Rødalgen Blodrød ribbeblad. Billedet er venligst stillet til rådighed af Ruth Nielsen.

Som en årvågen hejre med blikket stift rettet ned mod strandkanten lave vand har man for nylig bl.a. ved Skårupøre øst for Svendborg kunnet støde på en moden mand af middelhøjde, iført tehætteagtig strikhue af hvidlig angorauld, seriøse gummistøvler og en lidt trippende gangart. Men uden ketcher eller andre afslørende feltremedier – og rav rager ham vist en vårblomst. Næh – det drejer sig om noget alle kender til, men næsten ingen har dybere viden om – nemlig havalger.

Navnet er Carsten Hunding, biolog og botaniker af uddannelse, forhenværende lektor på SDU, svendborgenser og hjerteligt begejstret for tang, som marine makroalger, dvs. store havalger mere folkeligt kaldes. Med ét bryder han ud i en smittende latter et pænt stykke over tenorlejet, peger ned og siger: ”Se, den har børn – det er jo helt forkert, det burde den først få til sommer!”

Godsejer Niels Hofman Bang

C.H. står på skuldrene af flere århundreders dansk havalgeforskning. Vuggen stod på Fyn, nærmere bestemt godset Hofmansgave ved Odense fjord. Sammen med godsejer Niels Hofman Bang pressede og tegnede godsets botanikkyndige huslærer, cand. theol. H. C. Lyngbye (1782-1827) et stort antal arter havalger, indsamlet i fjorden. Resultaterne blev senere udgivet af Københavns Universitet. Senere endnu, i 1900-tallets første del, var kapaciteten på den danske algefront en herre med det imposante navn Janus Lauritz Andreas Kolderup Rosenvinge.

Nutidens havalger har direkte linjer tilbage til tidernes morgen. Som påvist af den verdenskendte geolog Minik Rosing har der været kulstofbaseret liv, drevet af sollys, allerede for svimlende 3,8 milliarder år siden. Sandsynligvis éncellede alger, der svømmede rundt i urhavet, da liv var i sin spæde vorden. Siden udvikledes større, flercellede vækster, de såkaldte makroalger – og det er dem vi ser efterkommere af i dag, som store og smukke havplanter i mange farver.

Grønalgen Vår-grønkugle. Som bølgende, grønne vifter i klart havvand forekommer denne alge typisk på havnemolernes stenblokke, i dybder ned til 4 meter. Diversiteten af farver og former gør havalger til en æstetisk oplevelse. Billedet er fra den nye bibel inden for havalger: ”Danmarks Havalger”, af cand.scient. Ruth Nielsen og Steffen Lundsteen, I-II (2019). Billedet er venligst stillet til rådighed af Ruth Nielsen.
Brunalgen Blæretang, almindelig overalt på lavt vand, og nu med forårsfornemmelser. De opsvulmede, lysere og nubrede skud indeholder udviklede formeringsorganer. Foto: Ian Heilmann

Ligesom de højerestående planter indeholder alger det grønne farvestof klorofyl, nødvendigt for fotosyntesen. Algerne trives derfor kun på moderate vanddybder, hvor tilstrækkeligt lys når ned. Makroalger dels op i tre typer: rødalger, brunalger og grønalger – og de skal alle have sten, grus, blokke eller andet fast at hæfte sig på. Rød- og brunalger har navn fra, at de indeholder pigmenter af andre farver, som overskygger det grønne basisklorofyl.

Det var den velkendte brunalge Blæretang, C. H. bøjede sig over for nylig på Skårupøre. Hans ”børn” var rettere sagt tilløb til børn: opsvulmede og nubrede skud indeholdende kønsceller. Det er sandsynligvis klimaforandringerne, der er skyld i den usædvanligt tidlige formeringsaktivitet.

Uanset hvad, kan man selvfølgelig også vælge at interessere sig for alger og tang med mindre videnskabeligt, men til gengæld mere kulinarisk fokus Det har japanerne vidst ”fra tidernes morgen” – og vesterlændinge tager efterhånden ivrigt ved lære. Men det er en anden historie.

