Fra klimademonstrationen. Foto: Mika Baumeister/Unsplash

Mennesker, hvis grundlæggende rettigheder er truet af klimakrisen, kan ikke få deres sag hørt ved EU-Domstolen. Det er nu blevet slået fast i domstolens endelige afgørelse. Men samtidig er en bevægelse rundt om i verden i fuld gang.

Det skriver Rådet for Grøn Omstilling i en pressemeddelelse den 25.marts 2021.

Øverste instans hos EU-Domstolen har nu meddelt sin dom i klimaretssagen People’s Climate Case, som blev indledt af ti familier og den samiske ungdomsorganisation Sáminuorra, hvis grundlæggende rettigheder er påvirket af klimakrisen.

Første retssag om klimaet i Europa kommer nu

I 2018 gik familier fra Portugal, Italien, Frankrig, Tyskland, Rumænien, Kenya, Fiji og en organisation, der repræsenterer samiske unge, Sáminuorra, sammen for at tage EU i retten for sit svage 2030-klimamål. De hævder, at EU’s nuværende klimamål på mindst 40 procent reduktion af drivhusgasudledninger inden 2030 objektivt set er utilstrækkeligt til at forhindre klimakrisen og ikke beskytter deres menneskerettigheder, såsom deres ret til liv, sundhed, besættelse og ejendom, da de allerede er berørt af klimaændringerne.

Første instans ved EU-Domstolen afviste sagen i 2019, hvorefter familierne ankede. Og nu har den øverste instans så valgt at opretholde afgørelsen truffet af førsteinstansretten og nægter dermed at behandle kravet fra familierne udelukkende af formelle og proceduremæssige grunde.

Domstolen bygger sin afgørelse på, at sagsøgerne ikke har ret til at anfægte EU for dets klimainaktivitet, fordi de ikke er unikke, når de påvirkes af klimakrisen. Denne fortolkning af kriteriet direkte og individuelt berørt har i midlertidig åbnet for diskussionen om access to justice (adgang til domstolene) for borgere ved EU-Domstolen. Sagsøgerne argumenterer for, at denne fortolkning skal opdateres i lyset af klimakrisen, da den i øjeblikket står i skarp kontrast til principperne om beskyttelse af menneskerettighederne for at give ethvert individ retsmidler. Domstolens fortolkning betyder, at jo mere universelt og alvorligt problemet er, jo færre personer har mulighed for at retslig beskyttelse på EU-niveau.

Domstolen frygter i sin afgørelse, at hvis der blev åbnet for at køre denne sag, så ville det medføre at endnu flere ville bringe deres sager til domstolene. Yderligere undlod domstolen at redegøre for familierne hvor de så kunne blive hørt af det juridiske system, for at sikre at deres rettigheder ikke er brudt. Domstolens eneste svar var: Ikke her.

Familierne og de indfødte samiske unge følger nu tæt drøftelserne om EU’s 2030 klimamål og vil søge klimaretfærdighed ved nationale domstole, hvis regeringerne undlader at øge klimaindsatsen med det samme.

Familierne kæmper videre

I det nordlige Sverige mærker de unge samer tydeligt effekterne af klimaforandringer, som truer livet med rensdyrene og hele den samiske kultur. Sanna Vannar er forkvinde for den samiske ungdomsorganisation Sáminuorra, og er skuffet over afgørelsen.

Selv om domstolen har afvist sagen, så fortsætter klimaforandringerne med at påvirke os. For os er klimaforandringer ikke en trussel, der måske kommer til at ske i fremtiden. Vi lever midt i krisen hver dag. Vi ser, hvordan klimakrisen påvirker rensdyrene, naturen og vores kultur. Vi har talt om klimaforandringer så længe nu, men ingen har lyttet. Det gør mig vred og frustreret, at domstolen ikke tager dette problem seriøst og adresserer det som en nødsituation – for det er en nødsituation,” siger Sanna Vannar.

I Tyskland er Maike og Michael Recktenwalds levebrød også truet. De bor på øen Lange og ved kysten i Nordsøen og risikerer at få ødelagt deres hotel og restaurant af stigende vandstande og storme.

Vi startede denne retssag for at kræve klimaretfærdighed for de mennesker, der bor på øer som os, og for de næste generationer. Rettens afgørelse får os ikke til at stoppe. Klimabevægelsen vil fortsat blive større, stærkere og kræve retfærdighed, efterhånden som flere og flere mennesker rammes af klimakrisen. Vi ser effekten af klimaforandringerne hver dag på vores ø. Sammen med vores søn Lüke, der nu udfordrer den tyske klimalov ved føderale forfatningsdomstol i Tyskland, vil vi fortsætte den juridiske kamp for at holde store CO2-udledere ansvarlige for at håndhæve ensartet klimabeskyttelse og garantere vores grundlæggende rettigheder.”

