De traktorglade landmænd mente at repræsentere “folket”. De var dog kun ganske få i forhold til den samlede landbefolkning på 1,2 mio. borgere. Foto: KOP

Traktordemonstrationen var et forsøg på at puste til falske konflikter mellem land og by, men folkelig var den ikke

Af Kjeld Hansen, gårdejer og forfatter

KOMMENTAR – Nemt er det ikke at skabe klarhed over, hvem der egentlig stod bag den spektakulære event 21. november 2020 med de 350 traktorer i Århus og de 500 på Langelinie i København. Var det virkelig en spontan, folkelig protest fra de 1,2 mio. beboere ude i landdistrikterne? Nej. Det hele var bestilt og arrangeret af en lille gruppe højtråbende agroproducenter med en skjult dagsorden.

Påfaldende er det jo, at ingen etablerede organisationer eller virksomheder med tilknytning til landbruget havde ønsket at deltage i demonstrationen den 21. november. Hverken Landbrug & Fødevarer, Danish Crown, Arla, DLG, Økologisk Landsforening, Biodynamisk Forening, Frie Bønder-Levende Land eller Landsforeningen Praktisk Økologi stillede op. Selv protestlandmændene i Bæredygtigt Landbrug holdt lav profil.

Det beskedne fremmøde på Langelinie var skuffende i betragtning af, at der bor og lever 1,2 mio. mennesker i landdistrikterne. Foto: KOP

Påstanden om et folkeligt oprør ude på landet blev heller ikke blev bakket op af Landdistrikternes Fællesråd. Det er den helt overordnede landdistriktsorganisation i Danmark, som varetager fælles interesser for alle i de danske landdistrikter. Uden det blå stempel fra Landdistrikternes Fællesråd er det svært at tage et ”oprør” alvorligt.

Grinagtigt er det faktisk, at bagmændene bag demonstrationen gør det til en dyd, at de ingen opbakning har haft fra landbrugets egne organisationer. Det er en sær form for romantik, der kun kan tydes derhen, at der er uendelig langt til fordums store bondeoprør, hvor folket rejste sig og indtog hovedstaden. De 850 monsterstore traktorer i Århus og København var i virkeligheden ikke andet end en velorkestreret medieevent. Men hvem var dirigenten?

Vi ved, at en Sjællands store svinebaroner, Peter Kiær fra Haslev, i december 2019 udråbte sig selv som stifter og talsmand for facebook-gruppen ”Oprør fra landet”. Kiær er næstformand i protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug, men han var med på Langelinie i sin egen ret, hvor han leverede hovedstads-udgaven af talen ”Folkestyret hylder Grundloven”.

Udadtil fremstod den bizarre demonstration som en hyldest til Grundloven. Foto: KOP

Ren tilståelse

Takket være de sociale medier er det også muligt at udpege den person, der dirigerede bønder og traktorer på plads i medielandskabet.

I et opslag på facebook fortæller den tidligere TV2-journalist Jeppe Søe, at han har arrangeret det hele. På eget initiativ og uden betaling, men ud fra en oprigtig forargelse over landbrugets vilkår, hævder Søe på facebook-siden ”Oprør fra landet”.

Den 49-årige Jeppe Søe er kommunikationsdirektør hos den lille virksomhed Thrane Media i Vodskov øst for Ålborg. Efter tiden som TV-vært drev han sit eget reklamebureau Widevision i Vejle, men blev ifølge Berlingske erklæret personligt konkurs med en kæmpegæld på 15 mio. kr. i april 2008.

Som et militært felttog rullede de tonstunge traktorer sejrrigt ind i hovedstaden. Foto: KOP

Siden 2011 har Søe løst en lang række kommunikationsopgaver for protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug, hvor han i dag er en skattet medierådgiver, strateg og foredragsholder. Han er også administrator på Peter Kiærs facebook-side ”Oprør fra landet”, hvor han dagen efter den store traktordemo afslørede sin rolle med bl.a. disse ord:

”Der er ingen organisation bag, ingen får lov at kuppe eller styre mere end alle andre. Der er både folk, der er medlemmer af den ene og den anden organisation – ligesom din arbejdsplads sikkert også har folk, som er med i DJØF eller 3F på samme sted. Det går jeg overhovedet ikke op i, da det er irrelevant i forhold til samtalen.”

