Hvor tit har du ikke hørt den samme skræmmende påstand, når debatten kommer ind på en begrænsning af det ekstremt store kødlandbrug i Danmark: ”Hvad vil du leve af, når du har fået lukket landbruget”? Det er jo en advarsel, der kan få enhver kødmadglad dansker til at betænke sig, hvis ikke man vidste bedre. I virkelighedens verden – ude i landbruget og nede i supermarkedet – er forholdet mellem kød og kunder så abnormt, at påstanden nærmer sig det løgnagtige.

Men lad os se på tallene.

Her får du syn for sagn, der viser, hvor ubetydelig dansk landbrug er for verdens fødevareforsyning, men også hvor ekstremt stor den er i forhold til os selv. Tabel fra artiklen.

Svinekødsindustrien er den suverænt værste. De danske svineproducenter leverer 89 gange så mange svin, som vi behøver for at gå mætte i seng. Og så er der ikke medregnet de 14 mio., der eksporteres levende, og ej heller de 10 mio., der dør som småsvin, før de kan komme til at gøre madnytte.

Fiskeindustrien er den næste på rekordlisten. Danske fiskere lander 40 gange så mange tons, som vi selv behøver.

Mejeriprodukter komme ind på en 3. plads med 10 gange så meget ost, mælk, youghurt, smør osv., som danskerne behøver for at mætte sig.

Her kan du se, hvor mange husdyr, vi har, og hvor få vi kan nøjes med.

Og de sidste pladser på rekordlisten over kødets mangfoldighed i det yndige land indtages af rødt kød (okse- og lammekød) med knap 7 gange mere end nødvendigt, æg med 3 gange så mange, som vi skal bruge, og fjerkræ med godt og vel den dobbelte mængde.

Alle disse tal skal tages med et gran salt, fordi sammenligningerne forudsætter, at vi lader fornuften råde og gør vores for at redde fremtiden, men ikke desto mindre er det altså disse reduktioner, der skal til, hvis ikke vi skal fortsætte med at være hele verdens svinesti.

Tallene stammer fra det videnskabelige arbejde ‘Transition from Animal-Based to Plant-Based Food Production to Reduce Greenhouse Gas Emissions from Agriculture—The Case of Denmark’, som to danske forskere præsenterede i januar 2021. De havde beregnet, hvilket betydeligt potentiale for at reducere drivhusgasemissionerne fra landbruget der vil være ved at gå fra primært at være baseret på husdyr- og foderproduktion til at fokusere på at levere mere plantebaseret mad til konsum. For Danmarks vedkommende vil emissionsreduktioner være mulige på op til 20,2 Mt CO2e (86,5% af det nuværende udslip) med fuld global implementering af EAT-Lancet Planetary Health Diet. Dette i et scenarie, hvor kvæg-, svine- og kyllingeproduktionen nedskaleres til 76,2 %, 21,1 % og 88,2 % af den nuværende produktion, kombineret med udskiftning af importeret soja, genopretning af drænet organisk jord og skovrejsning af overskydende landbrugsjord ved hjælp af hurtigvoksende træarter.

Prisen for at være det land i verden, hvor der produceres mest kød i forhold til indbyggertal, er også rekordhøj, hvad angår biodiversiteten. Det siger næsten sig selv, når samfundet tillader et intensivt, kemisk baseret landbrug på 62% af nationen. Naturen på landjorden er simpelthen den ringeste i EU, og havet, fjordene og de ferske vande er tilsmudsede i en sådan grad, at fiskelivet hastigt er på retur. Og pilen peger igen og igen på landbruget og dets politiske venner.

Som den nye, men dødelige joker kommer landbrugets forurening overalt på dyrkningsfladen med brugen af fluorbaserede sprøjtegifte. PFAS-forureningen, der viser sit grimme ansigt igen og igen, peger tilbage på de ubekymrede landmænd, der bare sprøjter og sprøjter, som om ingenting var hændt. Det er det virkelige problem, at landbrugserhvervet lukker øjnene og skyder ansvaret fra sig, mens vandboringer lukkes, jagt forbyder og søer og vandløb erklæres forgiftede.

Bannerfoto: Holger Øster Mortensen

Spreder danske landmænd PFAS på marken, når de sprøjter og gøder?

Kommentarer

  1. Gitte Ramsgaard

    Kære Kjeld Hansen. Ikke fordi jeg på nogen måde vil anfægte dine betragtninger, dertil er jeg ikke nok inde i beregningerne. En ting der dog undrer mig meget, er du også blevet købt/ skræmt af Rasmus Ejrnæs, Molslaboratoriet og naturstyrelsen? Vi skal kun et halvt års tid tilbage. Dengang var du som en af de få offentlige medier, sundt kritisk overfor det nye naturdesign. Er du ligesom DR, TV2 og de fleste større dagblade også købt til at deltage i propagandaen, eller som minimum indstille al kritik af Rune Engelbreth Larsens fantasyworld? Maskinbladet , som også med jævne mellemrum tillod sig at ytre sig kritisk er også helt tavse. Det bliver tiltagende skræmmende, at journalister her i landet generelt har henlagt den kritiske journalistik til fordel for deltagelse i propagandaen for dem der betaler bedst eller truer mest.

  2. Hansen, Kjeld

    Nej, jeg er ikke blevet købt af nogen. Hvor får du dog den syge ide fra?

  3. Jan Stampe Nielsen

    Hvilket udtryk: Naturdesign! Gud fader hvor er vi dog snart henne?
    Jeg glæder mig til den dag hysteriet omkring nogle køer og heste på Mols ophører og ikke omtales her på siden. Der er så meget andet der synes vigtigere.

  4. Ulla Gottliebsen

    Godt hvis landbrugsproduktion kommer til at fylde mindre i det danske landskab. Ja til mere natur og større skovarealer.

    Dog uacceptabelt hvis naturareler og “urørte” skove indhegnes og omdannes til landskaber med heste og kreaturer.

    Landskaber, som reelt – på trods af de skal kaldes vild natur – kun adskiller sig fra ekstensivt drevne landbrug ved, at dyrene ikke må fodres og ikke må anvendes til menneskeføde..

  5. Carsten Troelsgaard

    Får man snige sig ind med en lille “WHAT ABOUT”?

    En af begrænsningerne for mere vegetarisk mad på tallerkenen er indlysende .. det smager ikke lige som …
    Men Spanien ‘to the rescue’:
    “Fois gras” .. en af de mere forhadte (og elskede) kødretter folder sig nu ud i en vegansk version.
    “Madre Mia!” som vi siger på spansk når vi får det i munden.
    Som veganer kan jeg stå inde for, at det ikke sker hver dag.

    https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2023/jan/02/fuah-vegan-foie-gras-selling-out-europe-us

  6. Kurt Svennevig Christensen

    Danmark var EU’s største fiskerination i 1995 med 2 mio. tons landet fisk. Nu lander de danske fiskere 500.000 og det er alligevel 40 gange mere fisk end vi har brug for, så selvfølgelig gør fiskeriet ved vore farvande, hvad landbruget gør på land.

Leave a Reply to Ulla GottliebsenCancel reply