Illustration fra handleplanen.

”I Danmark yngler der kun én art af skarv (Phalacrocorax carbo)”.

Sådan indleder Miljøstyrelsen sin nye forvaltningsplan, der skal gøre det af med en god del af de danske skarver, men planen virker ærlig talt ikke særligt tillidsvækkende, når styrelsen vælger at illustrere sin plan med et fotografi af en Dværgskarv (Phalacrocorax pygmeus) – en art der aldrig har ynglet i Danmark!

Dværgskarv er kun set en gang i Norden: Småland, primo juli 1913, men blandt ornitologer betragtes den som kandidat til den næste nye art for landet, fordi den går frem i Sydøsteuropa i de senere årtier. Den ynglebestand, der ligger tættest på Danmark, er en nyetableret koloni ved Neusiedler See i Østrig. Her ynglede arten for første gang i 2007 (14 par), og i 2011 var kolonien vokset til 146 par.

Man kan vel mene, at Miljøstyrelsen er ude i god tid med sine handleplaner – eller er det bare sådan, at for jurister er alle katte grå – og en skarv er vel en skarv…?

Illustration fra den nye handleplan.

Skarven – altså Phalacrocorax carbo – har været en almindeligt forekommende art i den danske natur de sidste 7000 år, men blev udryddet som ynglefugl i 1870’erne, blandt andet fordi fiskerne betragtede den som en konkurrent. Den vendte imidlertid tilbage, og bestanden voksede gennem 1980’erne som resultat af forbedret beskyttelse i både Danmark og i resten af Europa, herunder fredningen af skarv i Danmark i 1980. Fra 1993 til 2006 var antallet af ynglepar ret stabilt omkring 39.000 par. Herefter gik antallet tilbage og nåede et lavpunkt på 25.000 par i 2013. Siden 2014 har bestanden dog ligget relativt stabilt på omkring 32.000 ynglepar. I 2020 blev antallet opgjort til 31.964.

Her kommer indledningen til den nye plan for alle skarver, der viser sig i Danmark:

De godt 32.000 ynglepar, vi har i Danmark, var i 2020 fordelt på 90 kolonier langs kysterne og ved søer. De fleste af de danske ynglefugle trækker mod syd om efteråret for at overvintre i Sydeuropa og ved Nordafrikas kyst. Trækkende skarver fra vores nabolande ankommer i løbet af sensommeren og efteråret, og nogle bliver i landet vinteren over.

Skarven er omfattet af den generelle beskyttelse i EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv samt af forpligtigelsen i direktivet til at udpege beskyttede områder for regelmæssigt forekommende trækfugle (bilag 1).

Illustration fra handleplanen

Skarven er blandt de arter, der gennem sin adfærd kan skabe konflikter med menneskelige interesser, og som derfor ofte kaldes ”konfliktarter”. I snæver forstand er konfliktarter hjemmehørende arter, som Danmark har forpligtelse til at bevare, selv om artens adfærd giver udfordringer for andre interesser. For skarv drejer det sig især om dens indflydelse på fiskebestande og fiskeriinteresser. Forvaltningsplanen for skarv er udarbejdet med baggrund i disse konflikter og beskriver en række værktøjer, som kan anvendes til at imødegå dem. For at vælge de rigtige virkemidler i forvaltningen er det vigtigt at forstå konflikterne og årsagen til dem.

Konflikterne skal blandt andet ses i lyset af, at økosystemet i nogle havområder er i ubalance på grund af dårlige miljø- og naturforhold. Det gælder særligt i fjordene, hvor bl.a. iltsvind og fødemangel er med til at presse fiskebestandene. De mange udfordringer, som en række økosystemer står overfor, kan ikke alene løftes gennem skarvforvaltningsplanen, da skarv kun udgør én faktor blandt mange. Et af formålene med skarvforvaltningsplanen er således at danne rammen for håndteringen af skarvens pres på lokale fiskebestande. De øvrige presfaktorer skal håndteres i andre sammenhænge for eksempel gennem vandplanlægningen.