”Min fokus var at ALLE skulle inviteres og at INGEN skulle eje demonstrationen! Vi er tilbudt økonomisk støtte fra organisationer, men jeg har konsekvent takket nej! Det her skulle være en folkelig protest, ikke lobbyisme eller organisationsfnidder. Alle måtte gerne hjælpe til praktisk, men intet andet end det.”

”Det er mig og kun mig, der stod for at lave taler-program i begge byer. Jeg gik til opgaven demokratisk og med journalistisk næse for at favne alle synspunkter, der ville.”

Den amerikanske præsident Donald Trump havde også inspireret til et traktorskilt. Foto fra facebook

Kun få fuck-fingre

Selvom Landbrug & Fødevarer officielt har distanceret sig fra traktordemoen, så kunne formanden for Nordsjællands Landboforening, Lars Jonsson, alligevel ikke dy sig for at tage toget til København og deltage på Langelinje. Til landbrugsavisen.dk udtalte han:

“Det var græsrøddernes dag, og det var en dag, hvor alt foregik fantastisk flot: Folk vinkede og smilede – der var kun ganske få ‘fuck-fingre’. Det var så nakkehårene rejste sig, da traktorerne kom kørende ind på Langelinje.”

Ifølge avisen udviste Lars Jonsson stor forståelse for, at Landbrug & Fødevarer, hvor han selv sidder i primærbestyrelsen, valgte ikke at involvere sig:

“Jeg synes, det var godt set, at Landbrug & Fødevarer udviste stiltiende accept af demonstrationerne uden at gå direkte ind i dem. Vi organisationsfolk skal sidde til møder med politikerne bagefter, og jeg mener, at det styrker Landbrug & Fødevarers mandat, når vi kan sige til politikerne, at vi har et bagland, som er på tæerne, at vreden er stor – så nu må vi finde nogle løsninger sammen, ellers kan vi ikke garantere for, hvad baglandet finder på.”

Her ses tre af de mest kontroversielle plakater fra traktordemonstrationen, der alle er ægte. Indlejring fra twitter.

Hitlers datter

På de sociale medier udløste traktoreventen stor opbakning, men fik også det glatte lag, især på grund af voldsomme udsagn på plakater, tweets og facebook-opslag. Et billede, der er tweetet hundredvis af gange, viser en traktor med en stor plakat på frontlæsseren, hvor teksten lyder ”Hitler ville være stolt af en datter som Mette Frederiksen”.

Et andet billede viser Mette Frederiksen, Magnus Heunicke og Mogens Jensens ansigter placeret på en plakat for tv-serien Holocaust fra 1978, hvor Meryl Streep blandt andet medvirker. På den redigerede plakat står der blandt andet “Holocaust Denmark” og “4 millioner mink skal aflives”. Netop sammenligningen mellem aflivningen af de danske mink og Holocaust har vakt forargelse og er blevet kaldt respektløs blandt brugere på sociale medier. Det har dog ikke været muligt at bekræfte, at billedet rent faktisk har været brugt af landmændene til traktordemonstrationerne.

En tredje meget voldsom fotomontage har også vakt skarp fordømmelse. Den viser indkopierede portrætter af statsministeren, Pernille Skipper (EL) og Pia Olsen Dyhr (SF) i nazistuniformer under teksten: ”Løgner, lystmorder. Det står jeg for”.

Jeppe Søe gør dog gældende, at netop denne voldsomme plakat kun optrådte på et optaktsmøde i Sønderjylland med flere borgerlige politikere, bl.a. Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, men blev fjernet før selve demoen. Da var billedet imidlertid foreviget og spredt ud over nettet via de sociale medier. Ifølge Ekstrabladet var fotomontagen fremstillet af proprietær Peter Koed Jørgensen i Christiansfeld.

Ansvaret for plakaten med statsminister Mette Frederiksen i nazist-uniform er blevet placeret af Ekstrabladet hos proprietær Peter Koed Jørgensen (tv.) i Christiansfeld. Han er søn af den meget omdiskuterede godsejer Johan Koed Jørgensen (th.) fra Åkjær ved Odder. Billedet er fra 1995, men det eneste officielle der dokumenterer familieskabet. Koed Jørgensen senior er velkendt som grå eminence og økonomisk støtte for protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug, der bl.a. har afholdt sit sommerstævne for 700 proselytter på Åkjær Gods. Foto: Ugebladet Skanderborg.

