Sidst i januar 1946 sejlede en hel armada af kuttere fra Thyborøn til København for at protestere mod Rigsdagens beslutning om at lukke indsejlingen til Limfjorden med en sluse. Da den »blå flåde« stævnede ind i lystbådehavnen ved Langelinje, talte den 180 kuttere. På land var mere end 15.000 københavnere troppet op for at hilse vestjyderne velkomne. Folk i hovedstaden holdt med fiskerne i deres kamp mod landbruget. Men rigsdagens politikere lod sig ikke rokke af den massive protest. Thyborøn Kanal skulle lukkes med et sluseanlæg for at tilgodese landbrugets interesser længere inde i Limfjorden. Rigsdagen vedtog »Thyborøn-loven« samme år. Vandbygningsvæsenet (i dag Kystdirektoratet) gik i gang i 1950 med inddæmningen af Thyborøn, bygningen af Søndre Arbejdshavn og dæmningen ned over Harboøre Tange. På den anden side af kanalen påbegyndtes dæmningen ned over Agger Tange i 1953. Begge dæmninger stod klar i 1955, men nu havde politikerne skiftet mening. Fiskerne og deres organisationer protesterede fortsat, og med støtte fra uafhængige eksperter var der i 1954 rejst alvorlig tvivl om det hensigtsmæssige i at bygge den afsluttende sluse, der skulle forbinde de to dæmninger og lukke af for Limfjordens vande. Projektet ville blive hundedyrt, så det kneb med at opnå de nødvendige bevillinger. Arbejdet gik gradvist i stå og blev aldrig genoptaget. I 1970 blev »Thyborønloven« ophævet, men da havde Thyborøn by både fået jernbane- og vejforbindelse. Lokalt betragter man dæmningsanlægget som et monument over den mangeårige strid mellem fiskeriets og landbrugets modstridende interesser og mellem den vestjyske befolkning og de centrale myndigheder i København. Foto: Lemvig Museum

Læs hele historien om det første sluseforsøg her.

Harboøre og Thyborøn Fjorde er begge afsnøret fra Limfjorden af den vejdæmning, der blev bygget som led i sluseprojektet ved Thyborøn. Foto: Hans Hunderup

Indsnævring af Thyborøn Kanal er atter på dagsordenen

Efter Miljøministerens besøg i Thyborøn den 7. juni 2021 synes der igen at være risiko for, at Thyborøn Kanal forsøges indsnævret. Formålet skulle være at reducere fremtidige oversvømmelser i kystbyerne i den vestlige Limfjord.

Det skriver Claus Skodborg Nielsen, Højslev, i Dagbladet Holstebro den 8. juni 2021.

Claus Skodborg Nielsen er uddannet miljøtekniker fra 1986 og har arbejdet professionelt med miljø siden da, i såvel offentlig miljøforvaltning som i privat virksomhed. I sin fritid har han været meget aktiv i foreningen Fjordvenner.dk og som pennefører på de mange indsigelser, der til sidst (efter 8-9 års kamp) endte med at Energinet´s udvidelser af gaslageret i Ll. Torup (og de deraf følgende massive udledninger til Limfjorden ) blev stoppet. Privatfoto

Dette projekt må under ingen omstændigheder blive realiseret, da det vil medføre en lang række negative påvirkninger af den vestlige Limfjord:

Limfjordens vandkvalitet er – trods 35 års indsats for at forbedre forholdene – stadig meget dårlig. Det betyder hyppige og omfattende iltsvind.

Fjordens liv er dog også mange gange blevet reddet på målstregen af en frisk sommerkuling, der har blæst frisk vand ind fra Vesterhavet.

Ved en indsnævring af Thyborøn Kanals vil vandtilstrømningen blive reduceret – ikke bare i forbindelse med stormflod – men hver eneste dag. Det vil uværgeligt betyde, at hyppigheden og udbredelsen af iltsvind vil blive kraftigt forøget, til skade for fiskeri, dyre- og planteliv samt rekreativt brug af Limfjorden. Man kan sige, at fjordens pulsåre forsnævres, så der skal mindre og mindre til for at fjorden får åndenød.

Sporene fra Hjarbæk Fjord (der fra 1960-erne til ca. 1990 blev lukket inde af en dæmning, der skabte et mareridt af iltsvind, lugt og myggeplager for beboerne omkring fjorden) skæmmer stadig. Den dag i dag er der stadig en indsnævret tilstrømning til Hjarbæk fjord og vandmiljøet er som følge deraf elendig.