En række andre indsatser er derfor i gang. Det drejer sig blandt andet om implementering af Vandrammedirektivet, som skal sikre god miljøtilstand i kystvande, søer og vandløb, og om havstrategidirektivet, hvor der i 2021 laves et indsatsprogram, som skal bidrage til at opnå god miljøtilstand. Derudover skal Danmark gennem habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sikre, at tilstanden for naturtyper og arter forbedres gennem regulering af aktiviteter og udpegning og forvaltning af beskyttede områder. Derudover har Danmark via åleforordningen en forpligtelse til at iværksætte foranstaltninger, som kan reducere åledødelighed forårsaget af faktorer uden for fiskeriet. Det er blandt andet foranstaltninger til bekæmpelse af prædatorer som eksempelvis skarv.

Formålet med denne forvaltningsplan for skarv er at sætte rammen for en balanceret forvaltning. Det overordnede mål er at opretholde en gunstig bevaringsstatus for skarv og at mindske konflikter med fiskeriet gennem fleksible og lokalt tilpassede forvaltningsredskaber. Desuden vil planen anvise værktøjer, der begrænser skarvens prædation på sårbare fiskebestande. Det er således ikke et mål i sig selv at reducere skarvbestanden. (jf. afsnit 3 og bilag 2).

Denne forvaltningsplan fra 2021 bygger videre på principperne om lokal konflikthåndtering fra ”Forvaltningsplan for skarv i Danmark 2016-2020”. Planen har fokus på virkemidler, der kan bidrage til at reducere konflikterne med fiskeriet og eventuelle økosystemkonflikter samtidig med, at den sikrer beskyttelse af skarven. Det er håbet, at færre konflikter vil føre til bredere accept af skarven og af de beskyttelseshensyn, den er omfattet af. Forvaltningsplanen har særligt fokus på områder, hvor skarven kan påvirke sårbare fiskebestande i negativ retning. Det er ønsket, at reguleringen bliver mere målrettet, så den får effekt på det bestemte tidspunkt på året i det specifikke område, hvor skarven giver anledning til konflikt. Det skal blandt andet ske via en koordineret indsats i ferske vande (jf. bilag 3 samt afsnit 3.2.2).

Sådan skal skarverne bekæmpes. Illustration fra handleplanen

Forvaltningsplanen skal desuden medvirke til at informere interessenterne om, hvilken forvaltning, de kan få tilladelse til og hvorfor samt afdække, hvor der er brug for forskning og udvikling. Naturstyrelsen vil bistå med information og rådgivning, med henblik på at oplyse om skarv og forvaltningsmulighederne i lokalområdet for at afhjælpe og reducere konflikterne. Forvaltningsplanen henvender sig især til myndigheder, lodsejere og organisationer med konkrete roller i skarvforvaltningen i Danmark.

Planen er udarbejdet i dialog med den nedsatte skarvarbejdsgruppe (jf. bilag 9), men Miljøministeriet er ansvarlig for den endelige udformning af planen. Planen vil blive evalueret og virkemidlerne ajourført i samarbejde med skarvarbejdsgruppen i takt med, at der kommer ny viden og erfaring på området. Den aktuelle forvaltningsplan har derfor ikke en udløbsperiode.

Bannerfoto: Skarver på rad og række. Foto: Erik Sønder

Kommentarer

  1. Allan G Olsen

    Tja… der er nok ikke så mange “ornitter” i Styrelsen…

  2. Holger Mortensen

    Fiskere hader skarver og sæler. Men hvem kom egentlig først? På Bornholm er Østbornholms Bådeværft i fare for at gå konkurs og er nu sat til salg. Som hovedårsag nævner ejeren sælerne i Østersøen. I dag lå der 4 polske trawlere og lodsede skidtfisk i Nexø Havn. Formodentlig brisling. Brisling er vigtig føde for torsk. Fiskerne har selv været med til at ødelægge fiskeriet i Østersøen. De ligger som de har redt. Vores ødelagte fiskeri har meget lidt med skarver og sæler at gøre.

  3. Ved Stranden 8, 3630 Jægerspris

    Dette har jeg brugt som kommentar til den for 30 år siden – også dengang – ophedede debat om skarver. Det var dengang man kunne beregne at slkarvbestanden nok ville toppe med knap 50.000 par i Danmark. Siden har man bragt tonsvis af kroner på at mindske bestanden til knap det halve. Der er tre fuglearter som er velskrevne til at have pæne bestande i Danmark: skarven (fiskeæder), knopsvanen (især ålegræsøder) og ederfuglen (muslingeæder). De konkurrerer alle med det allestedsnærværende menneske.

