der i høj grad brug for. Desværre.

Leave a Reply to Carsten Troelsgaard Cancel reply