At være “imod hegn” svarer dybest set til at sige: “Biodiversitetskrise, ja tak”, skriver Rune Engelbreth Larsen.

Danmarks Naturfredningsforening afviser at stille krav om loyalitet overfor naturnationalparkerne. Tidligere HB-medlem i foreningen Rune Engelbreth Larsen har rejst spørgsmålet i et debatindlæg på Altinget.dk, hvor han sætter lighedstegn mellem at være modstander af hegn i naturnationalparkerne, og at være mod biodiversitet. Det har fået DN-medlemmer over hele landet til ar rejse børste og spørge, om de skal smides af DN på grund af deres skepsis overfor naturnationalparkerne. De opfatter Rune Engelbreth Larsens skriverier som udtryk for DN’s holdninger

Maria Reumert Gjerding. DN præsident

Dette afviser præsident Maria Reumert Gjerding i mails, der er sendt til redaktionen. ”Rune er ikke, bliver formentlig aldrig og har aldrig nogensinde været, DNs talsperson om naturnationalparker. Det er mig der er det. Hvem har dog bildt dig sådan noget sludder ind?” skriver Reumert Gjerding fredag den 11. marts.

”Sludder” er et stærkt ord uden dækning i denne sammenhæng. Rune Engelbreth Larsen er valgt ind af Hovedbestyrelsen som – ifølge notat af 16. september 2021 – som eneste DN-repræsentant i den ministerielle ”Nationale følgegruppe for Naturnationalparker”. Han skal løbende drøfte implementeringen af Lov om Naturnationalparker og kan bidrage med oplæg for DNs samråd og afdelinger. Han udsender løbende dagsordener, referater, notater med videre, til de øvrige medlemmer, og DNs repræsentant udsender ligeledes referater og andet relevant materiale fra Den Videnskabelige Følgegruppe, der måtte tilgå den Nationale interessentfølgegruppe, til medlemmerne.

Det vil være ganske kunstigt at forestille sig en DN-repræsentant sidde i det sprængfarlige naturnationalparkudvalg med mundkurv på.

Søndag den 13. marts kom der en ny mail fra Maria Reumert Gjerding til redaktionen:

”Jeg er taknemmelig over, at du giver mig mulighed for at slå fast, igen, at Rune ikke er, men heller aldrig har været, talsperson for DN. Det har aldrig været på tale, at jeg skulle dele talspersonsrollen med ham om Naturnationalparker og hvis forslaget kom op, ville jeg afvise det prompte. Jeg er meget glad for, at det ikke er mine udtalelser, du har et problem med.

Han sidder i den nationale følgegruppe for naturnationalparker, sammen med mig (måske er det det, du tænker på?) og i en intern arbejdsgruppe i DN sammen med vores lokale folk. Men det er mig, og kun mig, der tegner DNs holdning.”

Præsidenten har tydeligvis læst de de henvendelser, der er kommet fra garvede naturvenner med modstand mod enhver form for loyalitetskrav.

Rune Engelbreth Larsen betragter sig selv som ophavsmanden til de storslåede planer om naturnationalparker i Danmark, men han har mødt megen modstand, også i DN, hvor han ikke blev genvalgt til Hovedbestyrelsen i april sidste år. Han er på valg igen i april som personligt medlem af Repræsentantskabet, men også her risikerer han at blive ramt af sin egen kompromisløse stil. Foto: Wikipedia

”Jeg er helt enig med dig i, at man skal kunne være med i DN, uanset om man går ind for Naturnationalparker eller ej. I disse år har DN en rigtig fin medlemsfremgang. Det skyldes givetvis flere forskellige ting, men det er min egen overbevisning, at vores arbejde for mere vild natur også har spillet en rolle i den stigende tilgang af medlemmer. 

Redaktionen har kontaktet Rune Engelbreth Larsen, for at høre hans side af forløbet. Vi bad om kommentarer til tre konkrete spørgsmål vedrørende konflikten:   

  • går du ind for, at det skal være et DN-medlemskrav at sige ja til indhegnede naturnationalparker?
  • er det korrekt, at du ikke kan udtale dig på vegne af DN, selvom du sidder i naturnationalparkgruppen?
  • hvorfor skriver du den slags stærkt provokerende tekster, der påvirker store medlemsskarer negativt i DN?

Her er svarene fra Rune Engelbreth Larsen i mail af 15. marts:

“Spørgsmålene er vel overflødige, eftersom svarene giver sig selv? Men problemstillingen er principiel, så lad mig understrege og eksemplificere to forhold, så vi kommer spadestikket dybere og hele vejen rundt i forhold til Danmarks Naturfredningsforening: For det første skriver jeg selvfølgelig altid kun i eget navn og på egne vegne – hvilket også altid fremgår eksplicit lige under mit navn ved mine klummer i Altinget. Så der er intet at være i tvivl om. For jeg er for det andet enig i, at det er vigtigt, at man altid ved, hvornår nogen repræsenterer Danmarks Naturfredningsforening, og hvornår nogen udtaler sig på egne vegne, og derfor er det et stort problem, når f.eks. bestyrelsesmedlemmer i Danmarks Naturfrednings lokalafdeling i Helsingør skriver flere debatindlæg i foreningens navn, hvor de modsat foreningens demokratisk vedtagne politik taler imod naturnationalparker. Det hører med i en afbalanceret og principiel dialog om denne problemstilling at sætte fokus på deres forenings-illoyale adfærd.”

