Se denne informationsvideo fra Københavns Universitet – og bliv klogere på risikoen for corona-smitte fra de 12,5 mio. danske svin

En læser har stillet redaktionen dette alvorlige spørgsmål: Kan corona-virus smitte produktionsdyr som f.eks. svin, og kan de så smitte hinanden – og kan de derefter smitte mennesker?

Redaktionen har set på sagen og stillet spørgsmålet videre til eksperterne. Her kommer svaret:

Vi ved det ikke…

Det forskerne ved, er at svin og kæledyr allerede har en række forskellige corona-virus. En frygtet svinesygdom hedder Transmissibel gastroenteritis, forkortet TGE, og den skyldes netop et virus fra corona-viridae familien. TGE er en meget smitsom tarmbetændelse, der angriber svin i alle aldre, men som især har et alvorligt forløb hos pattegrise.

Sygdommen forekommer i mange lande – heriblandt de fleste europæiske lande. Danmark er fri for sygdommen. TGE er en anmeldepligtig sygdom, og en smittet besætning vil, i henhold til gældende lov, blive slået ned. TGE-virus er meget modtageligt for varme og sol. Ved kulde kan det overleve i lang tid. I frosne produkter kan TGE-virus være smittefarlig i flere år.

Disse corona-virus er værtsspecifikke, således at for eksempel ’Porcint Respiratorisk Coronavirus’ udelukkende inficerer grise, og ’Felint Coronavirus’ udelukkende kan inficere katte, men da coronavirus imidlertid har en stor tilbøjelighed til at ændre sig i form af for eksempel mutationer eller rekombinationer i det genetiske materiale, er det vigtigt at følge udviklingen blandt disse virus.

Det store rædselsscenario er, at covid-19 virus ændrer sit genetiske materiale, så smitten kan overføres til svin for derefter atter at smitte mennesker, men med en mere virulent virus. Med en stående svinebestand på 12,5 mio. dyr overfor en befolkning på 5,8 mio. danskere vil en sådan situation være katastrofal.

Professor Anette Bøtner, KU og SSI

Værtsspecifikke virus

I en ny artikel i Dansk Veterinærtidsskrift har forskere fra Københavns Universitet og Statens Serum Institut kortlagt forskellige typer coronavirus i Danmark. Herunder virus der forekommer i vilde dyr, produktionsdyr og kæledyr.

De skriver, at blandt andet findes der særlige coronavirus, som rammer henholdsvis flagermus, grise, heste, køer, hunde, katte, mink og fugle. Nogle af typerne giver forbigående symptomer, mens andre typer kan give alvorlig sygdom i det enkelte dyr.

”Der forekommer en række forskellige coronavirus hos produktionsdyr og kæledyr i Danmark. Disse virus er værtsspecifikke, således at for eksempel ’Porcint Respiratorisk Coronavirus’ udelukkende inficerer grise, og ’Felint Coronavirus’ udelukkende kan inficere katte,” siger professor Anette Bøtner fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, som også er sektionsleder hos Statens Serum Institut.

”Coronavirus har en stor tilbøjelighed til at ændre sig i form af for eksempel mutationer eller rekombinationer i det genetiske materiale. Derfor er det vigtigt at følge udviklingen blandt disse virus,” tilføjer hun.

Der er i øjeblikket ingen indikation af, at SARS-CoV-2-virus, der forårsager COVID-19, kan inficere svin. Coronavirus er normalt begrænset i deres værtsområde, og det kræver en betydelig ændring for dem at erhverve evnen til at inficere en anden vært. Det forsikrer professor Graham J. Belsham fra KU. Foto: Mattilsynet, Norge

Som eksempel fremhæver Anette Bøtner ’Porcint Respiratorisk Coronavirus’, der er opstået ved en ændring i det genetiske materiale fra et andet coronavirus, som også inficerer grise. Den ændring i det genetiske materiale betød, at virus ændrede sig fra at være et tarmvirus til at være et virus, der angreb luftvejene.

Dog understreger professoren, som også er medforfatter på artiklen i Dansk Veterinærtidsskrift, at mennesker i Danmark ikke bør lade sig skræmme af forekomsten af coronavirus hos danske dyr:

”Der er foreløbig ingen dokumentation for, at hverken kæledyr eller produktionsdyr spiller nogen rolle i forbindelse med spredningen af COVID-19.”

