Fødevareminister Mogens Jensen vakler på ministertaburetten efter otte måneders slingrekurs. Foto: Fødevareministeriet

Gennem de seneste otte måneders nedlukning af Danmark har fødevareminister Mogens Jensen spillet den afgørende rolle i kampen mod Covid-19 truslen fra landbrug mod danskernes sundhed.

I sig selv er det ganske foruroligende, at statsminister Mette Frederiksen betror et så afgørende ansvar for folkesundheden til en erhvervsminister, der for nylig (22.9) har erklæret sin ubetingede kærlighed til agroindustrien og dens interesser.

Undervejs i det historiske forløb, der foreløbig har ramt i alt 54.230 danskere og kostet 740 døde (pr. 8.11), er der forekommet flere foruroligende og til dels uafklarede episoder med Mogens Jensen i centrum.

Redaktionen på gylle.dk ser det som en fornem opgave at belyse alle aspekter af den ulykkelige tragedie, der har ramt landet, men vi vil gerne udbyde research-arbejdet i åben licitation. Alle og enhver, der mener at kunne belyse årsagssammenhængene fagligt og sagligt, inviteres her til at bidrage. Men husk – løse påstande, spekulationer, nedsættende bemærkninger, ukvemsord og fake news vil blive afvist – alt skal være pænt og ordentligt og veldokumenteret med kilder.

Det drejer sig om følgende episoder, som vi finder det vigtigt at få belyst:

Episode 1:

Hvem besluttede allerede i marts 2020, at de tusinder af østarbejdere, som driver dansk landbrug og ikke mindst minkindustrien (47 % af de ansatte er udlændinge), kunne rejse ud og ind og ud igen af Danmark uden nogen form for coronakontrol?

Du får tre sandsynlige muligheder til overvejelse, men vi kan ikke udelukke, at beslutningen i virkeligheden er truffet et helt andet sted.

Var det:

  1. Mogens Jensen
  2. Erhvervsminister Simon Kollerup
  3. Statsminister Mette Frederiksen
  • Eller en helt fjerde?
Fire gange om ugen fløj WizzAir ud og ind af Billund Lufthavn med østarbejdere til dansk landbrug. Læs hele historien her. Foto: Wikipedia

Episode 2:

I begyndelsen af maj fastslog Mogens Jensen i et indlæg i Politiken, at ”pandemier kommer altså ikke fra de moderne landbrug”. Hvilken faglig dokumentation findes for den påstand, og nok så vigtigt – hvem har bildt Mogens Jensen det ind?

Du får tre valgmuligheder:

  1. Kåre Mølbak, Statens Serum Institut
  2. Ministerens spindoktor Søren Andersen, der er tidligere pressechef for Landbrug & Fødevarer
  3. Martin Merrild, minkavler og daværende formand for Landbrug & Fødevarer
  • Eller en helt fjerde?

Episode 3:

Efter nedslagtningen af de tre første smitteramte minkfabrikker i juni 2020 – vendte fødevareminister Mogens Jensen rundt på en tallerken og aflyste forsigtighedsprincippet. Det førte til den tragiske udvikling af de præpandemiske mutanter, som nu gør det nødvendigt at aflive 15 mio. mink.

Hvem overtalte/beordrede Mogens Jensen til at opgive forsigtighedsprincippet?

Du får tre valgmuligheder:

  1. Finansminister Nicolai Wammen
  2. Formand for De Danske Minkavlere og formand for Kopenhagen Fur Tage Pedersen
  3. Direktør Anne Ahrnung, Landbrug & Fødevarer
  • Eller en helt fjerde?
Var det finansminister Nicolai Vammen, der bankede Mogens Jensen på plads, da minkmillionerne begyndte at rulle? Foto: Morten Fauerby

Skriv dine svar i kommentar feltet, men husk at holde den pæne tone!

Kommentarer

  1. Preben Rasmussen

    Offentligheden får nok aldrig de konkrete forløb belyst. Men mon ikke Mette Frederiksen er ved at finde en bagdør til Mogens Jensen ?

  2. Gode sprøgsmål som sikkert aldrig bliver besvaret. Har dog en formodning om at landbrugsinteresser og lobbyisterne har en finger med i spillet! Uanset hvad må folkesundheden kommer over de kortsigtede (økonomiske) interesser!

  3. Jan Stampe Nielsen

    Mogens Jensen benytter nok den samme bagdør som Karen Hækkerup og Søren Gade – en stor direktørstilling i Landbrug og Fødevarer. Han har jo været erhvervet en god mand. Velbekomme.

  4. Kunne østarbejderne kun arbejde i landbruget eller arbejdede de også på slagterier? det kunne jo forklare coronaproblemerne der.
    Kunne østarbejderne arbejde andre steder eller var det en forfordeling af landbruget?
    Hvorfor stoppede man med nedslagtning af mink efter juni? Det virker som lobbyisme hvor indtjening går over sundhed, nu ligger man som man har redt, hvilket man selfølgelig kræver erstatning for.
    Brevene fra SSI der aldrig nåede frem og Mogens klodsede fremfærd med manglende lovhjemmel er skandaløs.

  5. John Graversgaard

    Tror det er Landbrug & Fødevarer. Østarbejderne udgør også en vigtig arbejdskraft i svinefabrikkerne, på slagterierne og på det grønne område. L & F har en formidabel lobbystyrke og Socialdemokraterne er regulært bange for at komme i strid med dem og åbne flanken for angreb fra Pertiet Venstre

Leave a Reply to Jørn From Cancel reply