Ulf Nielsen er professionel naturplejer med ca. 100 angus-kvæg og 200 robuste småheste, der afgræsser og dermed plejer ca. 400 ha naturarealer i Hanherrederne i Nordjylland. Privatfoto

Overskriftens spørgsmål stiller Ulf Nielsen, Fjerritslev, i et debatindlæg, der har været bragt i avisen Nordjyske i en let redigeret udgave. Her kommer teksten i fuldt omfang.

DEBAT – Naturnationalpark/nedpelsning af minkerhvervet – Hvad har de to ting til fælles? Fiasko for skatteydernes penge, grundet uvidende politikere og embedsmænds vi alene vide mentalitet, og fravalg af fag ekspertise-praktiske begavede, med mange år erfaring for egne midler. Mink erhvervet er jo nedlagt grundet tvivlsomme beslutninger, og med en regning til skatteyderne på ca. 19 milliarder kroner.

“En undersøgelse for år tilbage viste, at bybørn kendte mere til eksotiske dyr end almindelige landbrugsdyr. Var det så ikke bedre at være stolte af at vise vores landbrugsdyr frem, frem for at efterabe zoologiske haver ude i vores natur til stor ulempe for nuværende brugere”

Naturnationalparker, med vintergræsning uden tilskudsfodring, med ekstreme fortalere, som Rune Engelbreth Larsen, historiker, og uden forstand på hverken dyr eller natur. Han har skrevet bøger, og omtaler sig selv som opfinder af natur nationalparker.

Molslaboratoriets eksperimenter med hestegræsning har fået stor opbakning, også politisk, takket være den karismatiske naturvejleder Morten D.D. Hansen (i midten), der her tager en selfie sammen med et par politiske venner på besøg. Foto: facebook

Morten D.D, biolog på Molslaboratoriet, og fanatisk tilhænger af rewilding med helårsgræsning med kvæg og heste. Jeg har selv været på kursus hos ham på Molslaboratoriet i 2020. Stort set alle de andre kursister kom fra offentlige stillinger, i kommuner m.v.

Praktiske spørgsmål, blev normalt ikke besvaret, idet Morten næsten altid hørte en fugl, der var mere interessant end praktiske spørgsmål.

Vil man vide mere om rewilding, kan man få Morten d.d. ud at holde foredrag på 2 timer incl. et kvarters pause og debat for kr. 9.000 + kørsel og moms. Det ser ud til at være en god forretning for Morten eller Molslaboratoriet for at udbrede kendskabet til rewilding.

Morten DD., Rune Engelbreth Larsen. m.fl., har tilsyneladende overbevist den rødgrønne regering og landets kommuner til at bruge ca. 900 millioner til 15 natur nationalparker, med rewilding, ingen vinterfodring, dispensation fra dyreværnsloven med hensyn til tilsyn m.v. Deres teorier modsiges kraftigt af videnskabsfolk.

Idehistorikeren Rune E. Larsen betragtes af mange og også af sig selv som idemanden bag naturnationalparkerne. Han udøver en betydelig indflydelse på toppen af Danmarks Naturfredningsforening, hvor han sidder i hovedbestyrelsen. Foto: © Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-3.0

Når man læser Jammerbugt kommunes fire siders ansøgning om at blive en af de femten kommuner, som skal lave natur nationalpark, foreløbig på 3.000 ha omfattende Tranum klitplantage og skydeterræn indhegnet til store græssere, vildheste, bisonokser m.v., er der virkelig lavet et stort salgsarbejde. Med potentiale til indhegning fra Rødhus i øst til Bulbjerg i vest, og eventuelt inddragelse af vejlerne, ca. 6.000 ha vådområde, i alt 24.500 ha, bestående af ca. 90% stats og fondsejede arealer.

Ved henvendelse til den  person, der havde skrevet til ministeriet, oplyste vedkommende, at det var en enig kommunalbestyrelse, der stod bag ansøgningen om at få natur nationalpark til Hanherred. Samtidig fremgår det af ansøgningen, at der er stor opbakning fra lokalbefolkningen til natur nationalparken.

Da jeg ikke havde observeret indbydelse til drøftelse-borgerinddragelse af projektet, var svaret, at man havde indbudt to interesseorganisationer til debat om parken. Det er meget skuffende, idet landbrugsdrift, jagt, samt fældning af træ skal ophøre i naturnationalparkerne, hvilket berører vi nuværende brugere af arealerne.

Er den form for manglende borgerinddragelse OK?

Hvad med økonomien i naturnationalparkerne? Ja, vi skatteydere er jo tvunget til at betale de ca. 900 millioner via staten til etablering af, incl. udgifter til offentlige projektmagere, og ansatte, som sædvanlig tager først.

I Århus Kommune regner man med en årlig driftsudgift på kr. 2,4 mill. for at drive et areal på 600 ha urørt skov incl. indhegning på 150 ha. Mon Jammerbugt kommunes skatteydere kommer til at betale en forholdsmæssig pris for driften af nationalparken, for så kommer vi vel over 10 mill. i årlige driftsudgifter.

Græsarealer til husdyr er meget eftertragtet og til stigende priser for naturarealer. Sidste kendte udbud af græsarealer var højeste bud på græs til slæt kr. 3.000  pr ha, så det er store indtægter, staten går glip af i jordleje, jagtleje, og skovdrift. Samtidig vil kommunerne komme til at hænge på store driftsudgifter til nationalparkerne fremover.

