Der pløjes lavbundsjorde, selvom CO2-udslippet øges. Privatfoto.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 18. oktober 2019 i Fredensborg Amts Avis:

Skiftende politikere står fortsat i kø for at øge landbrugets støtteordninger, som anlæggelse af vådområder, der skal mindske landbrugets CO2 belastning. Hvorfor skal vi andre betale for at reducere landbrugets CO2 forurening? Hvorfor indføres der ikke et system med differentierede jordskatter, som gradueres efter landbrugsjordens CO2 belastning? Ligesom din halvårlige ejerafgift på bilen delvist afregnes efter dens CO2 belastning.

Biolog Søren Wium-Andersen

For landbrugsjorde udleder meget forskellige CO2 mængder. Den type jord, der udleder mest CO2, er den såkaldte tørvejord eller ”lavbundsjord”. Det er jorde, der allerede er kortlagte og dækker i alt 107.000 hektar. Mange af jordene er tidligere blevet drænet med tilskud fra det offentlige. Lige siden har disse jorde frigivet store mængder af CO2 til atmosfæren i forbindelse med tørlægning. For tørven nedbrydes og udsender CO2, når jorden iltes på grund af dræningen. Landbruget kan nedsætte sin CO2 belastning ved at sætte tørvejordene under vand igen. Hvad ville være mere naturligt end at øge beskatningen af lavbundsjorderne indtil, de igen sættes under vand?

Landbruget står for et meget stort CO2-udslip fra de ikke-kvote belagte sektorer, til trods for at erhvervet kun bidrager med 1,2 % til BNP. Kun transportsektoren er værre. Kilde: Klimarådet

Det vil efter min opfattelse være en let og elegant løsning, der lader forureneren selv betale indtil CO2 belastningen ophører, når arealerne igen bliver vandlidende. Det vil samtidigt friholde landskabet for tusinder af hektar af statsfinansierede og forurenede vådområder.

De sparede skatteydermidler kan så anvendes til projekter, der kombinerer CO2-reduktion med højere biodiversitet og hvor der er adgang for offentligheden til de støttede projektområder.

Nationalbankdirektør Lars Rohde betegner landbrugets samfundsøkonomiske bidrag med 1,2 % til BNP som marginalt. Foto: Nationalbanken.
-- 

Kommentarer

  1. PeterGrøn

    Det helt rigtige ville være at regulere hektarstøtten efter hvor klimarigtige landmændene producerer. Den alvorlige sidegevinst ville være at det ville gælde landbrugstilskud i hele EU

  2. Rene' Dahl

    Glimrende ide.

Leave a Reply to Rene' Dahl Cancel reply