Svinekødsproduktionen i EU forventes at falde en smule i det kommende tiår, da miljø- og offentlighedens bekymringer forventes at begrænse dens udvidelser. Foto: Dyrenes Beskyttelse

OECD-FAO Agricultural Outlook 2021-2030 er en rapport, der udgives i et samarbejde mellem Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), udarbejdet med input fra medlemsregeringer og internationale råvareorganisationer.

Rapporten giver en konsensusvurdering af de ti-årige udsigter for markeder for råvarer, fisk og biobrændstoffer på nationalt, regionalt og globalt niveau og fungerer som en reference til fremadrettet politisk analyse og planlægning.

OECD-FAO Agricultural Outlook 2021-2030 præsenterer de tendenser, der driver fødevarer og landbrugsmarkeder i det kommende årti. Selvom der forventes fremskridt på mange vigtige fronter, vil en omstilling af landbrugssektoren være nødvendig for at realisere 2030-dagsordenen og nå målene for bæredygtig udvikling (SDG’er). Flere oplysninger kan findes på www.agri-outlook.org.

Rapporten er udgivet den 5. juli 2021. Vi bringer nogle uddrag:

Visse kostændringer forventes i det kommende årti. I lande med høj indkomst pr. indbygger forventes forbruget af animalsk protein at aftage. På grund af stigende sundheds- og miljøhensyn forventes forbruget af kød pr. indbygger ikke at vokse, og forbrugerne vil i stigende grad erstatte rødt kød med fjerkræ og mejeriprodukter. I mellemindkomstlande forventes præferencen for husdyrprodukter og fisk at forblive stor, og tilgængeligheden af ​​animalsk protein pr. indbygger forventes at stige med 11%, hvilket indsnævrer forbrugsgabet til højindkomstlande med 4% til 30 g/person/dag i 2030.

Flere svin

Svinekødsproduktionen forventes at stige til 127 Mt i 2030, en stigning på 13% fra et African Swine Fever-reduceret grundniveau i 2018-2020 og vil drage fordel af mere fordelagtige prisforhold mellem kød og foder i forhold til produktionen af ​​oksekød. Det ASF-udbrud i hele Asien, der begyndte i slutningen af ​​2018, vil fortsat påvirke mange lande i de første år af perioden, hvor Kina, Filippinerne og Vietnam vil være under indflydelse. Det projiceres, at ASF-udbrud vil fortsætte med at begrænse den globale svinekødsproduktion under tidligere topniveauer indtil 2023, hvorefter produktionen forventes at stige støt i resten af ​​perioden.

Denne Outlook-analyse antager, at svinekødsproduktionen i Kina og Vietnam vil begynde at stige i 2021 og nå 2017-niveauer senest i 2023. Størstedelen af ​​stigningen i svinekødsproduktionen i ASF-ramte regioner vil være resultatet af et skifte væk fra mere primitive baggårdsproduktionsfaciliteter til kommercielle produktionsfaciliteter.

Flæskepriserne vil begynde at falde, når markederne overmættes med kød. Privatfoto

Svinekødsproduktionen i EU forventes at falde en smule, da miljø- og offentlighedens bekymringer forventes at begrænse dens udvidelse. Rusland, den fjerde største svinekødsproducent globalt, har næsten fordoblet produktionen i det sidste årti som en reaktion på importforbud og indenrigspolitik for at omstrukturere og stimulere produktionen. Rusland forventes at udvide produktionen med yderligere 10% inden 2030.

Det globale forbrug af svinekød forventes at stige til 127 Mt i løbet af de næste ti år og komme på højde med 33% af den samlede stigning i kødforbruget. Per capita forventes forbruget af svinekød at stige marginalt i løbet af analyseperioden, og forbruget ventes at falde i de fleste udviklede lande. I EU for eksempel forventes det at falde som konsekvens af ændringer i sammensætningen af befolkningens kost, der vil favorisere fjerkræ frem for svinekød; førstnævnte er ikke kun billigere, men opfattes også som et sundere madvalg.