Ulf Nielsen har mange års erfaring med naturpleje med både kvæg og heste. Han driver ejendommen Brøndum Nørgård ved Fjerritslev. Privatfoto

Hatten af for Thy nationalpark, som har stor succes med at markedsføre området med blandet landbrugsdrift og naturområder, uden store indhegninger, og udgifter og ulemper ved hegning.

Jeg har aldrig set kommunen og turisterhvervet markedsføre vores husdyr, og andre dyr, herunder bisonfarmen med ca. 30 bisonokser og andre dyr på bisonfarmen i Hune for år tilbage, ej heller bisonfarmen i Koldmosen. Hvorfor tror man så, det vil det vil tiltrække flere turister, at rende rundt på ca. 3.000 ha skov og hedearealer for at få et glimt af nogle få bisonokser eller vildheste?

En undersøgelse for år tilbage viste, at bybørn kendte mere til eksotiske dyr end almindelige landbrugsdyr. Var det så ikke bedre at være stolte af at vise vores landbrugsdyr frem, frem for at efterabe zoologiske haver ude i vores natur til stor ulempe for nuværende brugere.

Skal vi genskabe Jurassic Park i Vestjylland?

Sidste nyt om naturnationalparker:

Et flertal i Aarhus byråd vedtog i 2019, at etablere Moesgård Vildskov i Marselisskovene på et areal på 600 ha urørt skov. Ifølge artikel i JP Århus den 20. februar 2021, meldte V og K ud, at man ikke længere støttede projektet, grundet massiv modstand fra nuværende brugere af området. De to partier er igen med i forligskredsen med løfter om, at fritidsbrugerne stadig får plads i skoven.

Formand for teknik og miljø, vurderer nu alligevel, at projektet ikke kan lade sig realisere. Han siger: – Man kan ikke både blæse og have mel i  munden, grundet problemer med, at der er for mange forskellige interesser for brugere af området, der ikke er forenelige med natur nationalpark.

På nettet findes interessante artikler, under gylle.dk. Her udtaler forstkandidat, Søren Grene sig kritisk overfor natur nationalparker. DN’s formænd for både  Gribskov og Helsingør kan fuldt og helt støtte hans betænkeligheder.

Artikel om de store græssere mirakuløse evner skydes ned af professor Bent Odgaard, Aarhus universitet. Skønt at læse om folk, der bliver klogere, når de sætter sig ind i tingene. Det kunne andre lære af.

Bannerfoto: Wild Horses af Hugo Ramos/Unsplash

Kommentarer

  1. Ulla Gottliebsen

    Tak til Ulf Nielsen for en oplysende artikel. Det er ubegribeligt, at en idehistoriker fra Århus og en folketingspolitiker fra Alternativet/DeGrønne kan overbevise politikerne i Jammerbugt om et så omfattende og indgribende projekt Rewilding.
    Jeg tvivler stærk på lokalbefolkningens opbakning, når det bliver klart, hvad der skal ske.

    Tak også til artiklen 18.februar på dette websted, hvor det dokumenteres, at der slet ikke er videnskabeligt belæg for, at biodiversitet fremmes ved “rewilding”. Nedgravede arealer og udsultede og misrøgtede dyr er, hvad der kommer ud af det.
    Naturen her ved Tranum er i øvrigt skøn og storslået. Der er rig variation i fauna og dyreliv. Hvad er begrundelsen for at “rewilde” den natur, der er, andet end projektmageri?

  2. Ulla Gottliebsen

    Nedgnavede skal der stå

  3. Andreas Jensen

    Jeg læser det som et partsindlæg på vegne af dem, der lever af at afgræsse arealer i Danmark, som nu mister en del af den mulighed. Det er ikke så meget anderledes end de MTB’ere og ryttere (Som jeg ikke skærer over én kam), som også står til at få indskrænket deres virke.

    Jeg forstår at han er professionel naturplejer, men hvad er det, som gør ham professionel? Er det hans viden om hvordan man bremser arternes tilbagegang og fremmer de naturlige dynamikker, eller er det hans viden om at kunne lave en forretning på afgræsning? :)
    Jeg er ikke i tvivl om, at hans naturplejeforretning, er bedre for biodiversiteten end en pløjemark – men er det godt nok?

    Bliver vi ikke nødt til at sætte baren lidt højere? Vi mister stadig arter, fordi vi har ændret dynamikkerne i landskabet, og indtil vi genopretter de forhold som vores arter er udviklet under og tilpasset til, så vil vi stadig se en tilbagegang :)
    Rewilding-paradigmet giver altså virkelig god mening i biologisk forstand :)

    Dét er kernen i hele bevægelsen, og også hvorfor der er så stor politisk opbakning (for det er der). Vi har lovet at passe på naturen, og vi mennesker bliver glade af at kunne opleve alle de andre arter omkring os.
    Vidste I f.eks. at det giver lige så meget lykke for os mennesker at være i nærheden af 14 fuglearter, som en årlig lønforhøjelse på ca. 12.000 kr.? :)
    Spørgsmålet er så, hvorfor skal de få have den luksus at have eneret til naturen, når vi andre kunne deles om vores 14 fuglearter? :)

Leave a Reply to Andreas Jensen Cancel reply