År efter år må rågebestanden holde for i noget, der efterhånden ligner en traditionel forårsjagt. I 2019 blev der nedlagt 110.253 jagtfredede råger. Foto: Lukasz Rawa/Unsplash

På trods af fredningsbestemmelser og dyreværnsetik dræbes ganske lovligt mere end 250.000 fredede fugle hvert år i Danmark. Læg dertil titusinder af fuglereder med æg eller unger, der også destrueres – alt sammen med myndighedernes velsignelse.

Formelt er alle fredede fugle beskyttet af EU’s Fugledirektiv, men reelt er beskyttelsen lige så hullet som en si, fordi der år efter år gives mere end 10.000 dispensationer til at regulere, dvs. dræbe, dem i store antal.

Det viser et udtræk af registreret VILREG, der er Naturstyrelsens digitale system til registrering af ansøgninger om destruktion af såkaldt skadevoldende vildt.

Råger, ringduer, skarver og gæs dominerer listen over de bortregulerede, dvs. aflivede fugle udenfor jagtsæsonen eller uden jagttid, men selv landsvaler bliver dræbt på dispensation midt i yngletiden. Begrundelsen lyder, at de truer den offentlige sikkerhed og sundhed. Derfor må de væk.

Fordelt på de 16 statsskovdistrikter er der i 2019 givet 10.594 reguleringstilladelser, hvorefter 254.244 fredede fugle kunne dræbes lovligt, mens 32.115 reder blev ødelagt og 73.673 æg destrueret.

Midtsjælland er det blodigste distrikt

Flest tilladelser blev uddelt af distriktet Naturstyrelsen Midtsjælland med 2.536 enkelttilladelser til at dræbe 60.892 fugle og destruere 4.274 reder med 8.565 æg. Færrest tilladelser blev givet af Naturstyrelsen Thy med 790 enkelttilladelser til at aflive 16.129 fugleindivider og destruere 1.411 reder med 3.747 æg.

”Ifølge Vildtudbyttestatistikken 2018/2019 blev der nedlagt 65.636 fredede råger i alt i Danmark, men det tal er langt fra virkeligheden. Når man sammentæller skydetallene i VILREG fra 2019, så er der nedlagt 110.253 råger, altså 68 procent flere end opgivet til Vildtudbyttestatistikken”

De tre topscorer på denne uofficielle dødsliste over den danske fuglefauna er rågen, ringduen og bramgåsen med henholdsvis 110.253, 66.058 og 16.329 regulerede individer. Af de tre arter er det kun ringduen, der har en jagttid. De to andre er fredede året rundt, men afskydningen af alle tre figurerer alligevel i den årlige vildtudbyttestatistik, der føres af DCE på Aarhus Universitet.

Det skyldes, at fugle, der nedlægges i henhold til en reguleringstilladelse, betragtes som vildtudbytte og skal indberettes til den danske vildtudbyttestatistik af den jæger, der har udført beskydningen, mens den grundejer, der har ansøgt om reguleringstilladelsen, skal indberette udbyttet til VILREG med henblik på EU-kontrol i henhold til fugledirektivets overholdelse. En samordning af de to registre har været diskuteret flere gange, men har hidtil ikke fundet sted.

Ringduen betragtes også som et skadedyr, især på Sjælland. Reguleringsjagten, der i 2019 høstede 66.058 duer, betragtes som ganske problematisk ud fra et dyreværnsetisk synspunkt, da ringduen yngler stort set hele året. Det betyder, at der uvægerligt bliver nedlagt ringduer, der efterlader sig æg eller unger i en rede. Foto: Lukas Kadava/Unsplash

Utroværdig vildtudbyttestatistik

Umiddelbart lyder indberetningssystemet ikke særlig kompliceret, men imidlertid afslører en sammenligning af tallene fra Naturstyrelsens VILREG-database og Aarhus Universitets vildtudbyttestatistik store uoverensstemmelser. Helt galt ser tallene ud for nedlagte råger.

Ifølge Vildtudbyttestatistikken 2018/2019 blev der nedlagt 65.636 fredede råger i alt i Danmark, men antallet er langt fra virkeligheden. Når man sammentæller skydetallene i VILREG fra 2019, så er der nedlagt 110.253 råger, altså 68 procent flere end opgivet til Vildtudbyttestatistikken.

For bramgås ses samme fejl. Ifølge Vildtudbyttestatistikken 2018/2019 blev der nedlagt 11.963 fredede bramgæs, men ifølge VILREG er der aflivet 16.329 bramgæs, altså 36 procent flere end opgivet i den officielle statistik.

Hvor stor en fejl, der er i skydetallene for ringdue kan derimod ikke opgøres, da denne art har en åben jagttid, hvor der skydes ganske betragtelige antal. Ifølge Vildtudbyttestatistikken 2018/2019 blev der nedlagt 156.415 ringduer, hvorimod der ”kun” blev givet reguleringstilladelser til 66.058 duer. Hvor mange regulerede duer, der ikke er med i Vildtudbyttestatistikken, er det næppe muligt at beregne, men tager man udgangspunkt i den underrapportering, som tallene for henholdsvis råge og bramgås dokumenterer, så vil det reelle afskydningstal for ringduer være 262.777 (68 procent ekstra) eller 212.724 (36 procent ekstra). Så stor en fejlmargen gør værdien af Vildtudbyttestatistikken tvivlsom.