Professor Kåre Mølbak, SSI

Ingen grund til uro

Redaktionen har spurgt professor Kåre Mølbak, der er faglig direktør for afdelingen for Infektionsberedskab hos Statens Serum Institut, om der er grund til bekymring. Her er svaret:

”Ud fra den viden vi har om covid-19 tyder alt på, at virus er blevet artsspecifik (til mennesker). Der er bl.a. rejst bekymring om hunde, ud fra det forhold at hundeejere kan være i karantæne eller hjemmeisolation og dermed smitte deres hunde. Dette har ikke vist sig at være en risiko. Jeg kender ikke til studier med svin.”

Professor Graham J. Belsham, KU

Heller ikke professor Graham Belsham, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet ser nogen grund til at slå alarm, så længe der er ikke er påvist nogen overførsel mellem dyr og mennesker af covid-19:

”Der er i øjeblikket ingen indikation af, at SARS-CoV-2-virus, der forårsager COVID-19, kan inficere svin. Coronavirus er normalt begrænset i deres værtsområde, og det kræver en betydelig ændring for dem at erhverve evnen til at inficere en anden vært. Jeg er opmærksom på rapporten om en hund, der tester svagt positivt for SARS-CoV-2 i Hong Kong. Dette kan have været på grund af miljøforurening. Så vidt jeg ved: Der er ikke rapporteret om kæledyr eller andre dyr, der er blevet syge af COVID-19. Den aktuelle spredning af COVID-19 er et resultat af overførsel mellem mennesker og mennesker. Indtil videre er der ingen beviser for, at kæledyr eller produktionsdyr kan sprede sygdommen.”

Kommentarer

  1. Holger Øster Mortensen

    “Vi ved det ikke” og “ingen grund til uro”. Corona covid – 19 kommer fra dyr. Hvorfor skulle svin ikke kunne bringe virus videre til mennesker? Ikke bare har vi frygten for CORONA – måske en variant fra svin – vi har også hele den alvorlige sag med MRSA CC398. Hvor meget skal vi borgere egentlig finde os i fra svineavlerne? Hvis man tør sige, at der måske kan komme noget godt ud af den nuværende undtagelsestilstand, skulle det vel være et endeligt opgør med dansk svineindustri. Og hvordan ser det i øvrigt ud med sundhedssikkerheden for flere tusinde slagteriarbejdere?

    • Kjeld Hansen

      Læg mærke til, at ingen eksperter benægter risikoen ensige tør garantere, at den ikke findes. Tværtimod bruges udtrykket, at “foreløbig” ser det ikke ud til at være et problem…

  2. Kjeld Hansen

    Can pigs become infected with SARS-CoV-2 and spread it?

    According to The Friedrich-Löffler-Institut (FLI) there is currently no evidence that farm animals can contract the SARS-CoV-2 corona virus or that pigs can transmit and spread it.

    The FLI is currently testing the susceptibility of animals to SARS-CoV-2 in a series of tests and expects the first results at the end of April. Only then can the possible danger to humans and animals be assessed.

    https://thepigsite.com/news/2020/03/covid-19-and-pigs-experts-answer-your-questions-on-the-novel-coronavirus

  3. Kjeld Hansen

    Det er indlysende, at jo flere dyr, der koncentreres på de enkelte fabrikker, desto mere massivt vokser risikoen for zoonoser med ødelæggende virkninger for både menneske og erhverv. Og det er den vej, det går: https://gylle.dk/eus-farlige-koedfabrikker-boer-standses/

  4. Pingback: Corona-virusforsker: "Vi har brug for smarte strategier" | Gylle.dk

  5. Pingback: Rettidig omhu, i bagklogskabens ulideligt klare lys! | Gylle.dk

  6. Pingback: Kan svin smitte dig og din familie med Covid-19? | Gylle.dk

  7. Erik Lang

    Det er jo indlysende, at man i det mindste burde teste for sygdomsfremkaldende agenser i gylletanke, inden gyllen blev kørt ud på marken.
    Tænk på de vejarealer der kan være kontaminerede og hvor smitten slæbes ind i boligerne via hunde, katte og fodsåler.
    Det bliver en næsten umulig opgave at isolerede sig fra smitte.
    Helt ude af proportion, når man ikke må give hånd. Her ved man jo hvilken hånd der er givet og hvornår.

  8. John Petersen

    Der er fyldt med div. Virus i Gylle, den bliver spredt ud over vores fødevarer, og det er påvist at det når grundvandet på få dage….. Logikker er ….. at på et tidspunkt vil de 32.000.000 svin i DK udslette befolkningen…. (men landbruget bidrager jo med indtægter……) så vi vender det blinde øje til, ingen tør sige det højt

Leave a Reply to John PetersenCancel reply