Der plukkes jordbær til den store guldmedalje, men til en ussel løn. Alle fotos er forfatterens

Aldrig før i Danmarkshistorien har antallet af arbejdstagere været så højt som i dag. Næsten 3 mio. (2,8) er nu ansat på det danske arbejdsmarked, men alligevel er der behov for at få tilført ekstra hænder fra udlandet. Det har fyldt det danske arbejdsmarked med gråzoner

Af Holger Øster Mortensen

KOMMENTAR   I første omgang giver medlemskab af EU mulighed for mange arbejdstagere fra vores europæiske broderlande fri adgang til det danske arbejdsmarked. Især kommer disse personer fra de fattigste lande i EU – Bulgarien, Rumænien og Portugal. Men vi ser også mange ansatte på danske arbejdspladser fra Polen, Spanien, Tjekkiet og Italien.

Det hele drejer sig om billige produkter som disse jordbær

Det er først og fremmest de mindst attraktive jobs i Danmark, der bliver besat af vore fremmede venner: I byggebranchen, i budservice / postomdeling, i restaurationsbranchen, slagteribranchen – og ikke mindst i det grønne område, som består af landbrug og gartneri.

I landbruget er der i høj grad tale om personer fra et ikke-EU-land – nemlig Ukraine – der præger arbejdsstyrken. Således udgør “praktikanter” fra Ukraine de aller fleste af 2000-3000 fremmede ansatte i landbruget. Ofte til en timeløn før skat på 72 kr.

Hertil er næsten 3000 personer fra Ukraine ansat som fodermestre på de danske dyrefabrikker – dog til en noget bedre løn. Der er endda eksempler på, at ukrainske ansatte har måttet tilbagebetale løn til landmænd for ikke at blive fyret og sendt hjem.

Aller værst ser det ud for de ansatte, som skal plukke vores jordbær, æbler, ærter, andre bær og lign. årstidsbestemte afgrøder. Dette foregår som oftest som akkordarbejde. De ansatte er altså ikke sikret nogen mindsteløn. En jordbærplukker får typisk 7,50 kr. for at plukke 1 kilo jordbær. I danske supermarkeder koster det samme kilo jordbær hele 80 kr. Hvem tjener de mange penge på jordbærrene?

Sådan bor jordbærplukkerne på Samsø

Jordbærplukkerne får stillet en teltplads til rådighed på en mark. For denne ydelse skal der naturligvis betales leje. Typisk 30 kr. i døgnet.

Hvis en jordbærplukker af en eller anden grund ønsker en fridag, stiger prisen pludselig på denne teltplads. I tilfælde af dårligt vejrlig kan man slet ikke opfylde akkorden – eller ikke plukke bær den pågældende dag. Dette kompenseres ikke. En spansk jordbærplukker kan fortælle, at han efter 3 uger brød grædende sammen og måtte stoppe med at plukke jordbær. På cirka 150 timer havde han tjent 5.400 kr. En timeløn på sølle 40 kr. efter skat. Heldigvis fik han job andetsteds. Ofte ser man usle telte opbygget af paller, gamle gulvtæpper og presenninger.

For de fleste danskere er der styr på ansættelsesbreve, overenskomster, pension og løn under sygdom etc. Men for mange af disse gæstearbejdere ser virkeligheden helt anderledes usikker ud. Rygterne om ordnede arbejdsforhold og paradisiske i det danske velfærdssamfund er stærkt overdrevne. Det kan vi ikke være bekendt.

Kommentarer

  1. Jan Stampe Nielsen

    desværre ikke noget nyt, men ingen vil erkende det – slet ikke på slotsholmen

  2. Steen Ole Rasmussen

    De faktiske arbejdsvilkår her i landet (især på landet!) er ikke tema for hverken arbejdsgivere eller fagforeninger, da den danske model er sat definitivt ud af kraft med østaftalens bortfald 2009, hvorfor det hele sejler især der, hvor arbejdsgivere ikke er under overenskomst.

    https://www.information.dk/indland/2009/04/oestarbejdere-presser-ufaglaertes-loen-tusindvis-kroner#comments-open

    Det er en del år siden, at jeg prøvede på at samle lidt op på det:
    http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-212.pdf

    Det var ikke meget, jeg kunne bidrage med, ud over en konstatering af, at man generelt ikke var interesseret i at komme på højde med situationen ret mange steder i det danske samfund.

    Holger Mortensen gør det eneste, som man kan gøre uden midler til at lave en samlet dækkende undersøgelse af forholdene i landet. Ved at gå ud i felten tale med folk og tage billeder. Det er sådan set også dokumentation nok.

    Mette Frederiksen er gået ud med sin plan “Danmark kan mere 1”, hvor hovedbudskabet er, at udbuddet af arbejdskraft skal op og at myten om, at det skal være en lyst at arbejde, må manes i jorden.

    Hun er dermed tilbage på sporet, dvs. med en politik, der adlyder neoliberalismens fortælling om, at udbuddet af arbejdskraft skaber sin egen efterspørgsel, at arbejdsløsheden vil forsvinde hvis markedet, den højere nødvendiged får lov, og at hvis der er ledige, så skyldes det alene blokeringer i forhold til markedets lovmæssigheder, altså blokeringer for, at udbuddet møder den efterspørgsel, der melder sig med naturlovsmæssig nødvendighed, når det rammer markedet, det sande marked vel at mærke.

    Kaj Ove Pedersen, ultra neoliberalist, fik lov til at fremstille sin trosgenstand under den neutrale analyses paroler på DR Deadline for et par dage siden:https://www.dr.dk/drtv/episode/deadline_-konkurrencestaten-20_274510

    Konkurrencestaten, dvs. markedet i neoliberal forstand, er et vilkår, som man må bøje sig for, hvis man vil den bedste af alle verdener. Det er hans ideologiske budskab og han fik lov til at føre det frem i det medie her til lands, der påstår om sig selv, at det er det ypperste inden for genren “faktakonsistens” modsat “fake news”.

    Det er lettere sygt, at ideologi får lov til at stå frem som ideologisk neutral i et statsfinansieret public service medie. Men det gør det.

    Arbejdsforholdene på det danske arbejdsmarked vidner om så gigantisk forskellige vilkår, så man må sige det, som det er: “vi lever under noget der kun svært kan kaldes andet end semifeudale forhold”.

    De mange danske lønarbejdere, der arbejder under overenskomstvilkår, er som konger og baroner i forhold til det, man tilbyder især korttidsansatte eller slet ikke ansatte på landet og i andre sektorer.

    Når man så tager alle de helt arbejdsfri former for indtægt med i betragtningerne, så bliver forholdene endnu mere absurde.

    Mette Frederiksen vil spendere 200 000 000 kr. på tvangsaktivering af bistandsklienter i projekter, der ikke indeholder reelle opgaver! Det skal nok gøre Danmark til et bedre sted. Om ikke andet, så understreger det pointen, at det hverken behøver at give mening eller indtægt at lave noget, uanset hvor meget andre får ud af ikke at lave ret meget.

Leave a Reply to Jan Stampe NielsenCancel reply