Beskeden opbakning

Man kan med fuld ret spørge, hvad disse højtråbende typer egentlig forventer at opnå ved at tilsvine folkevalgte politikere på det groveste. Og tror de virkelig, at folk i byerne lader sig intimidere af deres monsterstore, skinnende traktorer? Tværtimod puster de til ilden, når de påberåber sig en kunstig land-by konflikt.

Mændene bag denne event lukker øjnene for den uomtvistelige kendsgerning, at det er folk i byerne, der sørger for, at de holder skindet på næsen i den benhårde, internationale konkurrence.

Selve påstanden om demonstrationen som et regulært ”Oprør fra landet” er umulig at verificere, men opbakningen til lørdagens demo virker ikke overvældende. Ifølge en analyse fra Landdistrikternes Fællesråd fra primo 2020 bor der knap 1,2 mio. personer i landkommunerne, så lørdagens 850 traktorførere samt et par hundreder medløbere må siges at være beskedne antal. Om de københavnere og de århusianere, der stimlede sammen om de store maskiner, var for eller imod – eller blot nysgerrige – kan ikke afgøres. Men man kan have sin mistanke om det sidste. Byfolk er ikke nemme at narre.

Bondetoget mod København i 1935 modsvarer vore dages traktordemonstrationer. Her er et udsnit af de 40.000 deltagere samlet på Amalienborg Slotsplads. Foto: Det Tabte Land 2008.

Andre bondetog mod København

I marts 2011 var der også landbrugsmaskiner på spil i Københavns gader. En traktorkonvoj med 400 deltagere ønskede at gøre politikerne opmærksomme på de, ifølge landmændene, dårlige vilkår for landbruget i Danmark. Den daværende miljøminister Karen Ellemann (V) fik en ram besked fra demonstranterne, da de samledes på Christiansborg Slotsplads under et banner med teksten ”Christiansborg lukker mere lort ud end dansk landbrug.” Andet end nogle parkeringsbøder kom der dog ikke ud af den event.

Mere alvorlig var baggrunden for protestbevægelsen „Landbrugs Reform 1980”, LR-80, som fra 1980 og i de følgende tre år mobiliserede flere tusinder gældsplagede landmænd til demonstrationer flere steder i landet. Selv om kreditforeninger, banker, sparekasser og foderstoffirmaer gav afkald på nogle af deres penge i håb om at redde resten, endte landbrugets gældskrise ikke desto mindre med omkring 4000 tvangsauktioner.

Det paradoksale er, at traktordemonstranterne med historien in mente burde afstå fra enhver reference til nazismen. Ikke kun fordi det som påpeget på de sociale medier er virkelig dårlig stil at trække nazikortet, men også, fordi fortidens bondeoprørere faktisk var mere nazistiske end romantiske.

Det helt store bondetogt mod hovedstaden fandt sted den 29. juli 1935, hvor danske bønder fra hele landet strømmede til København, dog uden traktorer. Demonstrationen havde over 40.000 deltagere og var arrangeret af Landbrugernes Sammenslutning (LS). Deltagerne krævede devaluering af kronen, mindstepriser på kød, beskyttelse mod kornimport samt lavere ejendomsskatter. Deres krav blev ikke imødekommet.

Fra højre ses blandt talerne ved det store bondetogt den nazistiske greve Frederik Marcus Knuth (1904-1970) fra Knuthenborg. Dernæst følger Knud Bach. Foto: Det tabte land 2008.

Stifteren af LS var gårdejer Knud Karl Nielsen Bach fra Rønge mellem Langå og Bjerringbro. På grund af hans nære forbindelser til det danske nationalsocialistiske parti, DNSAP, gik det ham galt efter besættelsen. I 1940 søgte kredsen omkring DNSAP at afsætte samlingsregeringen og gøre Knud Bach til landbrugs- og statsminister, hvilket ikke lykkedes, men i 1945 blev han anholdt og sigtet for landsforræderi og i 1947 idømt fem års fængsel. Han døde dog i 1948.

