Her er de vigtigste resultater af den opsigtsvækkende og meget omfattende undersøgelse af amerikanske børns tab af intelligens på grund af flammehæmmere og pesticider.

Forurening med flammehæmmere og sprøjtegifte resulterede i mere end en million tilfælde af intellektuelle handicaps hos amerikanske børn født mellem 2001 og 2016. Derimod faldt tallene for negativ eksponering for kviksølv og bly markant samme periode.

Det skriver Neuroscience News den 14. januar 2020 med New York University (NYU) som kilde.

En meget omfattende undersøgelse viser, at negative påvirkninger af børn med bly og kviksølv er i tilbagegang i USA. Forskerne mener, at det sandsynligvis er sket på grund af årtiers begrænsninger i brugen af ​​tungmetaller.

Sprøjtegifte har nu overhalet tungmetaller som vigtigste skadevoldere på børns IQ i USA.

Sprøjtegifte overhaler tungmetaller

På trods af faldende niveauer for forureningen med disse to tungmetaller viser undersøgelsen, at eksponering for andre tungmetaller og en række kemikalier, især flammehæmmende stoffer og sprøjtegifte, stadig ”koster” mere end en million tilfælde af intellektuelt handicappede børn i USA mellem 2001 og 2016. Eksperterne udpeger nu flammehæmmere og sprøjtegifte som hovedansvarlige for børns kognitive tab (IQ-tab), fordi disse kemikalier er genstand for langt færre begrænsninger.

Forskerne fra NYU Grossman School of Medicine fandt, at børnenes IQ-tab fra de giftige tungmetaller, der blev analyseret i deres undersøgelse, faldt fra 27 millioner IQ-point i 2001-2002 til 9 millioner IQ-point i 2015-2016. Selvom den samlede nedgang er lovende, påpeger forskerne, at deres resultater også viser et bekymrende skifte, så kemikalier nu udgør den største risiko.

Allerede i 2017 påviste professor Philippe Grandjean og lektor Helle Raun Andersen, begge SDU, at sprøjtegifte er skadelige for børns intellektuelle udvikling.

Blandt giftpåvirkede børn fandt forskerne, at andelen af ​​kognitivt tab (IQ-tab), der er resultatet af eksponering for kemikalier anvendt i flammehæmmere, kaldet polybromerede diphenylethere (PDBE) og sprøjtegifte (organophosphater) steg fra 67 procent til 81 procent i samme undersøgelsesperiode.

”Vores konklusioner tyder på, at bestræbelserne på at reducere eksponering for tungmetaller lønner sig, men at giftige eksponeringer generelt fortsat repræsenterer en formidabel risiko for amerikanernes fysiske, mentale og økonomiske sundhed,” siger lederen af undersøgelsen, Abigail Gaylord, MPH, som er doktorgradskandidat i Department of Population Health ved New York University Langone.

Abigail Gaylord, NYU

De analyserede stoffer findes bl.a. i husholdningsprodukter fra møbelpolstring til tunfisk og kan ophobes i kroppen og skade indre organer, siger forskere. Tungmetaller, især bly og kviksølv, vides at forstyrre hjerne- og nyrefunktionen. Derudover kan de sammen med flammehæmmere og sprøjtegifte forstyrre skjoldbruskkirtlen, som udskiller hjerneudviklende hormoner. Eksperter siger, at eksponering i en ung alder for ​​disse toksiner kan forårsage indlæringsvanskeligheder, autisme og adfærdsmæssige problemer.

I deres undersøgelse fandt forskerne, at hverdagskontakt med disse stoffer i den 16-årige undersøgelsesperiode resulterede i ca. 1.190.230 børn, der var ramt af en eller anden form for intellektuelt handicap. Overordnede eksponeringer på børn koster USA $ 7,5 billioner (51 mia. kr.) i tabt økonomisk produktivitet og andre samfundsmæssige omkostninger om året.

”Selvom nogle folk argumenterer imod kostbare regler, er ubegrænset brug af disse kemikalier langt dyrere på længere sigt, hvor amerikanske børn bærer den største byrde,” siger seniorforsker Leonardo Trasande, MD, MPP, hos NYU Langone Health.

forts...

Læs hele artiklen.

One Comment

  1. Jens Peter Mortensen

    Sej undersøgelse! :-)

    I danske sammenhænge: Af kilder kunne man tilføje affaldsforbrændingsanlæg, især dem der brænder shredderaffald af. De kommunale affaldsforbrændingsanlæg vil bare ikke måle i tilstrækkelig grad til at det kan dokumenteres.
    Det samme med manglende målinger gælder bidrag fra brændeovne og kraftværker, især når der skiftes fra kul til biomasse.
    Prøv at kigge på fødevarestyrelsens hjemmeside for råd om kosttilberedning angående undgåelse af et for stort indtag af dioxiner m.v.
    Se også sagen om Norfors fra i sommers (2019) bl.a. beskrevet i Ingeniøren.

Leave a Reply to Jens Peter Mortensen Cancel reply