Bramgåsen får også et skud hagl, selv om den er jagtfredet. I 2019 blev der ifølge Vildtudbyttestatistikken 2018/2019 nedlagt 11.963 bramgæs, men ifølge Naturstyrelsens VILREG er der aflivet 16.329 bramgæs, altså 36 procent flere end opgivet i den officielle statistik. Foto: Jonn Leffmann/Wikimedia

Skrappe regler, men håndhæves de?

Begrundelserne for at uddele disse tusindvis af skydetilladelser på fredede fugle eller til jagt uden for jagtsæsonen lyder ganske dramatiske. Men det skal de også være, da der er tale om dispensationer fra EU’s skrappe fugledirektiv. Reguleringen kan kun ske, hvis den er påtrængende nødvendig for at:

  • Imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed
  • Imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr
  • Imødegå risiko for luftfartssikkerheden
  • Beskytte flora og fauna
  • Hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder
  • Forhindre alvorlig skade på ejendom, forvoldt af vildt (bruges ikke i forbindelse med regulering af fugle).

Reglerne for regulering bygger som nævnt på EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv. Direktivet sætter ufravigelige rammer for, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at fugle må reguleres uden for jagttiden. Først og fremmest gælder det, at der ikke må være tilfredsstillende alternativer. Med andre ord skal alle muligheder for at undgå regulering være udtømt, før man skrider til bekæmpelse.

Også sangsvane ses som en trussel mod offentlighedens sikkerhed og sundhed. På Fyn er der i 2019 udstedt otte reguleringstilladelser, der resulterede i 12 dræbte sangsvaner, mens Naturstyrelsen Storstrøm uddelte 14 tilladelser, der resulterede i 31 dræbte sangsvaner. Privatfoto

Regulering af fugle kræver derefter skriftlig tilladelse. Det er Naturstyrelsen, der administrerer disse dispensationer på baggrund af en bekendtgørelse om vildtskader. Styrelsen har udviklet et digitalt system, der kan håndtere ansøgninger om tilladelser, og der er desuden krav om, at resultatet af reguleringen skal indberettes i det samme system senest fire uger efter tilladelsens udløb. På den måde mener styrelsen at kunne skaffe sig et overblik over, hvor meget der rent faktisk bliver reguleret.

Må man skyde en kongeørn?

Rent administrativt må det kræve det betydelige mandskabsmæssige resurser at behandle mere end 10.000 ansøgninger om året. Populært sagt kan den digitale løsning derfor minde om en automat, hævdes det, hvor enhver kan trække sig en dispensation til at regulere fredede fugle. Det overvældende antal af tilladelser, der uddeles – knap 30 om dagen hver eneste ugedag året rundt – kan vække en berettiget mistanke om en overfladisk administration.

Redaktionen valgte derfor at teste ansøgningsprocedurerne ved at ansøge om en reguleringstilladelse. Vi valgte at ansøge om at ”regulere” en kongeørn, og som begrundelse angav vi, at den ”tager vores lam”.

Ansøgningen blev rapporteret modtaget hos Naturstyrelsen Storstrøm påskelørdag kl. 18.07, og allerede kl. 21.20 samme aften forelå der et svar. Blot tre timer tog det, men svaret var et kontant og ganske humoristisk afslag. Her er vildtkonsulentens begrundelse for at sige nej:

”Der er mange måder at spilde en vildtkonsulents tid på… dette er en af de mere sofistikerede….. Svaret er som, du nok forventer…. NEJ…. hvis en kongeørn tager dine lam…. så opdræt nogle flere.”

Underskrevet af vildtkonsulent Lars Richter Nielsen, Naturstyrelsen Storstrøm. Testen viser altså, at ansøges der om reguleringstilladelse til en usædvanlig fugleart som f.eks. en ørn, så behandles ansøgningen manuelt og ganske restriktivt.

Disse to landsvaleunger kom på vingerne, men ikke alle er så heldige. Sammentæller man dispensationerne i 2019 til at nedlægge svaler fra de tre distrikter, der har udstedt reguleringstilladelser på arten, så er der givet 5 tilladelser. Resultatet blev 56 dræbte individer, 70 ødelagte æg og 67 ødelagte reder. Privatfoto

Også svaledrab er tilladt

Når 2019-rapporterne fra Miljøstyrelsens registreringssystem gennemgås, springer det i øjnene, at der også gives tilladelse til at dræbe og destruere små spurvefugle som svaler. Især virker det overraskende, at begrundelsen seriøst kan angives at være trusler mod offentlighedens sundhed og sikkerhed eller trusler mod afgrøder m.m.