Hvis Thyborøn Kanal indsnævres, må landbrug, renseanlæg og beboere i områder uden kloakering forvente væsentligt skærpede krav til udledning af næringsstoffer, for at forsøge at opnå den vandkvalitet, vi af EU er forpligtigede til. Det vil betyde, at endnu større landbrugsarealer må tages ud af drift, at renseanlæggene i byerne må udbygges og evt. blive tvunget til at føre spildevandsledninger helt ud til havet og at spredt bebyggelse må kloakeres yderligere.

Man skal også være opmærksom på, at en indsnævring af kanalen jo vil betyde, at det vand, der trods alt kommer ind i fjorden i stormsituationer, vil være tilsvarende længere tid om at komme ud af fjorden igen. Det betyder, at højvandssituationer vil blive mere langvarige. I en situation med mange dages storm og højvande som vi oplevede for et par år siden, vil vandet nok alligevel nå meget højt op, og blive stående længere end nødvendigt.

I hele det farvede vandområde (blåt) vil de økologiske forhold ændres, hvis der etableres en sluse ved Thyborøn. Kort: Wikipedia

Da man byggede de store broer over Storebælt og Øresund blev der foretaget store udgravninger i havbunden, der skulle kompensere for den indsnævring som bropillernes fundamenter forårsagede. Det blev gjort for at forebygge iltsvind og andre skader i de indre farvande og Østersøen – altså det stik modsatte af det man nu ønsker gjort ved Thyborøn. Det er paradoksalt, da undersøgelser udført efter broarbejdet har vist, at disse udgravninger netop sikrede, at det ikke opstod væsentlige skader. Senest er der udbredt international kritik af, at den nye kunstige ø (”Lynetteholmen”) ved København vil indskrænke tilstrømningen af vand til Østersøen.

Limfjordsområdets smukke landskaber med lyse kystskrænter vil også tage skade af en indsnævring af Thyborøn Kanal idet skrænterne vil gro til og blive grønne, da det netop er i forbindelse med storm og højvande der slides på skrænterne, så de skrider lidt ned og græsset forsvinder.

Sandstrandene vil ligeledes blive formindsket og gro til i landvegetation, da også strandene formes og holdes ved lige af bølgerne under blæst og højvande.

Hvis kystskrænterne og sandstrandene forsvinder, vil Limfjordslandskabet i meget væsentlig grad forarmes, til stor skade både for områdets beboere, sommerhusejere og for turistindustrien. Også det plante- og dyreliv, der er knyttet til skrænter og strande vil få dårligere vilkår.

Klimatilpasningen omkring Limfjorden skal ikke ske ved at ødelægge fjordens vandmiljø, men i stedet løses ved lokale tiltag, som det der eksempelvis ses på Lemvig havn.

Jeg ser en stor risiko for, at indsnævringen af Thyborøn Kanal vil blive søgt gennemført med mindst mulig inddragelse af offentligheden og uden grundig miljøvurdering. Derved afskæres mange af de klagemuligheder, der normalt er på projekter med væsentlig miljøpåvirkning. En lovændring af 19 maj 2020 gør det nemlig muligt for kommunalbestyrelserne at bede Miljøministeren om at indskrænke eller helt fjerne klageadgangen, når det som her drejer sig om kystbeskyttelse.

Der er byrådsvalg i år, så jeg vil opfordre alle med interesse i Limfjordens miljøtilstand til at gøre det helt klart for politikerne i Limfjordskommunerne, at de ikke kan forvente din stemme, såfremt de støtter dette ødelæggende projekt.

Kommentarer

  1. Lige som Danmark på flygtningeområdet er ved at gentage fortidens forbrydelser, så lader det også til at det gælder på miljøområdet. Jeg tror at der var mange, der lige som mig, havde store forhåbninger til den nye regering. Men det viser sig så, at vi bare har fået en gammel tilbage.

  2. Det er godt nok en sindsyg idé, at man vil lukke for den frie vandgennemstrømning gennem Limfjorden, alle burde da være vidende om, at det vil blive en økologisk katestrofe, som vil forvandle Limfjorden til et dødt havområde med iltsvind og deraf følgende fiskedød.

  3. Lisbeth Nielsen

    Super godt indlæg. Der er bestemt ikke brug for at forringe Limfjordens vande og den dynamik der hersker. Der er derimod brug for at sætte ind med tiltag, der faktisk får rettet op på den dårlige tilstand, så der igen er rent vand at boltre sig i for dem der lever i og ved fjorden

Leave a Reply to Lisbeth Nielsen Cancel reply