22. november 2013 kl. 1:00 Altinget.dk

Direktøren i Concito, Thomas Færgeman, svarer igen på et indlæg fra Landbrug & Fødevarers Søren Korsholm og uddyber, hvorfor køb af danske fødevarer ikke nødvendigvis er klimavenligt. Søren Korsholm er afdelingsleder for Klima og Energi-politik.

landbrugSaedskifteI en ubehagelig tone angribes Concito i et debatindlæg her på Altinget | Fødevarer 19. november af Søren Korsholm fra Landbrug & Fødevarer.

Anledningen er, at jeg i forbindelse med et interview til Altinget siger, at jeg godt kan forstå, at et flertal af danskerne peger på transportsektoren frem for landbrugssektoren, når der skal reduceres yderligere i drivhusgasudledningen.

Jeg er overbevist om, at det skyldes, at danskerne godt ved, at biler og lastbiler udleder meget CO2. Derimod ved de generelt mindre om landbrugets udledning af drivhusgasser og de mange muligheder, der er for at reducere denne udledning.

Jeg hilser den folkelige opbakning til at satse på transportsektoren velkommen og giver i samme interview udtryk for, at der efter min opfattelse er god grund til også at se på drivhusgasudledninger fra landbruget.

Landbrugssektoren skal reducere CO2

Dette skyldes bl.a. en enighed blandt EU’s politiske ledere om, at vi skal reducere vores udledninger af drivhusgasser med 80-95 procent i 2050. Det kan ikke lade sig gøre, uden at alle sektorer bidrager.

Samtidig har regeringen fremlagt et virkemiddelkatalog, som viser, at der er masser af muligheder for at reducere drivhusgasudledningen i landbruget og at dette i en række tilfælde tilsyneladende kan ske med samfundsøkonomisk gevinst til følge.

Typisk fordi tiltagene ud over at reducere drivhusgasudledning også reducerer forurening med næringsstoffer.

Disse udsagn er åbenbart så kontroversielle, at Søren Korsholm føler sig kaldet til at erklære Concito for en ”såkaldt tænketank”, der udtaler sig fra ”det frederiksbergske elfenbenstårn” (vi bor godt nok i Fiolstræde i det centrale København, men fred nu være med det).

Korsholm kommer i sit indlæg med en række idéer til, hvordan transportsektorens problemer skal løses (primært gennem brug af gas og biobrændstof).

I forhold til landbruget argumenterer han for, at sektoren allerede har reduceret sin udledning med 20 procent (underforstået: Det må vist være nok) samt med, at det faktisk er en fordel for klimaet, jo mere dansk landbrug eksporterer: ”Dansk landbrug er blandt verdens bedste, og for hver gang en forbruger i udlandet køber en danskproduceret fødevare, spares atmosfæren for CO2.”

Concito er en tænketank. Ikke bare en ”såkaldt” af slagsen. Det betyder blandt andet, at vi sætter fakta højt. I den forbindelse vil jeg godt gøre opmærksom på følgende:

Animalsk landbrug forurener

Dansk landbrug er i særklasse animalsk, forstået således, at ca. 80 procent af det, vi høster fra markerne, bruges til dyrefoder.

Det betyder, at køber en udenlandsk forbruger en danskproduceret fødevare, er det med al sandsynlighed et animalsk produkt.

Pigs-652x391Som udgangspunkt er det langt værre for klimaet, end hvis fødevaren var vegetabilsk (mindre end fire procent af Danmarks areal er således grøntsager, frugt, kartofler og sukkerroer).

Ikke desto mindre har Danmark ifølge en undersøgelse fra en gruppe hollandske forskere en flot placering, hvad angår drivhusgas-fodaftrykket af en række fødevarer (Lesschen et al., Animal Feed Science and Technology 166– 167 (2011) 16– 28).

Dette er en undersøgelse, Landbrug & Fødevarer ofte selv fremfører. Ud af 24 EU-lande lå vi således placeret:

Mælk: 1. plads

Oksekød: 2. plads (Sverige er nr. 1)

Æg: 2. plads (Sverige er nr. 1)

Svin: 7. plads (eksempelvis er Storbritannien markant bedre)

Kyllinger: 13. plads (lidt dårligere end EU-gennemsnittet)

Ser man på EU’s Joint Research Centre, der har lavet en nyere, tilsvarende undersøgelse (Weiss & Leip, Agriculture, Ecosystems and Environment 149 (2012) 124– 134) – men hvor man medtager indvirkningen af blandt andet en stor import af sojakager til foder – så ser Danmarks placering sådan ud blandt 26 EU-lande:

Æg: 2. plads

Svin: 16. plads (bl.a. Storbritannien og især Irland er bedre)

Kyllinger: 17. plads

Mælk: 17. plads

Oksekød: 19. plads 

Æg er vi altså ret gode til, tyder forskernes resultater på. Men ifølge Landbrug & Fødevarers egne ”Fakta om erhvervet” er svineeksporten den største enkeltbestanddel af den danske fødevareproduktion: 32,2 mia. kr. ud af en fødevareeksport på omkring 105 mia. kr., hvilket svarer til lidt over 30 procent.

Dansk svinekød ikke klimavenligt

Sandsynligheden er altså størst for, at en forbruger i udlandet sætter tænderne i noget svinekød, når de køber danske fødevarer.

Her kan en 7. plads eller en 16. plads ud af hhv. 24 og 26 lande på ingen måde tolkes som en direkte garanti for, at den udenlandske forbruger per automatik sparer drivhusgasudledning ved at købe dansk.

At det vitterligt er svinekødet, Korsholm tænker på, fremgår af en anden frisk bemærkning i indlægget: ”Det betyder [også], at reduceret dansk produktion vil blive afløst af øget produktion andetsteds (medmindre Concito og venner kan bestemme efterspørgslen på svinekød i Asien).”

Det er korrekt, at landbruget har reduceret sin udledning af drivhusgasser siden 1990 (mellem 15 og 24 procent, afhængig af opgørelsesmetode).

Det skyldes især et markant fald i udledningen af lattergas fra markerne. Den afgørende årsag til dette fald er gennemførelsen af tre vandmiljøplaner, der som sidegevinst har medført en reduktion i udledning af drivhusgasser.

thomasfaergeman_stor
Thomas Færgeman, Concito.

Korsholms indlæg nedgør Concito og postulerer, at det bedste, udenlandske forbrugere, der bekymrer sig om klimaet, kan gøre, er at spise dansk mad – selvom to videnskabelige artikler siger, at de ville være bedre stedt med eksempelvis engelsk svinekød.

Både tonen og indholdets kvalitet ærgrer mig. Det er nemlig ikke klimasagen værdigt.

Comments are closed.