    Men til Tage Voss:

    “Men i ”Skandinavisk Skarv Tidende” kan enhver, der forstår skarvisk, læse følgende:
    ”Danske fiskere lander nu årligt 1,8 million tons fisk, d.v.s. hvad 500.000 skarver kunne leve af! Vi må med bekymring se på denne hensynsløse exploitering af vores fiskebestand, som i sidste ende meget vel kan betyde en trussel mod vores overlevelse. I en million år før menneskene optrådte i vore områder, levede vi skarver i harmoni med omgivelserne og spiste i fred vores fisk som vi selv fangede. Menneskenes uhæmmede kommercielt betingede rovdrift på naturen kan ikke længere gå upåtalt hen. Den mangeårige fredning af mennesket bør tages op til alvorlig overvejelse.”
    Og fra forsiden af sidste nummer af International Scarv-Bulletin ses et opråb til ”Skarver ved alle Vande” om at forene sig til aktion mod menneskenes indgreb i deres rettigheder. Og i Cormoran News den autoritative skarvavis, der dækker det meste af det nordvesteuropæiske interesseområde, står der lige ud i overskrifterne ”Bliver der Krig” og ”Skal vi gå til angreb nu eller senere – om nogen sinde”. Skarvernes lovgivende råd har fra det nyligt hasteindkaldte aktionsmøde på Krokø besvaret spørgsmålet med et typisk uudgrundeligt og dobbelttydigt skarv-svar: ”Lad os skide på dem”
    (fra Tage Voss: – således foranlediget af skarverne. DanairMagasinet nr 2/1991)

    ;Mvh Pelle Andersen-Harild

    • Hej Pelle Andersen-Harild

      Der er noget galt med dit regnestykke, du skriver, at de danske erhvervsfiskere årligt lander 1,8 millioner tons fisk.

      1,8 millioner tons fisk er det samme som 1.800.000.000 kg. fisk

      Biologer har estimeret en skarvs fødeindtag til, at det ligger mellem 200 og 300 gram fisk pr. dag, derfor vælger jeg, at lave en beregning ud fra, at skarver i gennemsnit spiser ca. 250 gram fisk pr. dag, og det bliver rundt regnet til 100 kilo fisk om året.

      Det vi sige, at erhvervsfiskernes fangster på 1,8 millioner tons fisk svarer til, at ca. 18 millioner skarver kunne spise sig mætte, hver dag i et helt år.

      Vi kan også efteregne dine tal, som siger 500.000 skarver skulle spise 1,8 million tons fisk, det vil svare til, at en skarv skulle spise 3.600 kilo fisk om året, det giver et daglig fødeindtag på næsten 10 kg. fisk, og i betragtning af, at en skarv kun vejer mellem 1,5 og 2 kilo, så skulle skarver spise ca. fem gange deres egen kropsvægt.

  4. Den ballade der er omkring skarver, er kun drevet frem af erhvervsfiskernes grådighed, fiskerne har altid haft ondt i den nederste del af ryggen, over den smule fisk som skarverne spiser, og de har tidligere kunnet presse politikerne til, at de måtte bekrige skarverne med metoder, der havde en total udryddelse som mål.

    Men vi bør se tingene i de rette propertioner, for det er faktisk sådan, at bare en enkelt af kvotekongernes store trawlere på 1 til 2 togter fanger lige så mange tons fisk, som samtlige danske skarver æder på et helt år.

    Det mest tossede er i midlertid, at erhvervsfiskerne selv bærer hovedansvaret for, at skarverne spiser af de værdifulde konsumfisk, for skarverne er en flokfugl som lever i kolonier, og skarvernes normale jagt / fangstmetode er, at hele skarvflokken dykker ned og omringer en stime af de mindre småfisk, som f.eks. smelt, tobis, sperling, o.s.v., på den måde er der garanti for, at hele skarvflokken fanger fisk og bliver mætte.

    Men erhvervsfiskerne har i mange år drevet et så intensivt fiskeri efter de små stimefisk, at de stort set har tømt de indre danske farvande for disse såkaldte industrifisk, og det mest tossede er, at fiskerne sælger deres fangster af industrifisk til meget lave priser, og de ender på fabrikker som omdanner dem til billigt hønse- og svinefoder.

    Men der er nok lidt for mange skarver i den danske natur, derfor kunne en god løsning være, at der blev indført en hel normal jagttid på skarverne, og jagttiden kan så udvides eller indskrænkes, alt efter bestandens udvikling.

Leave a Reply to Holger Mortensen Cancel reply