Breaking News! To facebookkrigere røg ud af hovedbestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening

Bannerfoto: Simon Maage/Unsplash

Kommentarer

  1. Robert Olesen

    Som DN medlem, skal jeg acceptere ensidig formidling omkring naturnationalparker, men heldigvis var der da ikke opbakning for sindelagskontrol.

  2. Klaus Flemløse

    Jeg har seriøst overvejet at melde mig ud af Danmarks Naturfredningsforening (DN) på grund af DN’s opbakning til indhegnende af Natur National Parker. DN fører Enhedsliste politik, når den er værst. Jeg har efter den kolde krig haft en vis sympati for Enhedsliste, idet de var rigt gode til at bide de borgerlige partier i benet – en værdifuld kritik.

    Men efter at Marie Gjerding Reumert både viser manglende forståelse for naturen og benytter sig af en manipulation af offentlighed i form af en tåbelig opinionsundersøgelse, har jeg min alvorlig tvivl om hendes troværdighed.

    På sigt vil der opstå alternativer til DN. Det mener jeg ikke er en god ting.

    DN er blevet en ekstremistisk organisation.

  3. DNs opinionsundersøgelse fra det dubiøse analyseinstitut Epinion er under al kritik, men ikke desto mindre benyttes den vidt og bredt af både DNs præsident og miljøministeren. DN er i demokratisk krise og debatten til tider usaglig. DN Helsingør gode grunde til at være uenige i foreningens ageren og vi mener at forslaget om en lokal naturnationalpark i Hellebækskovene nærmer sig det parodiske…

  4. Pingback: DN-præsidenten udsender offentlig loyalitetserklæring til stærkt kontroversiel debattør efter offentlig irettesættelse af samme | Gylle.dk

  5. Steen Ole Rasmussen

    Jeg synes, at opmærksomheden omkring det egentlige skift, der kommer med de nye naturnationalparker, fortrænges lidt. Det er jo ikke nyt, at de åbne arealer er blevet afgræsset, det nye er, at der fremmadrettet skal være dyr hele året.

    Det er altså ikke nyt, at offentlige åbne arealer har været hegnet inde og at der i perioder af året har været græssende kvæg.

    Fra mit fritidshus i Odense har jeg været vidne til et arrangement, der har fungeret ganske godt. Man kan se udsigten på billedet til min lille tekst her: https://gylle.dk/rekreative-folkevandringer-haves-livsrum-og-natur-soeges/

    Arealet er indhegnet, og der er ca. 20 stk. herreford-kødkvæg fordelt på tre folde omgivet af elhegn i sommerhalvåret. De kommer ikke ud, inden at det første hold vibeunger er fløjet af reden og de kommer tilbage til bonden, når vandet begynder at stige så meget, at de ikke længere kan komme rundt uden at få alt for våde føder.

    Kommunens plan er vidst, at der skal nogle andre pelsdyr ud på området helårs fremadrettet. Det kommer ikke til at fungere, for der står vand på ca. 70 % af området i perioder. På de tørre områder vil der være meget lidt mad og det vil blive trampet i smat. Elhegnet står desuden under vand i visse perioder, på grund af den generelle udvikling med øgede regnmængder i vinterhalvåret, faldende terræn på grund af iltning/dræning og fordi åen, der går gennem området, bringer meget store mængder regnvand med sig. Havet vil med stor sandsynlighed oversvømme størstedelen af området i fremtiden. Det var meget tæt på i 2017 og kunne være sket i år, hvis DMIs prognoser havde ramt rigtigt.

    Som jeg forstår det, går kommunen her med på en generel ide, som i min optik kun kan fungere dårligt lige her.

    Det er det eneste konkrete eks., som jeg har en ret klar mening om.

  6. Steen Ole Rasmussen

    Jeg havde en samtale med en meget venlig kvinde fra kommunen i dag, som var ude og besigtige det område, der fremadrettet skal bruges af store græssere på en lidt anden måde, end det er sket hidtil.
    Man er fuldt ud informeret om de problemer, som jeg beskriver i mit lille indspark her over. Og af samme grund er man klar over, at dyrene ikke kan gå der helårs på området.
    Der kommer kvæg ud, men det kommer ikke til at indgå i en kødproduktion, og der er ikke noget eksperiment med at kalde dem natur eller lade dem passe sig selv.
    Desuden har man fin kontakt med folk fra DOF, og det er bl.a. deres anbefalinger man orienterer sig efter.
    Der bliver nok holdt øje med, at presset på vegetationen ikke bliver hverken for stort eller for lille og jeg luftede over for hende, at jeg syntes at de skulle vente med at lukke dem ud, til de første vibeunger havde forladt reden.
    Dyrene sikres vand, hvilket bl.a. er en udfordring for den haveforening, som mit fritidshus ligger i, fordi dyrene får deres vand fra vores ledning, der normalt lukkes en måned før, man påtænker at dyrene skal på vinterferie et andet sted.
    Der er ikke noget natur nationalpark over det. Måske lidt inspiration, men ingen dogmatik.

  7. Pingback: Nu forlader de den synkende skude | Gylle.dk

Leave a Reply to Robert Olesen Cancel reply