I udviklingslandene forventes forbruget af svinekød pr. indbygger, hvilket ligger på halvdelen af ​​forbruget i de udviklede lande, at stige marginalt i løbet af fremskrivningsperioden. Vækstraterne vil opretholdes i det meste af Latinamerika, hvor forbruget af svinekød pr. indbygger er vokset hurtigt, bakket op af gunstige relative priser, der har placeret svinekød som en af de foretrukne kødspiser, sammen med fjerkræ til at imødekomme stigende efterspørgsel fra middelklassen. Flere asiatiske lande, som traditionelt spiser svinekød, forventes at øge forbruget pr. indbygger, når virkningen af ​​ASF aftager.

Mindre oksekød

Det globale forbrug af oksekød pr. indbygger, som er faldet siden 2007, forventes at falde med yderligere 5% med 2030. Asien og Stillehavet er den eneste region, hvor forbruget af oksekød pr. indbygger forventes at stige over perioden, omend fra et lavt udgangspunkt. I Kina, verdens næststørste forbruger af oksekød i absolutte mængder, forventes forbruget pr. indbygger at stige yderligere 8% inden 2030 efter at være steget 35% i det sidste årti. Men de fleste lande, der har et højt forbrug af oksekød pr. indbygger, vil se deres niveau for oksekødsforbruget falde til fordel for fjerkrækød. For eksempel i Amerika, hvor præferencerne for oksekød er blandt de højeste i verden, vil forbruget pr. indbygger falde i Argentina (-7%), Brasilien (-6%), USA (-1%) og Canada (-7%). Det forventes også at falde markant i Australien og New Zealand.

Vigtigste spørgsmål og usikkerheder

Flere antagelser påvirker analysen af markeds​​udsigterne for kød på mellemlangt og længere sigt. Den første vedrører sygdommenes indvirkning – både for mennesker og dyr – på kødmarkeder. COVID-19 har klart påvirket kødmarkeder i 2020 og vil få konsekvenser på mellemlang sigt, hvor faldet i forbrugernes efterspørgsel forventes at lægge et nedadgående pres på landbrugspriser og produktion. Dette rapport forudsætter, at virkningerne af COVID-19 på økonomisk vækst og på restriktioner i aktiviteter for mennesker (rejser, forsamlinger, m.m.) og varer vil være kortvarige, og at opsvinget begynder i 2021. Enhver forlængelse af pandemien og langsommere økonomisk opsving kan påvirke udbuddet af kød med hensyn til logistiske spørgsmål i behandlingen, transport og handel. Samtidig påvirker pandemien indflydelsen på kødefterspørgslen, i det omfang den har påvirket restaurant/hotel- og turistsektoren.

Befolkningens klimabekymringer vil sandsynligvis begrænse udbygningen af svinekødsfabrikkerne i højindkomslande som Danmark, hvor NGO’er som Greenpeace har aktioneret mod de nye superfabrikker. Foto: Sune Scheller/Greenpeace

Dyresygdomme som ASF (Afrikansk Svine Feber), stærkt patogen fugleinfluenza (HPAI), mund- og klovesyge (FMD) udgør altid betydelige risici for kødmarkederne. Udbrud kan forekomme hurtigt og chokere markeder, som kan bruge år på at komme sig. Denne analyse forudsætter, at bekæmpelsen af ASF i Østasien vil blive afsluttet ved udgangen af ​​analyseperioden, men der er risiko for, at dette ikke bliver tilfældet, eller at ASF dukker op andre  steder.

Investeringer i omstrukturering og modernisering af produktions- og forarbejdningsfaciliteter i svinekødssektoren, den vellykket udvikling af en vaccine, samt implementering af nyligt udviklede opdeling af retningslinjer fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), kan have konsekvenser for fremtidig produktion og handel. Det skal bemærkes, at Ruslands investeringer i sit svinekødsektoren har gjort det muligt at næsten fordoble landets produktion i løbet af det seneste årti.