EU-Domstolens afgørelse om at lukke dørene for mennesker, der er ramt af klimforandringer, får kritik fra juridiske eksperter og civilsamfundet for ikke at adressere klimanødsituationen. Roda Verheyen er koordinerende advokat for People’s Climate Case, og siger:

Disse familier sætter deres lid til EU-retssystemet for at beskytte deres rettigheder. Men EU-Domstolen undlod at fortolke eksisterende regler i konteksten af klimaforandringer. At give acces to justice (adgang til domstolene) ville ikke have skadet EU, men gjort det stærkere. Denne beslutning viser borgerne, at EU-lovgivere kan gøre, hvad de vil med hensyn til miljøbeskyttelse − de behøver for det meste ikke retfærdiggøre sig selv i retten,” siger hun og fortsætter:

Dommen forsømmer også at se sammenhængen mellem ødelæggende effekter af klimaforandringer og menneskerettigheder. Retten afviser sagsøgerens krav uden at se på beviserne for, hvordan deres grundlæggende rettigheder er påvirket, og uden at sige, hvor retsbeskyttelse overhovedet så kan findes, hvis ikke ved EU-Domstolen. Alligevel har nationale domstole, for eksempel i Holland og Tyskland, allerede anerkendt at beskyttelse af klimaforandringer er et menneskerettighedsspørgsmål − dette er også enstemmigt erklæret af FN’s menneskerettighedsorganer,” siger Roda Verheyen.

Familierne er løbende blevet bakket op af en række organisationer i Europa, under netværket Climate Action Network Europe. Wendel Trio, direktør for Climate Action Network (CAN Europe) siger:

Den sundhedskrise, der for nylig rystede Europa, viste os, hvor meget vores økonomiske og sociale systemer er sårbare over for chok, og vi er nødt til at beskytte folk mod enhver form for fremtidige kriser. Mens hele verden diskuterer foranstaltningerne for at forhindre fremtidige forstyrrelser, nægter EU-Domstolen at høre de mest sårbare i en anden krise: familier og de indfødte unge ramt af klimaændringer. 

Nu skal EU-lederne påtage sig deres ansvar og bevise, at de forstår, at det er afgørende at beskytte de mest sårbare mod alle former for nuværende og fremtidige forstyrrelser, herunder klimakrisen. For at gøre det skal de straks tilpasse deres klimamål for 2030 til Parisaftalen og øge deres klimamål for 2030 til mindst 65% og nå klimaneutralitet inden 2040. Der er taget et dristigt skridt af Jytte Guteland og ENVI-udvalget i det europæiske Parlamentet, der kræver 60 procent. Parlamentet skal stå samlet i plenarforsamlingen og følge trop,” siger Wendel Trio.

Klimaretssagen People’s Climate Case fik bred offentlig opbakning i hele Europa med mere end 210.000 støtteunderskrifter, aktiv støtte Fridays for Futures aktivister, herunder Greta Thunberg og endda en tværpolitisk støtte fra medlemmerne af Europa-Parlamentet, der opfordrede Europa-Kommissionen til at foreslå et meget højere klimamål for 2030.

Læs CAN Europes pressemeddelelse: https://caneurope.org/eu-court-turn-a-deaf-ear-to-citizens-hit-by-the-climate-crisis/

Læs mere om klimaretssagen her: https://rgo.dk/projekt/folkets-klimaretssag/

og her https://peoplesclimatecase.caneurope.org/

Læs mere om EU-Domstolens afgørelse og find en juridisk opsummering her

Kontakt hos Rådet for Grøn Omstilling: Lars Køhler, Seniorrådgiver, T: 51967009, E: lars@rgo.dk

Kontakt koordinator hos CAN Europe; Harriet Mackaill-Hill, EU Climate & Energy Policy Coordinator, Climate Action Network (CAN) Europe, T: (0032) 02 894 46 74, E: harriet@caneurope.org

Om klimaretssagen People’s Climate Case

Ti familier og den samiske ungdomsorganisation Sáminuorra lagde i 2018 sag an mod EU-Rådet og Europa-Parlamentet ved EU-Domstolen. Her anklager de EU for, at den førte klimapolitik ikke sikrer beskyttelse af borgerne og deres fundamentale rettigheder, og derfor skal EU øge dets klimamål. Anklagerne er hyrder, landmænd og hotelejere, hvis levebrød er påvirket af klimaforandringer. Første instans ved EU-Domstolen afviste sagen i 2019, hvorefter familierne ankede ved højeste instans, som for nyligt helt har afvist den. People’s Climate Case er støttet af en bred vifte af NGO’er, klimaforskere og borgere. Rådet for Grøn Omstilling bakker op og koordinerer indsatsen i nord. Mere end 210.000 mennesker i Europa har støttet kampagnen bag retssagen.  

Kommentarer

  1. Gustav K. S.

    Det virker paradoksalt at det er sværere for den enkelte at kunne lægge sag an, når det drejer sig om et problem der omfatter rigtig mange mennesker.
    På den anden side skal det heller ikke kun være de relativt få der lægger sag an, som så bliver kompenseret. Det effektive må være at tvinge den sagsøgte instans til handling, hvilket også forsøges.

  2. Jan Østergaard

    Klog og fornuftig beslutning taget af domstolen, der forhåbentlig har skelet til den videnskabelige tvivl om, hvorvidt den globale opvarmning, på ca, 0,7 grader Celcius pr.100 år siden ophøret af den lille istid, er naturlig, menneskeskabt eller begge dele.
    En sag med mangel på både beviser og stærke indicier er ikke rimelig at skulle falde ud til sagsøgers fordel!

Leave a Reply to Gustav K. S. Cancel reply