En aktindsigt afslører imidlertid, at der faktisk gives reguleringstilladelser til svaler på dette grundlag. I 2019 er der udstedt fem tilladelser, der resulterede 56 dræbte individer, 70 ødelagte æg og 67 ødelagte reder. Dog synes der at være en diskrepans også her mellem tallene i VILREG og de konkrete indrapporteringer. Når man sammenlægger de fem indrapporteringer fra 2019 (se tallene nedenfor), så er der ”kun” dræbt 39 individer, ødelagt 14 reder med æg og 51 reder.

Topscoreren var Arla Foods i nordjyske Svenstrup, som følte, at svaler var til fare for ”mennesker og menneskers sundhed”, hvilket resulterede i en tilladelse til at ødelægge 1 rede med 3 unger, 2 reder med æg og 3 reder uden indhold. Indsatsen blev vurderet af Arla Foods til at have haft ”begrænset effekt”. Også Arla Foods i Rødkærsbro rapporterede om ”begrænset effekt” af deres reguleringstilladelse, som resulterede i 5 aflivede voksne svaler.

Så var der mere knald på hos Harboes Bryggerier i Skælskør, hvor reguleringstilladelsen i 2019 gav et udbytte på 11 voksne svaler, 4 reder med æg, 2 reder med unger og 2 tomme reder. Indsatsen var begrundet med ”en potentiel risiko for kontaminering af ølproduktionen, og dermed potentiel risiko for mennesker og menneskers helbred”, fordi svaler forsøgte at flyve ind i produktionshallerne. Resultatet blev vurderet som ”effekten opnået”.

Så tæt på naturen ønsker Arla alligevel ikke at være, at man risikerer svaleklatter på tankbilerne. Privatfoto

Også hos DSB Vedligehold i Kastrup blev der gået til makronerne med en reguleringstilladelse til 24 ødelagte reder uden indhold, 5 reder med æg og 1 rede med unger. Her var det ønsket om at ”imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed”, der var drivkraften bag bekæmpelsen. Endelig var der Dansk Salt i Mariager, som ønskede at ”imødegå smitte af dyr eller mennesker”, hvilket kostede livet for 21 svaleunger og 3 reder med æg.

Hvor bliver fuglene reguleret?

Nedenfor kan du se, hvilke arter og i hvilke antal der udstedes reguleringstilladelser fra Naturstyrelsens enkelte distrikter. Desværre er tallene ikke retvisende geografisk, fordi samtlige ansøgninger fra de i alt 16 distrikter behandles af de 9 nedenstående. Det betyder f.eks., at de bornholmske jægeres indsats registreres af Naturstyrelsen i Nordsjælland, osv. Dette sammenrod af data gør statistikken mindre troværdig og uanvendelig i videnskabeligt øjemed.

NB! Vær opmærksom på, at statistikken fejlagtigt under ”krage” angiver alle individer som sortkrage (Corvus corone). Den korrekte angivelse ville være gråkrage (Corvus cornix), da denne art er langt den hyppigste blandt de nedlagte krager. Sortkrage og gråkrage er to selvstændige arter, hvilket gør fejlen ganske pinlig.

NB! Teksten er rettet 7. april 2021, hvor ordet “totalfredet” er erstattet af “jagtfredet” for at imødekomme en håndfuld ordkløvere på de sociale medier.

Klik her:

NST Thy

NST Blåvandshuk

NST Kronjylland

NST Søhøjlandet

NST Vadehavet

NST Fyn

NST Storstrøm

NST Midtsjælland

NST Nordsjælland

 Bannerfoto: Selv svaler må dø, hvis de truer den offentlige sikkerhed og sundhed. Privatfoto

Kommentarer

  1. Annette Rosenmunthe

    Mennesket fortjener ikke dyrenes tilstedeværelse. Rågers larm ophører efter Sankt Hans – i modsætning til menneskers – og de anskydes i stort antal, når der skydes blindt op i de udsprungne træer. Er “reguleringerne” lønnet arbejde, eller lystbetonet morskab? Infamt under alle omstændigheder!

  2. Jan Østergaard

    Sikken en omgang indsmurt i patos, hør blot blandt de indledende ord: ”…regulere, dvs. dræbe, dem i store antal”.
    Måske holder Kjeld Hansen (KH) af kontaminerede mælkeprodukter og øl, forårsaget af omkring flyvende/skidende svaler?
    Måske nyder KH lyden fra rågekolonien som ligger klods op af hans beboelse?
    Måske nyder KH at duer raserer hans ærtemarker, så han nu ikke kan få alle de ærter han ellers lige gik og glædede sig til at skulle leve af, i stedet for kød?
    Måske fryder han sig over de vestjyske landmænds nysåede kornarealer som bliver skadet af voldsomme mængder af gæs?
    Alle de fuglearter, som KH begræder tabet af er, på nær landsvalen, i bestandsmæssig fremgang eller udviser stabilitet!
    Hvad er problemet?

  3. Pingback: Tradition eller fornyelse i jagtpolitikken? | Gylle.dk

Leave a Reply to Jan Østergaard Cancel reply