Klik på billedet og se briterne arbejde i marken. Kilde: CNN

Kent, England (CNN Business, 3. maj 2020) Den britiske regering vil have sine borgere til at skære salat fra markerne, plukke bær fra buskene og stable kasser med friske produkter i kølerummene.

Mens mange mennesker gemmer sig derhjemme, studerer internetsiderne i købmandsforretninger for at sikre en hjemmelevering eller frygter det socialt distancerede, maskerede besøg i et supermarked, er det let at tabe forsyningskæderne af syne, og hvor maden kommer fra.

Mens Covid-19-tilfælder passerer de 180.000 i UK, står de britiske landmænd over for et forår, hvor de er afskåret fra de østeuropæiske løsarbejdere, der gør høsten mulig. Men med tusindvis af briter, der er afskediget eller overflyttet, siger den britiske regering nu, at den officielle politik er at forsøge at få de lokale ud på markerne.

“Vi estimerer, at sandsynligvis kun omkring en tredjedel af den vandrende arbejdskraft, der normalt ville komme til Storbritannien, er her,” sagde George Eustice, miljøsekretær og øverste britiske embedsmand for landbruget på en pressekonference søndag. Regeringen vil arbejde med landbruget for at “opmuntre de millioner af ledige arbejdstagere til i nogle tilfælde at overveje at tage et nyt job og hjælpe med at få høsten i hus inden juni.”

Læs hele artiklen

Kommentarer

  1. Forsyningssikkerheden kommer til at afhænge af den lokale produktion i fremtiden, hvor globaliseringen har fået et skud for boven af en højere nødvendighed, kaldet Covid-19.

    Hvor fødevarepriserne har været holdt kunstigt nede bl.a. via importeret underbetalt arbejdskraft, takket være konkurrencen på løn og arbejdsvilkår, som er sanktioneret af EU, kan vi fremadrettet blive nødt til selv at gå i marken for at dyrke/høste lokal grønt og frugt. Det er sundt for helbredet og forståelsen for, hvordan verden hænger sammen. Det er godt for moralen, klimaet og retsfølelsen: http://arbejdsforskning.dk/visartikel.php?art=212

Leave a Reply to Morten Anker Christensen Cancel reply