Det vakte berettiget opsigt, da tyske forskere i 2017 rapporterede en dramatisk nedgang i biomassen for flyvende insekter i naturområder over en 27 års periode. Men hvad fortæller denne undersøgelse egentlig om insekternes tilbagegang?

Hans Henrik Bruun er lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, hvor han forsker og underviser i biologisk mangfoldighed. Han har skrevet om insekternes forsvinden i den seneste udgave af bladet ”Aktuel Naturvidenskab”. Her er indledningen:

Hans Henrik Bruun

“Insekterne dør og ragnarok er nær!” Sådan omtrent har det lydt gentagne gange de seneste år, ikke mindst siden en tysk undersøgelse viste 75 % nedgang i biomassen af flyvende insekter på blot 27 år. Men hold lige apokalypsens flyvende heste et øjeblik, og lad os se på, hvad det egentlig var undersøgelsen viste. Og lad os dernæst alvorligt overveje, hvad det kan betyde.

Lad mig allerførst slå fast, hvad vi hinsides al rimelig tvivl ved om insekttilbagegangen. Mangfoldigheden af arter går nedad. Omkring en tredjedel af de insektarter, der lever i Danmark, er tæt på at forsvinde fra landet. Alene af dagsommerfugle er 11 arter ud af 109 uddøde fra landet siden 1950. Og det er ikke væltet ind over den sydlige grænse med nye arter, som kunne kompensere for tabet. Sådan ser billedet også ud i alle landene omkring os.

Vi ved også om enkelte insektarter, der tidligere forekom i store mængder, at de er gået kraftigt tilbage i bestandsstørrelse. Almindelig oldenborre var før år 1900 ekstremt talrig. Arten var kendt af ethvert barn og en fast bestanddel af “persongalleriet” i H.C. Andersens eventyr. Fordi oldenborrelarverne optrådte som skadedyr på afgrøder organiseredes i 1880erne en offentligt betalt bekæmpelses-kampagne, som selvfølgelig blev dokumenteret behørigt. Alene i året 1887 indsamledes 3,75 millioner kg levende oldenborrer, svarende til cirka 5 milliarder individer. Arten findes stadig hist og her i landet, men slet ikke i datidens mængder. Denne enorme bestandsnedgang må afgørende have ændret fødegrundlaget for en række fuglearter.

Men – og dette er vigtigt – masseforekomst af én art er i sagens natur ikke det samme som høj mangfoldighed af forskellige arter. Og omvendt kan der godt ske et stort tab af sjældne arter, uden at hyppigheden af de almindelige arter ændres. Derfor skal artsmangfoldighed ikke blandes sammen med den samlede insektbiomasse.

Illustration fra artiklen.

Det tyske insektstudie

Det tyske studie fra 2017 er ikke det eneste, som peger på insekternes krise, men lad os alligevel have hovedfokus på det, fordi det fik så stor og berettiget opmærksomhed internationalt.

De tyske entomologer, frivillige amatører i Krefelds Entomologiske Selskab, havde gennem 27 år opsat såkaldte Malaise-fælder i naturområder, især omkring byen Krefeld i Nordrhein-Westphalen. En Malaise-fælde er en fælde, der fungerer omtrent som en åleruse. Insekterne flyver ind i en halvgennemsigtig “teltvæg”. De insekter, der søger opad ved mødet med denne forhindring, ledes op under et “telttag” og ender til sidst i en flaske, hvor de drukner. Denne flaske kan så udskiftes med jævne mellemrum – for eksempel hver tiende dag.

 I de indsamlede flasker er der så en suppe af blandede insekter. I laboratoriet blev hver prøve drænet igennem en sigte og vejet og derefter gemt i alkohol. Siden var det meningen, at dyrene skulle sorteres i grupper og bestemmes til art, men det arbejde er indtil videre ikke kommet ret langt, så det er kun resultaterne vedrørende den samlede vægt af alle insektindivider tilsammen, som er blevet afrapporteret.

 Fælderne stod ikke de samme steder hvert år – det anså man for uforeneligt med områdernes naturbeskyttelsesstatus. Men typen af habitater var ret konstant, så resultaterne fortæller meget om den generelle udvikling i landskabet.

Inden vi kigger på resultaterne, bliver vi lige nødt til at stille skarpt på begrebet “flyvende insekter”. Det er nemlig ikke en slægtskabsbetegnelse. (forts.)

Læs hele artiklen her.

Kommentarer

  1. john jørgensen

    En del tyder på at det er mangel på træer, (levende og døde) og store planteædere, feks køer der er en del forklaringen. Altså noget det er muligt at ændre på. I modsætning til klimaet som jo ikke er helt nemt at ændre her og nu. Selv vi have ejere kan være med. Herligt <3

  2. Peter Grøn

    Til R. Dæhnert

    Der er forklaringer og bortforklaringer.
    Jeg troede kun at det var landbruget der bruger bortforklaringer hver gang de bliver presset af virkeligheden.

    PG

Leave a Reply to Peter Grøn Cancel reply