Selvom de danske svineproducenter for tiden får rekordhøje priser på helt op til 15 kr./ kilo for deres flæsk, så er det intet i forhold til prisen på en spansk sortfodsskinke. Den koster p.t. fra ca. 3.500 kr. og op til ca. 25.000 kr.

Lektor Jan Krag Jacobsen, der er æresmedlem af Det Danske Gastronomiske Akademi, skriver 11. marts 2020 i et debatindlæg i Politiken:

Fødevarestyrelsen kommer nu med nye kostanbefalinger, som både drejer sig om ernæring og CO2-reduktion – mindre kød og mere plante. Det må lyde fornuftigt i ørerne på dem, der mener, at vores spisevaner spiller en væsentlig rolle for klimaet.

Men hvad med vores produktion af svinekød? Det er, som om politikerne ikke ser elefanten (dvs. grisen) i rummet.

Den årlige produktion af omkring 30 millioner svin lægger beslag på en meget stor del af dansk jord til foder. Dertil kommer rydningen af store arealer rundt omkring i verden til produktion af f.eks. soja. Områder, som kunne være til gavn for skove og klima.

Hvis regeringens klimapolitik skal tages alvorligt, kommer vi ikke uden om at begrænse den industrielle svineproduktion af ca. 30.000.000 svin om året.

Man kunne f.eks. sige mindre antal og mere forædling og dermed en højere gastronomisk værdi og pris. En spansk sortfodsskinke koster p.t. fra ca. 3.500 kr. og op til ca. 25.000 kr.

Jagten på det prisbillige svineflæsk er inde i en dødsspiral, hvor der hele tiden skal produceres endnu større mængder til endnu billigere priser, hvis de danske svineproducenter vil overleve. Det skyldes den valgte strategi med at producere store mængder i stedet for højkvalitetsprodukter i væsentlig mindre mængder.

One Comment

  1. Den sang har vi hørt i mindst tyve år. Det ser ikke ud til, at danske svineproducenter kan andet end at lave store mængder billigt bulk kød.

Leave a Reply to Knud Haugmark Cancel reply