Bannerfoto: Marine makroalger, bedre kendt som tang, opskyllet i havstokken – et syn de fleste er bekendt med. Ved nærmere eftersyn er alle tre slags: brunalger, grønalger og rødalger repræsenteret. Foto: Ian Heilmann

One Comment

  1. Dorthe Lerfeldt

    Ny forening dannet Alene kan ingen ret meget, men sammen kan vi en masse… Meld jer ind, og hjælp naturen og dyrene mod Wermelins og rewildernes ødelæggende naturplaner og planlagte dyrevanrøgt I NNP
    Fri NaturFri Natur
    95. m1aS3t6urts klnas.6 223.3721ed ·
    Fri Natur
    – er en ny landsdækkende forening, som arbejder for fri, varieret og tilgængelig natur uden hegn
    Fri Natur er dannet for at samle de lokale Nej til naturnationalparkgrupper til en landsdækkende forening med een stemme. Foreningen er medlemsstyret med en årlig generalforsamling, og vi håber med foreningen at kunne starte en slagkraftig folkelig bevægelse, som arbejder for klimaet og fremtiden for den danske natur.

    Regeringen har sat voldsomme forandringer i gang. Det er sket på et tvivlsomt videnskabeligt grundlag med et mangelfuldt forarbejde – og uden reelt at inddrage lokalbefolkningen. Fri Natur vil derfor arbejde for, at etableringen af naturnationalparker skal sættes på pause, og at relevante erfaringer, faggrupper, etableret videnskab – samt de lokale inddrages i arbejdet.

    Fri Natur vil bidrage til debatten og arrangere foredragsrækker, indrykke annoncer, skrive debatindlæg, påvirke beslutningstagerne m.m.

    Fri Natur vil arbejde for, at der skabes større sammenhængende naturområder, der er tilgængelige for friluftslivet og med fri bevægelighed for vildtet. Desuden vil Fri Natur arbejde for, at der kun er een lov om dyrevelfærd – og at skovdrift skal ske med hensyntagen til klima og arternes mangfoldighed.

    Fri Natur arbejder lige nu med at organisere relevante faggrupper, som kan komme med faglige input til kommuner og stat – og være vidensbank for lokalgrupperne. Derfor er dyrlæger, forstfolk, landmænd og biologer m.v. velkomne til at tilbyde sig med henblik på at deltage i arbejdet.

    Formålsparagraf
    Fri Natur arbejder for fri, varieret og tilgængelig natur.
    Fri Natur arbejder for større og sammenhængende naturområder i Danmark.
    Fri Natur betragter ikke hegnede arealer som vild natur.
    Fri Natur arbejder for levevilkårene og den frie bevægelighed for det naturligt forekommende vildt.
    Fri Natur tager afstand fra storskala natureksperimenter, herunder indhegnede naturnationalparker, der fjerner habitater og begrænser friluftslivets reelle adgang.
    Fri Natur arbejder for, at ændringer eller etablering af natur, er baseret på bredt funderede videnskabelige retningslinjer, dyrevelfærd, hensyn til klima, praktiske erfaringer og lokal forankring.

    Bestyrelsen består af
    Formand Joachim Parbo, Aarhus-gruppen
    Næstformand Simone Azalie, Bornholm. Almindingen-gruppen
    Kasserer Lene Stentoft, Fussingø-gruppen
    Sekretær Pia Slot, Thy-gruppen
    Bestyrelsesmedlem Ulla Gottliebsen, Tranum-gruppen
    Bestyrelsesmedlem Lars Erik Sebbelov, Gribskov Tisvilde-gruppen
    Bestyrelsesmedlem Charlotte Aaby, Silkeborg-gruppen
    Suppleant Malene Thune, Fussingø-gruppen
    Suppleant Jane Toubro, Mols-gruppen
    Suppleant Anette Azalie, Almindingen-gruppen

    Kontakt & hvordan man kan hjælpe ?
    Du kan melde dig ind i Fri Natur ved at indbetale kontingent til 1 år

    1) Betal 100 kroner på MobilePay til nummer 3091AL

    2) Send en Email til frinaturdanmark@gmail.com med dit

    Navn
    Adresse
    Email
    Mobilnummer

    Er du interesseret i at bidrage til foreningens arbejde kan du kontakte os på Mobil – 5332 5062 (efter kl 12)
    – eller Mail frinaturdanmark@gmail.com

    Det tager tid at opbygge en ny organisation baseret på frivillige – og vi håber på jeres tålmodighed og engagement.

    Du kan allerede møde Fri Natur på den store Hest & Rytter Messe i Herning den 10. til den 13. Marts i på standen Fri Natur – Frie Skove. Messen har 50.000+ besøgende.
    Vi står sammen med Dyrlæge, Lotte Bøgedal fra Skodborg Heste-Praksis – og Bevar de danske skove. Du kan finde os i Hal J – stand nr. 7178
    På gensyn og genhør

    På vegne af Lokal-grupperne og Fri Naturs Bestyrelse
    🌳💚🌲

Leave a Reply to Dorthe Lerfeldt Cancel reply