Sølvmågerne dominerer på Langli. Foto: Jan Skriver

For anden ynglesæson i træk kommer der ingen unger på vingerne af skestork og flere andre af Vadehavets sjældne fuglearter fra øen Langli i Ho Bugt ved Esbjerg. En rævefamilie har slået sig ned på Vadehavets vigtigste ø for jordrugende fugle

En rævefamilie har bosat sig i et spisekammer af fugle på øen Langli i Ho Bugt ved Esbjerg, hvor rovdyrene har let adgang til indholdet af de jordrugende fugles reder. Særligt i denne tid, hvor rævene har store hvalpe med en glubende appetit, går det ud over øens ynglefugle.

Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening den 21. juni 2021.

Trods flere forsøg er det ikke lykkedes Naturstyrelsen Blåvandshuk at fjerne rovdyrene, hvis tilstedeværelse er uforenelig med frugtbare fuglekolonier.

– I normale år er vi i det tidlige forår på Langli med 20-30 jægere og hunde for at regulere ræv, så fuglene kan få ynglesucces, men i 2020 forhindrede coronaen og forbuddet mod at forsamles mere end fem personer os i at tage af sted. I år har vi været på øen to gange, uden at det er lykkedes at få ram på rovdyrene, siger Karsten Lund Platz, der er vildtkonsulent i Naturstyrelsen Blåvandshuk.

– Det er ikke så enkelt at regulere ræv på Langli, som man måske umiddelbart skulle tro. Øen er på grund af tidevandet og et skiftende vejrlig vanskelig at komme til. Og nu er det for sent i denne sæson. Af etiske årsager skyder vi ikke forældredyr, mens de har unger. Rævereguleringen på Langli må derfor vente til hvalpene er så store, at de ikke er afhængige af deres forældre, siger han.

Vildtkamera afslører rovdyr

Langli er et Natura 2000-område, hvor de kolonirugende kystfugle, der står på udpegningsgrundlaget, skal beskyttes. På Langli udgør grundlaget for udpegningen af lokaliteten som et særligt vigtigt yngleområde klyde, sandterne, fjordterne, havterne, dværgterne og splitterne.

Naturstyrelsen har haft en foderautomat og et vildtkamera sat op på Langli for at se, om mårhunde eller ræve vandrer ind på øen. Det har afsløret ræven.

Kameraet og foderautomaten vil blive sat op igen i løbet af vinteren, så øen frem mod næste ynglesæson kan tjekkes for rovdyr med henblik på en indsats næste forår, oplyser vildtkonsulenten.

Det er formentlig tilstedeværelsen af ræve i yngletiden, der de seneste to år har fået skestorkene til at fravælge Langli som ynglested. Foto: Jan Skriver

Fuglekolonierne på Langli er blevet talt hvert år i godt et halvt århundrede, så man kender op- og nedgange for måger, terner, vadefugle og sjældne arter som skestorke.

Der kan yngle op imod 15.000 par fugle på Langli. For år tilbage ynglede Danmarks største koloni af splitterne på øen. Cirka 3.000 par var der. Men kolonien forsvandt i 2012. Og sildemågen har haft en bestand på rundt regnet 2.000 par, mens strandskaden har været så talrig, at Langli har huset verdens tætteste bestand af arten. Ynglebestanden af strandskade på Langli er dog gået tilbage siden 2005.

I 2007 begyndte skestorken at yngle på Langli, og ti år senere var der en koloni på et halvt hundrede par.

Men det er formentlig tilstedeværelsen af ræve i yngletiden, der de seneste to år har fået skestorkene til at fravælge Langli som ynglested. Også en koloni af bramgås på en snes par og de fleste af ederfuglene ser ud til at have fravalgt øen i år.

Sølvmågebestand mangedoblet

Naturvejleder Kim Fischer, Fanø

– Det er yderst problematisk og stærkt bekymrende, når ræve bosætter sig i et så vigtigt område for kystfugle som Langli. Vi ser frem til, at Naturstyrelsen snarest får held til at regulere rovdyrene, og i hvert fald sikrer, at øen er fri for ræve til næste ynglesæson, siger Kim Fischer fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) afdeling i Sydvestjylland, som netop har været til dialogmøde med Naturstyrelsen Blåvandshuk for at drøfte situationen på Langli.

Stort set alle de ynglende fuglearter, eksempelvis splitterne, havterne og klyde, der har betydet, at Langli er udpeget til et Natura 2000-område, er forsvundet fra øen.

Det er sket i takt med, at sølvmågen er blevet den altdominerende art på fugleøen. Bestanden af de store måger er i løbet af 15 år vokset fra cirka 2.000 til 10.000 ynglepar.

Bannerfoto: Særligt i denne tid, hvor rævene har store hvalpe med en glubende appetit, går det ud over øens ynglefugle. Foto: Jan Skriver

Kommentarer

  1. Havværk- Bæredygtig Dynamik / Tom Vestergård

    Det skulle der ellers være styr på. Der er ansat personel til netop afskydning af ræven på øen. Hvis der kan skaffes frivillige til afskydning af mårhunde kunne man evt bruge sammen løsning på Langli.

  2. Klaus Flemløse

    Ræve er generelt blandt ornitologer og jægere lagt for had.

    Der kan være berettiget , men lagt værre er mink og rotter. Der er mange eksempler på , at rotter har udryddet alle andre dyr og fugle.

    Prøv selv at læse om Rats Island, flere stillehavsøer , hvor der kun er rotter og rotteskeletter tilbage.
    Eller om rottebekæmpelse i New Zealand for at redde sangfugle.

    DOF har ingen politik mht rottebekæmpelsr på små øer . De vil hellere lægge ræven for had.

    Man kunne f.eks. foreslå , at kommuners
    rottehandlingsplaner omfattede rottebekæmpelse på små fugleøer. Jf Roskilde Og Isfjorde, men DOF vil hellere bruge krudt og kugle mod ræven.

Leave a Reply to Klaus Flemløse Cancel reply