Traktorer betalt af skatteyderne

I stedet for den hadske retorik bør mændene bag traktoreventen erkende, at de ikke kun er en del af samfundet, men også er helt afhængige af det, og derfor ikke bør puste til falske konflikter mellem land og by.

Stædigt lukker de øjnene for den uomtvistelige kendsgerning, at det er folk i byerne, der sørger for, at de holder skindet på næsen i den benhårde internationale konkurrence. Hvert år overfører skatteydere jo knap syv milliarder kroner til de danske landmænd. Uden den støtte ville alle landmandsfamilier være ilde stedt. Deres traktorer er altså betalt af skattekroner.

Det romantiske billede af en selvgroet bondestand, der ville være driftig og succesfuld, hvis blot byerne holdt sig væk med deres regler og bureaukrater, er en idyllisk forestilling uden hold i virkeligheden. Erkend det dog, og vær med til at løse problemerne i stedet for at skabe dem

Denne kommentar har været bragt i forkortet udgave som debatindlæg i Politiken 26. november 2020.

Kommentarer

  1. Preben Rasmussen

    Tak for en grundig researchet artikel om hvad og hvem der egentlig står bag det såkaldte ” Oprør fra landet “. Journalistik af den klasse er en sjælden vare i dagens nyhedsstrøm. Og specielt referencen til LS i 30’erne burde nok give anledning til eftertanke i landbruget. Blot må man undre sig over, hvorfor nazistisk tankegods dukker op hos landbrugere i 2020.

  2. peter grøn

    Godt brølt Løve.
    Det sidste om privat anvendelse af køretøjer er interessant. Hvis jeg kører mit barn i børnehave eller henter morgenbrød i en arbejdsbil, der ikke er betalt relevant afgift på og ikke har fået dispensation, blir jeg ud over en bøde pålagt at indbetale manglende afgift. Hertil kommer at de aktionerende nok trækker brændsoffet fra i skat!!!

    Det her er der nok ingen der tør gøre noget ved lige nu, hvor der er så meget snak om ulovligheder.

  3. jan stampe nielsen

    Ingen traktorer betaler såkaldt Vejbenyttelsesafgift – som alle andre der benytter vejene. Har en traktor et akseltryk på over 11 tons, skal dog selv Landmændene! Nej da – de kan søge om fritagelse og det gør de – og de får de – alle som en, efter det til mig oplyste. Og hvor mange meter kører en 2 etagers, turboladet traktor på en liter afgiftfri dieselolie? Og hvorfor skal danske vognmænd have partikelfilter?
    Og hvor ville det være rart, om landmændene meldte sig ind i samfundet, De synes kun at ville være medlem når alle støttemilliarderne udbetales. Sørgeligt.

  4. Jørn Chemnitz

    En traktor kører ikke langt på literen. der bruges 2-300L diesel pr ha dyrket jord

  5. En rammende beskrivelse af en flok grådige gårdbestyrere.

  6. Erna Hardt

    Meget interessant

  7. Flemming Blicher

    Tak for en lødig artikel om en begivenhed som desværre ikke er helt hvad den ser ud til på overfladen.

    Mens vi stod 1500-2000 mennesker inde på Bertel Thorvaldsens Plads ved Christiansborg, akkurat samme dag og hilste traktorerne velkommen da de kørte forbi, så røg al mediefokussen over på traktorerne (og ikke på 1500-2000 mennesker samlet omkring scene og storskærm. Vi har såmænd blot stået hver eneste dag på Christiansborg siden d. 4. november hvor vi startede med at protestere over Epidemiloven. Det er netop epidemiloven som giver politikkerne (delvist) lovhjemmel til sådan noget som Mink skandalen. Men så dybt ned i sagen er der kun meget få mennesker der gider at ulejlige sig til at gå. Så på den måde lykkes det for Jeppe Søes mediestunt, at få fokus væk fra det egentlige og give (endnu mere) taletid til en masse politikkere (og en fisker og 2 minkavlere, en i Århus og en i København!).

    Dygtigt mediestunt: Kig herover, for der er intet at se derovre!

  8. Pingback: Reklamebureau varsler nye traktordemonstrationer mod 55 byer i det kommende år | | Gylle.dk

  9. Pingback: Tre møgsager udfordrer landbrugets nye førstemand – kan han levere? | Gylle.dk

Leave a Reply to Jørn Chemnitz Cancel reply