Antagelser vedrørende produktivitetsforbedringer og politikker for klimaændringer vil påvirke Outlook -analysen af kødsektorernes bidrag til klimaændringer. Da kød er en betydelig forbruger af ressourcer – af jord, foder og vand – vil lavere efterspørgsel sammen med produktivitetsforbedringer indebærer faldende forbrug af disse ressourcer. For eksempel indebærer lavere efterspørgsel og højere produktivitet for oksekød færre dyr og dermed mindre forbrug af foderstoffer (kødproduktion i 2018-20 forbrugte omkring 37% af alle de kalorier, der produceres af afgrøderne, der er omfattet af denne Outlook-analyse). Lavere produktion ville også betyde mindre udslip af drivhusgasser fra kødproduktion i forhold til de seneste årtier. Kødsektorens rolle er kritisk i diskussioner om klimaændringerne, og fremtidige politikker kan have vigtige konsekvenser for kødproduktion og handel med kød.

Discountkæden REMA 1000 er langt fremme med at imødekomme forbrugernes ønsker om bedre velfærd for produktionsdyrene. Privatfoto

Endelig antager denne Outlook-analyse, at forbrugernes præferencer vil udvikle sig i henhold til historiske mønstre. Som et resultat antages kostpræferencer for lavere kødforbrug (f.eks. vegetarisk eller vegansk kost) eller for alternativ proteinkilder (f.eks. dyrkede og planbaserede proteinerstatninger for kød) at ekspandere langsomt og vil blive adopteret af en lille del af befolkningen, der hovedsageligt er koncentreret i højindkomstlande, og derfor næppe påvirker kødforbruget globalt i løbet af det næste årti. Mens konkurrencen fra købsubstitutterne stiger, vil forbrugernes valg fortsat være påvirket af næringsindholdet i kød sammenlignet med proteinsubstitutter.

Forbrugerne udtrykker også bekymringer over kødproduktionssystemerne, herunder sporbarhed og brug af antimikrobielle midler i foderstoffer. Mens de tekniske fordele ved antimikrobiel anvendelse i animalsk produktion er veldokumenteret, er der en stigende præference for antimikrobielt frit kød på grund af de globale risici forbundet med antimikrobiel resistens. Hvis antimikrobielt frie kødproduktionssystemer foretrækkes af en stigende andel af producenterne, kan dette påvirke de globale kødmarkeder, omend først på længere sigt. Omfanget forbrugere, der er villige til at betale en ekstra pris for sådant kød, er uklart. Da forbrugernes præferencer for sådanne produkter stiger hurtigere end i de foregående år, kan efterspørgslen på kød aftage, hvilket igen vil reducere kødproduktionen og importefterspørgslen.

Bannerfoto: Freestock/Pixabay

Kommentarer

  1. Kjeld Hansen

    Brasilien er blevet ramt af et BSE-udbrud (Kogalskab), der har lukket eksporten til Kina. Breder udbruddet sig og bliver nedlukningen langvarig, kan det disrupte alle forudsigelser i den citerede Outlook-rapport, på samme måde som Covid19 vælter tidligere analyser. Læs mere: https://www.reuters.com/world/china/chinese-beef-buyers-expect-brazil-trade-resume-soon-despite-mad-cow-cases-2021-09-06/?utm_term=7fadfc3e1103ae7bd5f1dcadc4d1e7f3&utm_campaign=AnimalsFarmed&utm_source=esp&utm_medium=Email&CMP=animalsfarmed_email

  2. Steen Ole Rasmussen

    I Tyskland tales der nu åbent om at give svinebønderne tilskud til at nedlægge produktioner af svin.

    Produktionen skønnes at være alt for stor, da efterspørgslen både inden for Tyskland men også på eksportmarkederne falder, lige nu på grund af afrikansk svinepest og corona men også på sigt, da de tyske forbrugere allerede har reduceret indtaget af svin og da man forventer, at det vil falde yderligere, takket være almindelig forbedret forståelse for sammenhæng mellem kødindtag og sundhed.

    Kravene til kødproducenterne om bedre dyrevelfærd og forstærket klimaindsats gør produktionen yderligere urentabel.

    Anbefalingerne går derfor på at staten reducerer mængden af svinehold via præmier til de producenter, der lukker og slukker.
    https://www.tagesschau.de/wirtschaft/unternehmen/schweinehaltung-landwirtschaft-101.html

Leave a Reply to Kjeld Hansen Cancel reply